tirsdag den 15. april 2014

Fordomme



Noget af det forældre til særligt sensitive børn beretter om er fordomme og der er mange.


  • Børnene er bare sarte og skal rustes bedre (presses)
  • Børnene mangler bare faste grænser (dårlig opdragelse)
  • Forældrene, især mor er pyldrede
  • Forældrene kender ikke deres egne børn, da fagpersoner ser noget andet, og er uddannet
  • Forældre er overbeskyttende
  • Særligt sensitive børn er generte, stille og tilbageholdende, tør ikke ret meget
  • Særligt sensitive børn er asociale
  • De vokser fra det ved skolealderen
  • De har en diagnose af en art
  • Særlig sensitiv (HSP) er en diagnose
  • Adfærdsterapi hjælper eller måske medicin.
  • At børnene er styrende og bestemmer i hjemmet og over forældrene
  • Forældre magter ikke deres børn
  • Forældre har smittet deres børn


Der er mange. Men lad mig starte med disse og få aflivet nogle af dem her og nu.


  • Børnene er bare sarte og skal rustes bedre (presses)

Børnene er IKKE sarte, de føler bare mere end andre. Om det er lugte-, høre-, syns-, føle-, smagssansen. Faktisk er det som om mange særligt sensitive samtidig har en sans ekstra. En 6.sans. De kan ofte mærke andres følelser, tanker eller stemninger i et rum de træder ind i.

Det fylder selvsagt meget i dem, og de kan reagere kraftigt. Ligesom alle andre ville reagere ved overstimulering, støj og larm, ekstrem varme- eller kulde. Men hvor ikke sensitive skal udsættes for ekstremer for at føle det samme, som særligt sensitive bare skal udsættes for i mindre grad end en normal hverdag tillader.


  • Særligt sensitive børn er asociale

Særligt sensitive børn har brug for ro og mulighed for at trække sig. Det kan ses som asocial adfærd, men i virkeligheden er det bare en beskyttelse af dem selv, og burde derfor respekteres. Det kan være en fordel for et særligt sensitive barn, at lære sine egne grænser at kende, lærer at sætte grænser og lærer at stå ved dem. Særligt sensitive vil ofte gerne tilfredsstille deres omgivelser, og træder derfor ofte ud over egne grænser. Det er de nødt til, hvis de skal følge en normal hverdag med de mange stimuli og den mere ekstroverte livstil omgivelserne forventer for at se en normal adfærd.


  • Forældrene, især mor er pyldrede

Børnene har bestemt ikke brug for at blive "rustet" altså presset ud over egne grænser, det kan både give stress og angst, hvilket også er tegn særligt sensivtive børn kan udvise. Særligt sensitive børn opfattes også som ængstelige, og det kan hænge sammen med at de tænker meget over ting, andre børn ikke gør. De tænker store tanker om liv og død, og andre emner deres jævnaldrende ikke gør. Hvor de ofte af forældrene i de tilfælde vil blive "skærmet" rummet og forstået, vil de af omgivelserne, om det er venner, familie eller fagpersoner blive presset eller som det menes, rustes, vokse, udvikle normal adfærd. Men det vil kun forværre børnenes stress, angst eller ængstelighed. Det er en stålfast fordom de fleste har mødt, at det er forældrene der er overbeskyttende og pyldrede. DET ER DE IKKE! - Forældrene kender deres børn og deres behov, de gør det børnene har brug for. Skærmning i overstimulerede situationer.


  • Børnene mangler bare faste grænser (dårlig opdragelse)

Børnene mangler bare faste grænser. NEJ, det gør de ikke, de mangler forståelse. De reagerer på forkert behandling eller overstimulering. De har meget ofte ret faste grænser. Flere bruger pictogrammer (små billeder) der viser hvordan dagen skal gå, skridt for skridt. Nogle har brug for mange foto for hver en lille detalje, mens andre kun behøver hoved punkterne. Det giver dem tryghed gennem dagen, ligesom de faste rammer/grænser/regler de har, giver dem tryghed. Så ofte har de mange flere grænser end andre børn, og de trives med dem. Når det ser ud som om de ikke har grænser, er det fordi de ikke kan styre deres overbelastede sanser i øjeblikket. Det tager tid for overbelastede sanser at falde til ro igen, og jo mindre man gør mens det står på, jo hurtigere vil de falde til ro.
For uvidende kan det se ud som om forældrene ikke "tager kampen op" og sætter barnet på plads. Det kan tage alt fra 15 min til flere timer med skrigeri.
Det vil ofte tage den samme tid hver gang hos samme barn.


