lørdag den 14. juli 2018

Hvorfor er det så svært for fagpersoner, at forstå et viljestærkt barn?

ORKIDEBØRN.DK
© Ulla Jensen






Hvor svært kan det egentlig være?

Jeg sidder og ser et dyre program omkring hunde med dårlig adfærd. Hvordan deres ejer skal ændre nogle ting for, at få hunden i trivsel og ændre den dårlige adfærd.

Det er slet ikke så tosset. Jeg tænker tit på, hvorfor fagpersoner ikke inddrager dyre adfærd mere i børne adfærd. Forstå HVORFOR adfærden er som den er, og se på sig selv og sine egne handlinger ifht barnet. At man bør belønne positiv adfærd, og lade den dårlige mere i baggrunden, med måde selvfølgelig. Men med børn gør man det stik modsatte. Man skælder ud på den dårlige adfærd og har stort set kun syn for den. Den positive adfærd glemmes totalt. Hvordan skal det overhovedet give noget godt resultat.

Når jeg møder folk, der ikke kan forstå de signalstærke børn eller deres viljestyrke, så tænker jeg "Hvor svært kan det være?"

Men det er det åbenbart.

Det viljestærke barn opfattes ofte som uopdragen og stædig. Et barn der skal tæmmes og rettes af.

Hvor er det grimt!

Det handler udelukkende om, at forstå dem og deres indre styrke, og bruge den fornuftigt.

De viljestærke har en indre styrke og ballast i sig selv. Den skal ikke knækkes. Den skal bruges positivt.

Mange viljestærke børn lever med konstant skæld ud, også fra omgivelser, som mener, at de er berettiget til at opdrage dette barn, fordi de mener, at forældrene ikke sætter grænser.

Måske ved forældrene ikke hvordan, at de skal styre deres viljestærke barn eller måske gør de det allerede, men for udenforstående, ser barnet ud til at have for vide rammer.

Viljestærke børn ved udemærket selv, hvad der er godt for dem, og de skal medindrages i deres eget liv, for at komme i trivsel. Men ofte sker det modsatte. De får sat hårdere og hårdere grænser, fordi de voksne omkring dem, tror at det handler om manglende opdragelse og grænser, stædighed og magtkamp.

Stop op, og forstå hvordan de viljestærke børn er, måske er det blot en helt naturlig og sund adfærd, på en forkert håndtering af dem som individer.

Som jeg plejer at sige med de viljestærke, enten har du en modspiller eller en medspiller, det er i virkeligheden helt op til dig selv.

Det gør rigtigt ondt, at se når viljestærke børn knægtes af systemet pga manglende viden. Det kan også gå hen og blive direkte livstruende.

I ved jeg bliver præsenteret for mange sager, og mange af de familier der følger mig, sender opdateringer.

Jeg har hørt om flere vanvittige tiltag, men en af de værre er denne, at der lige nu sidder et barn anbragt på injurier og uvidenhed.

Alt det fagersoner ikke har kunne finde ud af omkring dette barn er lagt over på familien. Dvs hver gang fagpersoner fejler, sendes underretninger på familien, sagsakter omskrives, så de får familien til at fremstå som inkompetente forældre, så de ikke selv fremstår inkompetente.

Anbringelsen er kommet i værk på urigtige sagsakter, den er direkte skadelig, så skadelig, at barnet nu har fået belastnings diagnoser pga anbringelse. Forvaltningen fastholder og deres forlængede arme, i form af både Ankestyrelsen og Byretten, som blot blåstempler de mange sagsfejl og ulovligheder i sagen, viser at der ikke findes retssikkerhed i børne- / ungesager, for lovbrud på lovbrud er påvist af advokaterne.

Barnet har ikke været i bad eller fået rent tøj på i 5 måneder. Men værst er, at det ikke kan lykkedes personalet på bostedet, at få mad til barnet, - som sulter. Barnet er nu så angst og belastet af anbringelsen, at det ikke tør forlade værelset. Personalet kan kun løse, at give mad max en gang i døgnet, kun toast, chips kiks og lidt frugt, men helt almindeligt, går der både 1-5 døgn imellem barnet får mad. For det er åbenbart vigtigere for personalet, at det gøres på deres måde, for det er en måde, at sulte barnet ud af værelset. - Tror de!

