mandag den 28. december 2015

Lad vores familier være i fred og giv dem ro

Af: Ulla Jensen
www.orkideborn.dk
www.orkidebornene.blogspot.dk


Som 2 skolepiger sidder vi og griner fjollet i natten. Vi taler i telefon, har aldrig mødt hinanden, men snakker om meget private ting. Vi fniser, fjoller og.... er dybt alvorlige... Der er absolut intet, at grine af, tværtimod er det lige til at græde over. Men vi er trætte, gennemtrætte, både i disse dage af den akutte situation, men også gennemtrætte af års kamp og løben "panden mod muren" for vores børn.

Vi er ikke de eneste der er smidt ud i denne vanvittige jul, hvor der hverken er plads til børnene,  sig selv eller julehygge. Huset flyder med papirer og sagsagter, lovbøger, og pc'en der konstant søger på Google, for at finde folk der kan hjælpe. Helst gratis selvfølgelig.  Skoler og institutioner sørger for at lave underretninger i ugen op til jul, og kommunen indkalder til samtale i første uge efter jul. Dvs. at familierne kun har juleferien til at gennemlæse alt og finde nogen der kan hjælpe, alt imens der er ferie lukket hele vejen rundt.

Det forbistrede i, at enlige mødre ingen midler har til at købe sig en hjælp, mod den instans, vi faktisk selv betaler til via skatten, netop for at få den fornødne hjælp, hvis og når vi skulle få brug for den. I stedet skal vi nu finde penge i en pung med hul i, for at købe os hjælp mod dem, som vi allerede betaler til for hjælp til vores børn med behov. Hvor sygt er det lige?

Der er mange som ikke forstå hvor langt ude dette samfund er i forhold til børns retssikkerhed, for den er total manglende. Familier tror sig sikret, men ingen er sikret. Hvis du har et handicappet barn, et barn med special behov, eller bare et barn der ikke passer i "perfekt kassen", så er familier i farezonen for at blive gjort til uduelige forældre, og få trusler om tvangsanbringelser. Hvornår har det nogensinde gavnet et samarbejde at true?

Det forfærdelige i de enlige mødres sager er, at de famler efter halmstrå og takker ja til enhver der tilbyder sig. De har ingen andre at dele det med eller læne sig op af. Vennerne er ofte faldet fra, da de slet ikke kan sætte sig ind i dette, men også familier med alt hvad der forventes for, at være det man forbinder med en traditionel og velfungerende familie rammes. De har dog hinanden at tale med og kæmpe sammen med. Forskellen på vores børn og børn i anden mistrivsel er, at det ikke handler om børn der mistrives hjemme, men ude. Dette handler ikke om ressourcesvage familier. Tvært imod, for sensitive mennesker er meget ressourcestærke. Men alle kan tromles flade, det handler blot om hvor lang tid der skal bruges og hvilke metoder der benyttes.

Jeg ved det er kedeligt, at skulle åbne øjnene for, men det nytter ikke at lukke dem. Med de tilbud de "fattige" forældre får risikere de, at havne i de forsamlinger der kæmper magt kampe mod systemet, hvor det måske mindre handler om børnene, men om kampen mod systemet i særdeleshed.

Børnene kommer i klemme, forældrenes tid bruges helt forkert, på sager som systemet ikke har tænkt sig at slippe alligevel, ikke har tænkt sig at yde bidrag til uanset hvordan forældrene gør. Det handler for dem om sagen for sagens skyld. Det er en kamp tabt på forhånd, en kamp der aldrig burde have været.

Det mærkelige er, at der er 2 lejre. Enten får familier den hjælp de behøver, og som faktisk er lovens hensigt og ord eller man er i den anden lejr. Den hvor der bruges vanvittig mange ressourcer fra det offentliges side, om at nedgøre forældrene og højne sig selv. Der bruges mange flere ressourcer, mandetimer, møder, konsulenter osv, end en hjælp til barnet ville have kostet.

Systemets magt, forældrenes afmagt. Der er noget helt galt i dette myndigheds apparat.

Forældre bør ikke skubbes ud i følelsen af trussel og afmagt. De burde kunne mærke sin forældre myndighed.

I alvorens stuer griner vi fjollet videre til kl 2 om natten. Vi kan ikke andet......





Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...