  • Forældrene kender ikke deres egne børn, da fagpersoner ser noget andet, og er uddannet

Fagpersoner der er uddannet indenfor børneområdet, kan være meget store modstandere. For det første mener de at være uddannet til netop børn, hvilket forældrene jo ikke nødvendigvis er, men tag ikke fejl. Forældre til særligt sensitive børn har en ganske særlig tilknytning til deres børn, det vil også være almindeligt, at et særligt sensitive barn har mindst en forældre, der også er særlig sensitiv. Lyt til forældrene, de kender barnet bedst. Særligt sensitive børn ved godt hvordan de skal opfører sig, og gør det så godt de kan, også mens de faktisk er overstimulerede. De holder så meget sammen på sig selv for at være de perfekte børn, at de kan være de meste velopdragene og søde børn i børnehaven eller i skolen, og i det øjeblik de træder indenfor i hjemmet, som er de trygge rammer, og forældre der elsker dem uanset hvad, så eksplodere de! Det er reaktioner på uretfærdigheder gennem dagen, for meget støj, for meget de ikke er blevet forstået i, for mange følelser og skænderier mellem andre osv. det hele er taget ind, og nu skal det ud. DET ER IKKE PROBLEMER I HJEMMET!!! Lyt til forældrene og støt barnet gennem HELE dagen, så familien også kan have en hyggelig tid hjemme. At hjemmet ikke kun er en losseplads for frustrationer. Forældrene kender deres børn bedst.


  • Særligt sensitive børn er generte, stille og tilbageholdende, tør ikke ret meget

Særligt sensitive børn er generte, stille og usikre. NEJ NEJ NEJ!!! Særligt sensitive børn er lige så forskellige som alle andre børn. Det er ikke en type børn, trods ca 70 % er denne type. Ca 30 % er ekstroverte, nyhedssøgende og signalstærke. De er ganske ivrige, udfordrende, modige, støjende og har et fantastisk gåpåmod. De ses sjældent som særligt sensitive, og er nok de allermest misforståede. De vil desværre ofte blive opfattet som urolige børn måske endda med diagnoser som ADHD, autisme eller andre "forstyrrelser". Dette er ikke tilfældet!!! Det går under HSP, (High Sensitive Person) og er heller ikke en diagnose. Det er et arveligt medfødt mere følsomt nervesystem og altså heller ikke noget man vokser sig fra ved skolealderen. De fleste lærer at leve med det på en rimelig måde, men ved forståelse og accept vil mange flere levet GODT med det. Det har vist sig ved forsøg, at særligt sensitive er meget påvirket af deres omgivelser og opvækst. Bliver de modarbejdet fungerer de dårligere end gennemsnittet, men bliver de anderkendt som de personer de er, så har de faktisk den benefit at de fungerer betydeligt bedre end gennemsnittet.


  • Adfærdsterapi hjælper eller måske medicin.

Terapi og medicin vil derfor heller ikke komme på tale. Den bedste medicin er forståelse og rummelighed. En utrolig forandring vil helt automatisk indfinde sig i børnene med de rette omgivelser.
Flyt fokus fra fejl og mangler til de mange ressourcer de besidder.


  • Forældre har smittet deres børn

Forældre har "smittet" deres børn. NEJ!!! Man kan ikke smittes med det, ej heller opførslen, som nogle ser som tillært.

Børnene er særligt sensitive fordi de har arvet det gen fra mindst en forældre. De kan også være det fordi de er præmature, men hvor om alting er:

LYT TIL FORÆLDRENE, TAG DEM SERIØST, DE KENDER DERES BØRN BEDST.


ORKIDEBØRN.DK
Ulla Jensen





     SENSITIV RÅDGIVNING     


Vil du læse flere? Klik HER

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...