tirsdag den 18. maj 2021

Det omtalte nye udspil "Børnene først", der fik bred politisk opbakning, vil med alt sandsynlighed ramme sensitive familier hårdt


ORKIDEBØRN.DK

© Ulla Jensen


I gennem alle årene med Orkidebørn har der været den samme reaktion på kedelige opslag og nyheder. Følgere klikker sig af, og medlemstallet i grupperne daler. Det hjælper ikke, for det er vigtigt at kende det nye udspil, for at sikre dit barn så godt som muligt.


Jeg ved det vil ske, og alligevel bliver jeg opmærksom på det hver eneste gang. Et opslag, om hvordan vores sensitive børn og familier behandles i systemet, - og følgerne forsvinder.


Hvad er det der sker? Kan man som sensitiv ikke tåle sandheden? Er  virkeligheden for grum? Giver det angst eller noget helt andet?


Jeg har ofte skrevet om underretnings vanviddet, der er gået amok. Skal der underrettes på misrøgt? JA! - Skal der underrettes på mistrivsel? Efter min mening NEJ. Ved mistrivsel skal man arbejde sammen om, at finde en måde at komme i trivsel. Det skal kommunerne ikke indvolveres i. De er slet ikke gearet til sager om handicap, diagnose og anden funktionsnedsættelse. Det er langt fra alle der får PPR på. Så er det en sagsbehandler der skal træffe afgørelser, og de tiltag bliver desværre ofte ikke målrettet, men bliver en løsning trukket op af en hat. Vores børn kommer på yderligere overarbejde og forældrene stresses unødigt. Det har taget helt overhånd med de kommune inddragelser.

At være i mistrivsel er en del af livet. Vi er ikke altid jublende lykkelige, som hvis man var på små lyserøde piller. Livet er op og ned. De hurtige underretninger der falder i nede perioden, vil desværre i mange tilfælde holde hele familien nede i årevis. En underretning kan starte en lavine, der kan vare halvdelen af barnets barndom.


Med det nye udspil om "Børnene Først" vil sager som vores med sensitive børn blive en katastrofe. Sensitivitet er ikke en diagnose. Vi kan ikke dokumentere vores børns udfordringer.  Allerede i dag findes grove fejl anbringelses sager, hvor de sensitives adfærd er blevet mistolket. Det har været krænkende og ulovlig sagsbehandling, men det har foregået længe. Ulovlighederne. Den nye lov vil lovliggøre det. Med "Børnene først" sættes sensitive og andre med handicap, funktionsnedsættelse, og støtte behov i samme kasse som børn i misrøgt, dysfunktionelle familier, vold og misbrug. Der vil komme endnu flere fejl anbringelser indenfor vores gruppe af sensitive børn.


I stedet for at lave så voldsomme indgreb i børn og familiers liv, burde de have set på retssikkerheden og anderledes forebyggende indsat inden anbringelse. Mange familier med sensitive børn, har fået sat tvungen støtte på, så de kan lære at sætte grænser og lære at være forældre, og det er jo slet ikke det vores sager handler om.


Paragraf 49 a & b, gør det allerede i dag muligt, at alle instanser omkring barnet, kan holde møder uden referat, udenom forældrene.  Der kan de danne sig et fælles billede og forståelse af familien. Familien er ikke inddraget. En sådan fælles forforståelse kan være umuligt at få ændret fremadrettet.


Tværfaglige teams bør være på alle børnesager. At det udspil vil have 2 sagsbehandlere på, gør nok ikke den store forskel. Det er samme leder og den fælles forståelse for en 'umulige familie' er stor i en familie forvaltning. Forråelse er en kultur der trives i bedste velgående i familie afdelingerne rundt omkring i kommunerne.

Da Mette Frederiksen inden valget talte om flere anbringelser (ca. 3 gange så mange som vi har nu), så tænkte de fleste nok, at det var et godt mål. Vi ønsker vel alle, at børn skal opvokse i tryghed med omsorgsfulde voksne. Dem der stemte på Socialdemokraterne, var nok ikke opmærksomme på, at de stemte et parti med et forfærdeligt familiefjensk syn til magten. Et parti der kræver 100% fejlfrie forældre. Der findes "de gode forældre" og "de dårlige forældre". 2 kasser, selvom de fleste nok ligger er sted midt imellem. Ingen er perfekte.

Nu kommer regningen på de stemmer.

Så længe der ikke er styr på retssikkerhed, bevisførelse, empati i forvaltningen, tværfaglige teams i alle børnesager, - ikke kun i de udvalgte -, autorisation til sagsbehandlere, en undersøgelse af deres evner til at mentalisere, deres menneskesyn, deres egen barndom mm., bedre uddannelse af socialrådgivere, indsat mod forrået forvaltnings kultur, økonomi tænkning osv. Så længe vil vi opleve rigtig grimme fejl fjernelser af børn fra ressource stærke familier.


Det starter med de underretninger, som helt har mistet sin oprindelige funktion. De bruges ikke til at yde familier hjælp, men til at kører familier ned. Det handler om økonomi. Det er billigere at tvangsfjerne et barn end at sætte støtte ind, - for kommunen altså. Refusions regler sørger for at det. Samtidig vil anbringelse i det nye udspil blive set som en forebyggende indsat i sig selv. Jo før jo bedre. Igen set udfra børn i misrøgt, men som desværre tager alle børnesager over en kam. Så anbringelser bliver ikke sidste løsning, men en af de første.

Udspillet er selvfølgelig lavet udfra familier i dysfunktion, hvor børn direkte vanrøgtes, problemet i det nye lov forslag ligger i, at der ikke skelnes mellem de sager og handicap sager.  Heri kommer vores børn med støttebehov i klemme.

Det er et skræmmende scenarie for os med sensitive familier. Vær på forkant. Det vil også blive endnu mere risikabelt at søge hjælp selv.







Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...