lørdag den 29. maj 2021

Lad nu særligt sensitive børn være langsomme i fred. Det giver mest trivsel og glæde

 



ORKIDEBØRN.DK

© Ulla Jensen



Særligt sensitive børn.

Det har fået en negativ klang over sig. Fordomme. Særligt sensitive... Sarte ... Tænker nogen, især fagpersoner. De skal bare gøres mere robuste mener nogen. Helst når moderen er udenfor rækkevidde, for hun vil jo blot "pyldre" og skåne sit barn, hvis hun får lov.

Hvorfor skal sensitive børn ikke rummes som dem de er? Hvorfor skal de presses? Det gør man ikke med andre børn. Hvorfor denne forskelsbehandling?

Hvori ligger menneskeligheden, når nogen presser andre mennesker ud over kanten?

Børn er forskellige. Alle er forskellige. Vi skal mødes ordentligt ude i samfundet, også selvom indtryk fylder mere - eller meget mere end hos den almindelige befolkning.

Fordi et barn såres lettere. Har lettere til tåre. Udtrættes hurtigere eller er langsommere end de andre børn, så er det ikke en fribillet hverken hos lærere, pædagoger, naboer, familiemedlemmer eller vedkommende i supermarkedet, til at kommentere, nedgøre barnet, skabe pinagtige situationer eller udskældte barnet eller forældrene. Hvad bilder folk sig ind efterhånden? Pas jeres egen biks!

Sensitive børn er bestemt ikke sarte. De tager bare alle indtryk dybere ind, også de dumme kommentarer de får rundt omkring. Selvfølgelig beskytter deres mor dem. Ligesom andre mødre beskytter deres børn. 

Kan vi snart få kammertonen og noget pli tilbage?

Er det ikke dit barn, så bland dig udenom. Så enkelt er det.

Særligt sensitive børn har alle antennerne ude. HELE TIDEN. De kan ikke slukke for dem. De mærker også din irritation.

De har brug for pauser, for ikke nok med at de i forvejen udtrættes hurtigere end andre børn, så står de altså også model til en masse løftede øjenbryn, sladder i krogene, kommentar om dem og deres følsomme side. Til vurdering konstant.

Ville du selv bryde dig om den form for indblanding i dit og dit barns liv?

Lad nu de følsomme børn være følsomme, langsomme, empatiske, fordybende, kærlige, detaljerede, kreative, omsorgsfulde og meget mere i fred og ro. Jo mere fred og god tid, des stærkere voksne vil de blive. De skal nok indhente det. De gør bare mere ud af det hele, og er ikke så overfladiske, som mange andre er. Se i stedet på de mange positive sider af det sensitive barn, - for på positiv siden er der flere goder end man ser hos børn generelt.






tirsdag den 18. maj 2021

Det omtalte nye udspil "Børnene først", der fik bred politisk opbakning, vil med alt sandsynlighed ramme sensitive familier hårdt


ORKIDEBØRN.DK

© Ulla Jensen


I gennem alle årene med Orkidebørn har der været den samme reaktion på kedelige opslag og nyheder. Følgere klikker sig af, og medlemstallet i grupperne daler. Det hjælper ikke, for det er vigtigt at kende det nye udspil, for at sikre dit barn så godt som muligt.


Jeg ved det vil ske, og alligevel bliver jeg opmærksom på det hver eneste gang. Et opslag, om hvordan vores sensitive børn og familier behandles i systemet, - og følgerne forsvinder.


Hvad er det der sker? Kan man som sensitiv ikke tåle sandheden? Er  virkeligheden for grum? Giver det angst eller noget helt andet?


Jeg har ofte skrevet om underretnings vanviddet, der er gået amok. Skal der underrettes på misrøgt? JA! - Skal der underrettes på mistrivsel? Efter min mening NEJ. Ved mistrivsel skal man arbejde sammen om, at finde en måde at komme i trivsel. Det skal kommunerne ikke indvolveres i. De er slet ikke gearet til sager om handicap, diagnose og anden funktionsnedsættelse. Det er langt fra alle der får PPR på. Så er det en sagsbehandler der skal træffe afgørelser, og de tiltag bliver desværre ofte ikke målrettet, men bliver en løsning trukket op af en hat. Vores børn kommer på yderligere overarbejde og forældrene stresses unødigt. Det har taget helt overhånd med de kommune inddragelser.

