Ulla Jensen - www.orkideborn.dk - www.orkidebornene.blogspot.dk
"»Vi er vældigt gode til at anerkende, at noget var svært for barnet, og at det også er okay. Vi er ikke særligt gode til at sige: »Hvor var det fedt, at du selv turde tage hen til Jesper.« og »hvor er det fedt, at du kan sidde og lave dine lektier, uden at jeg behøver at sidde og kigge på dig – det er virkelig godt gået«. Det gælder om at fremhæve de positive aspekter, at se potentiale og udviklingsmuligheder og støtte barnet hen imod det i stedet for at se problemer,« siger Barbara Esbjørn."
Et uddrag fra artiklen du kan læse i fuld længe her:
Men det er ikke så let, som det er skrevet, for ja, man kan som forældre være med til, at få verden til at virke farlig for børnene, og ja, de kan være ganske ængstelige i sig selv, og bør hjælpes og puffes lidt, når de er for tilbageholdende.
Men angst udløses af mange forskellige årsager, og ikke kun bekymrede og overbeskyttende forældre. Forældre til særligt sensitive børn bliver gerne beskyldt for at være alt for forsigtige og pakke deres børn ind i vat, men det er ikke rigtigt. Nogle gør selvfølgelig, nøjagtigt som andre forældre til ikke særligt sensitive børn. Men for rigtig mange forældre til særligt sensitive børn, så er de meget bevidste om, at deres børn skal, om ikke skubbes, så opfordres og trækkes lidt fremad, helst sammen med den voksne. De skal anerkendes ud i det uendelige og gerne meget mere end andre børn.
Men her er det så man kan undre sig, for rigtig mange af de særligt sensitive børn bliver først angste, når de når skole alderen. Der er nemlig ikke det positive fokus på alt det de kan, men et meget negativt på alt det de ikke kan og på den person de er.
Det kan også sagtens findes, at forældre kommer på skolen og forsøger at give skolen et billed af barnet, om hvor de er utrygge og måske har brug for lidt mere tillid og sikkerhed. Skolen skønner det hele er i forældrenes "pyldrethed", og presser så barnet ud over kanten, for at "hærde" barnet, mens forældrene er udenfor rækkevidde til at beskytte barnet.
Barnet vil i de tilfælde kunne få angst.
Der er så mange forskellige typer af børn, selv indenfor de særligt sensitive er der stor forskel, men et er sikkert.
Noget af det der udløser angst er:
Pres, for høje krav og forventninger, stress og utryghed.
Alle tingene findes i skolen.
Er et særligt sensitivt barn angst, nytter det ikke at smide det ud på endnu dybere vand, man må først gøre barnet tryg, før man kan rykke grænserne. Er barnet først tryg kan det ovenikøbet forbavse ved selv, at tage nogle store skridt ud i det fremmede.
Det ville lette så meget, hvis skolerne anerkendte de særligt sensitive og ængstelige børn, og samarbejdede med forældrene, så barnet følte, at alle i dets liv var interesseret i, at det har det godt, og at barnet fornemmer at alle løfter i flok og ikke at det står midt i en "krigszone" om hvem der har retten til børnene, børnenes opdragelse og ve og vel generelt.
Lad os slå det fast. Det bør være hos forældrene.
En artikel omkring angst hos det særligt sensitive barn kan du læse her:
Mor er ikke samarbejdsvillig
Underretningens pris
_____________________________________________________________________
Underretningens pris
_____________________________________________________________________
