torsdag den 27. september 2018

27. September 2018 - 6 år med Orkidebørn

ORKIDEBØRN.DK
© Ulla Jensen




27. September 2012 lancerede jeg Orkidebørn på Facebook. Jeg var træt af at samarbejde med pædagoger og lærere var som at slå i en dyne. Jeg forstod simpelthen ikke, hvorfor det var så svært for dem, at se det samme som mig. Jeg forstod ikke, hvorfor min datter skulle presses ud over kanten på daglig basis, og når hun blev syg af det eller reagerede på overstimulering, så faldt underretninger i lind strøm. Andre børn blev behandlet helt anderledes respektfuldt, når deres forældre påtalte ting omkring deres børns udfordringer. Ingen gad at lytte det mindste til mig. For mig var det underligt. Jeg har en velopdragen pige, hun gjorde som hun skulle, passede sine ting og gjorde som der blev forventet, også selvom energien manglede, hun kørte træt.

Hvis jeg kom og sagde, at der var en tur der var for meget for hende, var det lige så sikkert som Amen i kirken, at hun blev tvunget med. De tænkte, at hvis de holdt i hånden så turde hun godt. Hun hadede, når de behandlede hende som et pattebarn. Hun turde ikke fordi, hun fik det dårligt pga hendes sanser, der kom på overarbejde, og ingen af de voksne anede, hvor dårlig hun havde det. Hun endte med at sige til mig i 2. Kl. om jeg ikke godt ville lade være, at fortælle læreren, hvordan hun havde det, for så udsatte de hende netop for de ting, der drænede hende så voldsomtat,  hun fik smerter og feber.

Det var hårdt at se min dejlige datter kæmpe sig igennem skoledage med lærere, der kun gjorde det værre. Til sidst begyndte hun at udvikle angst for, hvad skoledagen ville bringe af uforudsigelige udfordringer, som hun ikke magtede, men gjorde alligevel.

Jeg vendte ryggen til det manglende samarbejde, det udelukkende frustrerede, så jeg kastede mig i stedet i gang med Orkidebørn i håb om, at sprede viden omkring sensitive børn.

I de 6 år har jeg hjulpet mange tusinde familier og børn til en bedre hverdag. Men min egen datter kanøfles stadig af systemet, grovere og mere ondskabsfuld end nogen sinde før. Indimellem tænker jeg på, om Orkidebørn endte med at blive en hemsko i stedet. Er det pga. Orkidebørn at de er ekstra efter hende? Er jeg en torn i øjet på dem, som burde vide, men ikke gør det?

Jeg har hørt meget møg og nedladenhed fra både pædagoger, lærere og sagsbehandlere. Ingen af dem, har lyttet det mindste til min viden. Tværtimod, det er som om de gør alt i deres magt for at modbevise!

Det gør ondt, at de ikke er mere voksne end at lade det gå ud over et barn, som burde have haft støtte i skolen. I stedet for bare i det mindste at lade hende være, og være på overarbejde, så har man "sparket" til hende gennem hele hendes skoletid. Hun direkte straffes for at være "anderledes".

Jeg skriver faktisk aldrig om hende. Jeg synes hun skal have lov, at have sit privatliv i fred. Når jeg skriver blogs er det altid generelt om sensitive familier.

Men i dag på dagen, skal hun have æren. Jeg sender hende så mange kærlige tanker. Hun har uden at vide det, været årsagen til, at så mange andre har fået hjælp. Og hvad kan hun bruge det til? Ingenting!

Jeg ønsker så meget, at systemet lader os være i fred, få tid til at slikke vores sår af de overgreb, som vi har været og er udsat for.

Pga de seneste 3 års mareridt med kommunen, har Orkidebørn været ved at lukke ned flere gange, men har i stedet kørt på vågeblus. Jeg har måtte prioritere anderledes.

I 2017 blev ca 2/3 af grupperne nedlagt. De få der stadig eksistere må medlemmer selv holde aktive. Jeg er udelukkende på siden, hvor jeg deler artikler mm, og i stor gruppen for alle interesserede, og så forsøger jeg, at nå en blogpost i ny og næ.

Tak til alle jer, der trofast er der for os. I er faktisk ret mange <3 Tusinde tak for jeres hilsener med I tænker på os. Det er stort, at være i så manges hjerter og tanker.



Billedet er det første coverfoto, sat op af Jasmin, som måtte hjælpe mig igang, som administrator.


Status i år:

Siden: 3630
Hovedgruppe: 3372
Småbørn gruppe: 93
Skolebørn gruppe: 169
Bloggen er besøgt: 106723



Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...