At være i mistrivsel er en del af livet. Vi er ikke altid jublende lykkelige, som hvis man var på små lyserøde piller. Livet er op og ned. De hurtige underretninger der falder i nede perioden, vil desværre i mange tilfælde holde hele familien nede i årevis. En underretning kan starte en lavine, der kan vare halvdelen af barnets barndom.


Med det nye udspil om "Børnene Først" vil sager som vores med sensitive børn blive en katastrofe. Sensitivitet er ikke en diagnose. Vi kan ikke dokumentere vores børns udfordringer.  Allerede i dag findes grove fejl anbringelses sager, hvor de sensitives adfærd er blevet mistolket. Det har været krænkende og ulovlig sagsbehandling, men det har foregået længe. Ulovlighederne. Den nye lov vil lovliggøre det. Med "Børnene først" sættes sensitive og andre med handicap, funktionsnedsættelse, og støtte behov i samme kasse som børn i misrøgt, dysfunktionelle familier, vold og misbrug. Der vil komme endnu flere fejl anbringelser indenfor vores gruppe af sensitive børn.


I stedet for at lave så voldsomme indgreb i børn og familiers liv, burde de have set på retssikkerheden og anderledes forebyggende indsat inden anbringelse. Mange familier med sensitive børn, har fået sat tvungen støtte på, så de kan lære at sætte grænser og lære at være forældre, og det er jo slet ikke det vores sager handler om.


Paragraf 49 a & b, gør det allerede i dag muligt, at alle instanser omkring barnet, kan holde møder uden referat, udenom forældrene.  Der kan de danne sig et fælles billede og forståelse af familien. Familien er ikke inddraget. En sådan fælles forforståelse kan være umuligt at få ændret fremadrettet.


Tværfaglige teams bør være på alle børnesager. At det udspil vil have 2 sagsbehandlere på, gør nok ikke den store forskel. Det er samme leder og den fælles forståelse for en 'umulige familie' er stor i en familie forvaltning. Forråelse er en kultur der trives i bedste velgående i familie afdelingerne rundt omkring i kommunerne.

Da Mette Frederiksen inden valget talte om flere anbringelser (ca. 3 gange så mange som vi har nu), så tænkte de fleste nok, at det var et godt mål. Vi ønsker vel alle, at børn skal opvokse i tryghed med omsorgsfulde voksne. Dem der stemte på Socialdemokraterne, var nok ikke opmærksomme på, at de stemte et parti med et forfærdeligt familiefjensk syn til magten. Et parti der kræver 100% fejlfrie forældre. Der findes "de gode forældre" og "de dårlige forældre". 2 kasser, selvom de fleste nok ligger er sted midt imellem. Ingen er perfekte.

Nu kommer regningen på de stemmer.

Så længe der ikke er styr på retssikkerhed, bevisførelse, empati i forvaltningen, tværfaglige teams i alle børnesager, - ikke kun i de udvalgte -, autorisation til sagsbehandlere, en undersøgelse af deres evner til at mentalisere, deres menneskesyn, deres egen barndom mm., bedre uddannelse af socialrådgivere, indsat mod forrået forvaltnings kultur, økonomi tænkning osv. Så længe vil vi opleve rigtig grimme fejl fjernelser af børn fra ressource stærke familier.


Det starter med de underretninger, som helt har mistet sin oprindelige funktion. De bruges ikke til at yde familier hjælp, men til at kører familier ned. Det handler om økonomi. Det er billigere at tvangsfjerne et barn end at sætte støtte ind, - for kommunen altså. Refusions regler sørger for at det. Samtidig vil anbringelse i det nye udspil blive set som en forebyggende indsat i sig selv. Jo før jo bedre. Igen set udfra børn i misrøgt, men som desværre tager alle børnesager over en kam. Så anbringelser bliver ikke sidste løsning, men en af de første.

