fredag den 2. maj 2014

Skammeligt

Ulla Jensen
www.orkideborn.dk
www.orkidebornene.blogspot.dk



Den dag i dag får jeg stadig ondt i maven, når jeg hører om sundhedsplejesker der ikke ved noget om HSP eller det at være særlig sensitiv. Virkelig ondt.


Vi stod selv i det for ca 10 år siden, dengang var der desværre ikke særligt meget materiale om det, og slet ikke på dansk. Men man må formode at det burde være en del af uddannelsen til sundhedsplejerske?

Siden dengang er der kommet meget materiale og viden til Danmark. Forældre genkender pludselig de børn, som ingen forstår, og som de ofte får skyld for at være årsagen til.

Men hvorfor pokker er de mennesker der skal yde råd og vejledning til nybagte forældre så lidt vidende og rummmende? De er nærmest anklagende. Anklager forældre fordi de selv ved for lidt! Det er jo skammeligt. Men værst af alt er, de stakkels små der bliver behandlet forkert. Forkert fordi forældre så gerne vil gøre alt det bedste, og derfor gør som SP råder til. 

Det er som om sundheds personale kun ved at for tidlig fødte børn kan være særligt sensitive og at det kan afhjælpes med terapi.

Ja for tidlig fødte kan også være det, men de behøver ikke at have arvet genet. De er det fordi de ikke er færdigudviklet. De kan have sanseintegrations problemer. De kan være ekstra sensible.

Men de som har arvet genet fra deres forældre vil ikke kunne få fjernet deres sensitiv side, lige så lidt som hvis de var hvidhåret og det var galt, og man hellere så dem mørkhåret. Uanset hvor meget man vil børste det hår, vil det stadig forblive hvidt.

Er der virkelig ikke nogle opdateringer i vente hos sundheds personale? Og især dem som er de mest rådgivende i babyers start på livet?

Selv hvis man kontakter børne ergoterapeuter kan man få tilsvarende svar. Det handler ifølge dem om, at forældre ikke har været gode nok til at stimulere barnets motorik. De kan også mene at det handler om manglende tilknytning mellem forældre og barn. De kan mene det har været misbrug af en art under graviditeten. De kan mene en helt masse om forældres skyld, så det er ikke lige der forældre så søger hjælp - heller.

Hvor henter man hjælpe til et barn der er særligt sensitivt uanset om det er pga for tidlig fødsel eller medfødt arveligt gen?

Der er stort set ingen hjælp i det etablerede system. Man regner med at ca 15-20% er særligt sensitive, men der er ingen tiltag hverken til at hjælpe eller råde indfor det. Det er da skræmmende. Er vi ved at udvikle hold A og hold B, hvem der må være her, hvem der må trives?

Faktisk er tilværelsen efterhånden skruet sådan sammen at vi alle skal være åhhh så sociale, helst med alle og enhver, og helst med nogen vi bliver påduttet og ikke selv vælger. Tilværelsen kræver også nu den mere ekstroverte livsstil, som 'har i set mig - har i hørt mig alle sammen' - Dette er ikke den bedste vinkel for at sensitive kan trives.

Jeg ønsker at uddannelser bliver opdateret til nutiden NU, det gælder både indenfor sundhedsvæsenet, sagsbehandlere, lærere og pædagoger. Alle de som har en myndighed til at underrette familier for værende dysfunktionelle. Alle de som fralægger sig ethvert ansvar for deres egen andel i fejlbehandling af VORES børn. 

Alle de som BURDE VIDE BEDRE.




     SENSITIV RÅDGIVNING     

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...