Med viden om de viljestærke børn, ved man at det ikke handler om deres fri vilje. De er ikke stædige, de skal ikke opdrages, de skal forstås og respekteres, så glider det hele af sig selv. Men det virker mere som om personalet tænker, at de kan sulte/opdrage dette barn til mad. Imens sidder et barn tilbageholdt imod sin vilje, og kan ikke finde ud af sit liv, som er frataget. Ingen kontakt med de trygge mennesker i sit liv, ingen skoletilbud, mad på sultegrænsen, og kan ikke engang forlade stedet og selv handle lidt mad. Totalt afhængig af personale og sagsbehandler, der på ingen som helst måde forstår adfærden, som er helt naturlig på en fuldstændig vanvillig behandling.

Når de så til sidst bliver bekymrede ringer de efter lægen. Lægen ved heller ikke noget om viljestærke børn og tager tegn som kraftfuld stemme og modstand som tegn på, at der ikke er fare på færde. Når man kender til signalstærke børn ved man, at når de har det dårligt, så er de helt oppe i det røde felt, og har masser af kraft i sig. Dvs lægen tolker signalerne helt forkert.

Jamen så kan de da bare kontakte psykiatrien og tvangsindlægge....

Tja, når så heller ikke psykiater kan aflæse eller kender til et signalstærkt barn, så går "behandlingen" i hårdknude, og igen er det jo ikke dem selv, vel? De er trods alt dem, vi alle skal sætte op på en piedestal og se op til. Når de kommer til kort overfor et signalstærkt barn, så falder underretninger på familien igen. UTROLIGT! Familien behøver slet ikke at have været sammen med barnet.

Jeg ser så meget frem til, at der kommer mere viden ud i samfundet om de signalstærke og viljestærke børn!!!

Så de ikke skal leve i fare, ej heller nedlades og pines af personale, som ikke kender til årsagen bag denne helt normale adfærd.

Lad dem dog få lov at beholde deres egen styrke, vi voksne behøver ikke bruge magt, for at guide de viljestærke børn til at blive gode voksne. De er allerede gode børn, og skal nok blive gode voksne, hvis bare de får lov at forblive dem, som de er født til at være.

Respekt og anerkendelse kommer man længst med!







4 kommentarer:

Anonym sagde ...

TAK. Du har så meget ret. Kærlige tanker til familien, må retfærdighed komme dem i møde.

Leyilah Birn sagde ...

Dejligt, at du ta'r det frem i lyset... Jeg savner, at høre mere om løsningen..., hvad er den gode måde at være med disse skønne børn, i flg din overbevisning ❤

ULLA JENSEN sagde ...

Hej Leyilah <3

Tak for din kommentar og spørgsmål. Jeg skriver jo en del om de vijlestærke børn :) prøv evt at søge på bloggen. Der er nogle ting at starte med, se dem som de børn, de er, giv dem plads til at være dem de er, anerkend deres styrke, vend styrken til en drivkraft i stedet for, at opfatte det som stædig. Find deres styrker, arbejd med det. Se deres skønhed, empati og ofte ærlighed. Jeg har hørt dem omtalt som "krigerbørn", så sørg for at I er på samme hold. De har godt af, at få noget medbestemmelse, men sørg for det er den voksne der har ansvaret og styrer alligevel. Vær ærlig og troværdig. Vær den klippe, som de altid kan læne sig op af. Det handler meget om man, som den voksne tager ansvar, evt ændre sin tilgang lidt, for børnene reagere blot på deres omgivelser. Derfor er de egentlig ret nemme at afkode. Er de "krigere" er der noget den voksne skal korrigere. Man må evt være detektiv, for det er ikke sikkert, at de selv ved hvorfor de gør, som de gør. En god ting for en selv er at fokusere på alle de gode sider i barnet, så kan man bedre udholde de mere "besværlige". Det kan tage tid at få rette ting af, så det kører på autopilot. Vær tro både mod barnet og dig selv og dine grænser. I stedet for at sætte hårde grænser for barnet, så vis hellere barnet, hvor dine grænser går. Det er børn der prøver grænser af hele tiden, så de skal være ret ens fra dag til dag, men selvfølgelig med blik på deres over/underskud.

Det var sådan overordnet :)

ULLA JENSEN sagde ...

Læs gerne en opfølgende artikel http://orkidebornene.blogspot.com/2018/07/hvem-er-krigerbrnene-og-hvordan.html

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...