Udspillet er selvfølgelig lavet udfra familier i dysfunktion, hvor børn direkte vanrøgtes, problemet i det nye lov forslag ligger i, at der ikke skelnes mellem de sager og handicap sager.  Heri kommer vores børn med støttebehov i klemme.

Det er et skræmmende scenarie for os med sensitive familier. Vær på forkant. Det vil også blive endnu mere risikabelt at søge hjælp selv.







søndag den 9. maj 2021

Mors dag 2021



ORKIDEBØRN.DK
© ULLA JENSEN

Mors dag.

I flere år har jeg ikke skrevet på bloggen. Mors dag må alligevel være dagen med et indlæg.

Vores moderskab kan være ekstra udfordret, selvom sensitivitet ikke er en diagnose. Sensitivitet er bare så forskellig, at for nogle børn er det blot en større følsomhed, hvor der følger kreative sider og fordybelse med, men for andre er deres sanser så påvirkede, at de er ligeså belastet og funktions nedsat som børn med diagnoser.

For mødre til de sidst nævnte kræver hverdagen sin kvinde. Fra morgenstunden, hvor maden ikke vil indtages pga konsistens mm. Til strømperne hvor syningen kan give de største nedsmeltninger og hvor det at få tøj på barnet er et projekt med kram, trøst og tid til at sanserne kan falde til ro inden næste stykke tøj skal på, kram igen og en kæmpe lang tålmodighed, for det sensitive barn kan mærke den mindste smule irritabilitet hos dig, og den tager de til sig som kritik. Så starter et nyt 'projekt' nemlig at få dit barn til at forstå, at du elsker det og ikke er sur, bare træt - måske ovenpå en nat med natteterror.

Inden vi mødre kommer ud af døren, er der også overtøjet, som mange slet ikke vil have på, og nogle gange, må vi aflevere med jakken i hånden. Det kan så også give problemer. De kritiske øjne i børnehaven fra både forældre og pædagoger. 'Vis dog dit barn, at det er dig der bestemmer'. Nogle gange bare i deres blik, andre gange højlydt.

Det er ikke tilladt at udøve vold mod sit barn, heldigvis. Så det at bukke et stift, spjættende, skrigende barn sammen for at proppe det i en jakke, må være ude af proportioner. Hvem andre end os med sanseforstyrrede børn, ved hvor voldsom den kampe kan udmunde i, hvis vi fortsatte?

Sanseforstyrrelser kan afhjælpes med ergoterapi, men det kan være svært at få rette støtte af PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING, herefter PPR. Nogle sager kører i årevis, hvor PPR er helt fraværende. 

Et moderskab til et sensitivt barn er ofte et moderskab der kræver mere. Ikke pga barnets udfordringer, men allerstørst og udfodrende er behovet for lydhørhed hos de fagpersoner, som barnet er hos i dagligdagen. Samarbejde med fagpersoner - uden de himmelvendte opgivende øjne - vil gavne så fantastisk meget. Ofte fornemmer jeg, at det mere er deres manglende forståelse for det sensitive træk, der gør at samarbejdet går i hårdknude. Deres afmagt, bliver smidt tilbage til hjemmet og især til moderen, som hopper på tungen for at stille alle tilpas og dermed måske fremstår uligevægtig.

Det er simpelthen på tide, at sensitive mødre ranker ryggen, og ikke er en stor undskyldning for sig selv og hendes sensitive barn.

Sensitive mødre er bestemt ikke svage eller neurologiske uligevægtige mødre. De har deres styrke i deres følsomhed. Når ikke de får lov at være følsomme, vil de ikke kunne bruge deres indre styrke.

Det sensitive barn er heldig, at have en sensitiv forældre, for i den forældre opnår barnet en forståelse for deres væsen og person, som de sjældent møder udenfor hjemmet.

 Så kære sensitive mor. 

🌹Dejlig mors dag. 🌹


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...