fredag den 20. juli 2018

Hvem er "Krigerbørnene", og hvordan håndtere man dem?

ORKIDEBØRN.DK
© Ulla Jensen



I en kommentar på et andet indlæg spørger Leyilah Birn:
Dejligt, at du ta'r det frem i lyset... Jeg savner, at høre mere om løsningen..., hvad er den gode måde at være med disse skønne børn, i flg din overbevisning ❤






"KRIGERBØRN"

Stod der i en artikel engang i forbindelse med Smilla Lynggaards bogudgivelse omkring de viljestærke børn. "Slut fred med dit viljestærke barn - og dig selv". Krigerbørn er måske nok et ord jeg fremadrettet vil bruge. De henvendelser jeg modtager, handler nemlig ofte om de her børn. De krige, som de har med deres fagpersoner gennem dagen, og de krige forældrene uværligt kommer til at stå i med systemet og fagpersonerne. Hver stejlt på hver sin side. Underretninger falder i hobetal på de her børn. Helt uden grund faktisk, for de reagere blot på den behandling de får.


Jeg skriver jo en del om de viljestærke børn. Generelt kan man sige, at det handler om, at se og forstå dem, som dem de er. Det gælder jo for alle børn, men de her børn har en anden adfærd og styrke end ellers set. Det forvirre fagpersoner, som bruger de metoder, som de altid har gjort. Og de fungere overhovedet ikke på krigerbørnene. Det eneste der kommer ud af det er en krig. Krigerbørn ved hvem de er og står fast på, at få lov at være dem selv. Idet fagpersoner og i nogle tilfælde også forælderen ikke forstår deres adfærd, og prøver at afrette og opdrage med hårde grænser, så står de med krigeren. Det hele vil kører op i en spids, og man kan næsten være sikker på, at man ikke vinder den. Vinder man er det ved, at nedgøre barnet eller knække barnets selvværd og styrke. De vil så føle sig endnu mere forkerte end de gør i forvejen.

Der er nogle ting at starte med. Se dem som de børn, de er. Giv dem plads til at være dem de er. Anerkend deres styrke, vend styrken til en drivkraft i stedet for, at opfatte det som stædighed, for det er det ikke. Find deres styrker, arbejd med det. Se deres skønhed, empati og ofte store ærlighed. Når man har med "krigerbørn" at gøre, så sørg for, at I er på samme hold. De har godt af, at få noget medbestemmelse, men sørg for det er den voksne, der har ansvaret og styrer alligevel. Vær ærlig og troværdig. Vær den klippe, som de altid kan læne sig op af. Det handler meget om man, som den voksne tager ansvar, evt ændre sin tilgang lidt, for børnene reagere blot på deres omgivelser. Derfor er de egentlig ret nemme at afkode. Er de "krigere" er der noget den voksne skal korrigere. Man må evt være detektiv, for det er ikke sikkert, at de selv ved hvorfor, at de gør, som de gør. En god ting for een selv er at fokusere på alle de gode sider i barnet, så kan man bedre udholde de mere "besværlige". Det kan tage tid at få rette ting af, så det kører på autopilot. Vær tro både mod barnet og dig selv og dine grænser. I stedet for at sætte hårde grænser for barnet, så vis hellere barnet, hvor dine grænser går. Det er børn der prøver grænser af hele tiden, så de skal være ret ens fra dag til dag, men selvfølgelig med blik på deres over/underskud. Krigerbørn skal også kunne begå sig i samfundet og deres rammer, og derfor er det vigtigt, at de lære at respektere de grænser man sætter for sig selv.


Tag altid ansvaret på dig selv.

Krigerbørn bliver stort set på daglig basis skældt ud over ting, som de ikke kan gøre for. De forsøges ændres. De bliver nedgjort, og i nogle tilfælde direkte misrøgt og chikane af fagpersonale, som er sat til at varetage deres ve og vel.

Det er som om, at de her børn er så stærke personligheder, at fagpersoner føler sig truet og kommer til kort med de metoder, som de kører på rygradden. Så bliver fagpersonerne frustrerede og nogle faktisk noget tøsefornærmede. De begynder at mobbe krigerbarnet. De kan finde på at give barnet skyldfølelse.


Fra mobning til direkte misrøgt

For nogle af de her krigerbørn har papirer fulgt med fra skole til skole. Barnet ses måske som et problembarn med mange vanskeligheder. Jeg vil godt her sige, at de vanskeligheder der ses er, at barnet er i vanskeligheder, fordi ingen forstår dem. Børn er ALDRIG problembørn, de er børn i problemer. Læg ikke det ind i barnet, og læg aldrig adfærden over som barnets ansvar. Det er altså den voksnes - ALTID. Ofte tænker jeg på, hvis man skulle sige det kort og godt, om hvilke råd der kan være omkring håndtering af de her stærke personligheder, så gør det hele omvendt. Det kan lyde lidt banalt, og er det også. Men i rigtig mange tilfælde kan jeg se, at hvis deres omgivelser gjorde præcis det modsatte ville det virke.


Men fagpersoner VIL have det på deres måde, og krigerbørn KAN ikke finde ud af de metoder.

Forsøg aldrig at opdrage et krigerbarn med gammeldags opdragelses metoder. De virker ikke. De her børn finder sig ikke i noget. De fungere fint med anerkendende metoder. Det er de voksne der skal lære her, ikke børnene. Vi har i alt for mange år kørt med at børneopdragelse handler om magt fra forældrene. I nogle tilfælde trusler... Hvis ikke du gør sådan, så får du ikke.... Vi har i årevis brugt afrettelse med skæld ud, men ord de slår hårdt, i nogle tilfælde mere en fysiske slag. Fysiske slag er heldigvis forbudt, men hvorfor er psykiske så tilladt?

De er født til at ændre verdenen, og til at få os, af de ældre generationer til at se indad. De kommer flere og flere, nogle vil mene, at det er nye tiders børn i forhold til det spirituelle, andre at børn af denne generation er anderledes, mere frie og mere sig selv. For hver generation sker en udvikling. Jeg vælger bare at se dem, som dem de er. Uanset hvilken vinkel man ser dem fra.


I gruppen af krigerbørn kan du finde indigo børn, signalstærke børn, viljestærke børn og børn med særlige forudsætninger (høj IQ), nogle af dem er blandinger.

Når der har været tale om de særligt sensitive børn, så taler folk ofte om dem som en gruppe, og det er aldeles forkert. De er meget forskellige. Jeg har nok været hurtigt ude med at dele sensitiviteten op i medfødt mere følsomhed, og sanseintegrations forstyrrelser, som er 2 vidt forskellige måder at være sensitiv på, og nogle er jo begge dele.

Længe har jeg også skrevet om krigerbørnene, men som en gruppe. Nu er har jeg forfinet det, for de har hver deres energi, hver deres evner, og hver deres forcer, og det er dem man skal finde og bruge. Så selvom de fælles har kriger genet, så skal de i nogle tilfælde håndteres forskelligt, lige efter deres "gen".

De er på ingen måde stædig som nogle tror, men de er ofte kravsafvisende, ikke af eget valg, det ligger bare til dem. De er super dygtige til at vide, hvad der er godt for dem selv, og de vil behandles derefter og med respekt. Gør man det, så er de faktisk de mest velopdragne, kærlige og skønne børn.


Følg med på:

FACEBOOK

Ønsker du råd:

RÅDGIVNING





Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...