fredag den 20. juli 2018

Hvem er "Krigerbørnene", og hvordan håndtere man dem?

ORKIDEBØRN.DK
© Ulla Jensen



I en kommentar på et andet indlæg spørger Leyilah Birn:
Dejligt, at du ta'r det frem i lyset... Jeg savner, at høre mere om løsningen..., hvad er den gode måde at være med disse skønne børn, i flg din overbevisning ❤






"KRIGERBØRN"

Stod der i en artikel engang i forbindelse med Smilla Lynggaards bogudgivelse omkring de viljestærke børn. "Slut fred med dit viljestærke barn - og dig selv". Krigerbørn er måske nok et ord jeg fremadrettet vil bruge. De henvendelser jeg modtager, handler nemlig ofte om de her børn. De krige, som de har med deres fagpersoner gennem dagen, og de krige forældrene uværligt kommer til at stå i med systemet og fagpersonerne. Hver stejlt på hver sin side. Underretninger falder i hobetal på de her børn. Helt uden grund faktisk, for de reagere blot på den behandling de får.


Jeg skriver jo en del om de viljestærke børn. Generelt kan man sige, at det handler om, at se og forstå dem, som dem de er. Det gælder jo for alle børn, men de her børn har en anden adfærd og styrke end ellers set. Det forvirre fagpersoner, som bruger de metoder, som de altid har gjort. Og de fungere overhovedet ikke på krigerbørnene. Det eneste der kommer ud af det er en krig. Krigerbørn ved hvem de er og står fast på, at få lov at være dem selv. Idet fagpersoner og i nogle tilfælde også forælderen ikke forstår deres adfærd, og prøver at afrette og opdrage med hårde grænser, så står de med krigeren. Det hele vil kører op i en spids, og man kan næsten være sikker på, at man ikke vinder den. Vinder man er det ved, at nedgøre barnet eller knække barnets selvværd og styrke. De vil så føle sig endnu mere forkerte end de gør i forvejen.

Der er nogle ting at starte med. Se dem som de børn, de er. Giv dem plads til at være dem de er. Anerkend deres styrke, vend styrken til en drivkraft i stedet for, at opfatte det som stædighed, for det er det ikke. Find deres styrker, arbejd med det. Se deres skønhed, empati og ofte store ærlighed. Når man har med "krigerbørn" at gøre, så sørg for, at I er på samme hold. De har godt af, at få noget medbestemmelse, men sørg for det er den voksne, der har ansvaret og styrer alligevel. Vær ærlig og troværdig. Vær den klippe, som de altid kan læne sig op af. Det handler meget om man, som den voksne tager ansvar, evt ændre sin tilgang lidt, for børnene reagere blot på deres omgivelser. Derfor er de egentlig ret nemme at afkode. Er de "krigere" er der noget den voksne skal korrigere. Man må evt være detektiv, for det er ikke sikkert, at de selv ved hvorfor, at de gør, som de gør. En god ting for een selv er at fokusere på alle de gode sider i barnet, så kan man bedre udholde de mere "besværlige". Det kan tage tid at få rette ting af, så det kører på autopilot. Vær tro både mod barnet og dig selv og dine grænser. I stedet for at sætte hårde grænser for barnet, så vis hellere barnet, hvor dine grænser går. Det er børn der prøver grænser af hele tiden, så de skal være ret ens fra dag til dag, men selvfølgelig med blik på deres over/underskud. Krigerbørn skal også kunne begå sig i samfundet og deres rammer, og derfor er det vigtigt, at de lære at respektere de grænser man sætter for sig selv.


Tag altid ansvaret på dig selv.

Krigerbørn bliver stort set på daglig basis skældt ud over ting, som de ikke kan gøre for. De forsøges ændres. De bliver nedgjort, og i nogle tilfælde direkte misrøgt og chikane af fagpersonale, som er sat til at varetage deres ve og vel.

Det er som om, at de her børn er så stærke personligheder, at fagpersoner føler sig truet og kommer til kort med de metoder, som de kører på rygradden. Så bliver fagpersonerne frustrerede og nogle faktisk noget tøsefornærmede. De begynder at mobbe krigerbarnet. De kan finde på at give barnet skyldfølelse.


Fra mobning til direkte misrøgt

For nogle af de her krigerbørn har papirer fulgt med fra skole til skole. Barnet ses måske som et problembarn med mange vanskeligheder. Jeg vil godt her sige, at de vanskeligheder der ses er, at barnet er i vanskeligheder, fordi ingen forstår dem. Børn er ALDRIG problembørn, de er børn i problemer. Læg ikke det ind i barnet, og læg aldrig adfærden over som barnets ansvar. Det er altså den voksnes - ALTID. Ofte tænker jeg på, hvis man skulle sige det kort og godt, om hvilke råd der kan være omkring håndtering af de her stærke personligheder, så gør det hele omvendt. Det kan lyde lidt banalt, og er det også. Men i rigtig mange tilfælde kan jeg se, at hvis deres omgivelser gjorde præcis det modsatte ville det virke.


Men fagpersoner VIL have det på deres måde, og krigerbørn KAN ikke finde ud af de metoder.

Forsøg aldrig at opdrage et krigerbarn med gammeldags opdragelses metoder. De virker ikke. De her børn finder sig ikke i noget. De fungere fint med anerkendende metoder. Det er de voksne der skal lære her, ikke børnene. Vi har i alt for mange år kørt med at børneopdragelse handler om magt fra forældrene. I nogle tilfælde trusler... Hvis ikke du gør sådan, så får du ikke.... Vi har i årevis brugt afrettelse med skæld ud, men ord de slår hårdt, i nogle tilfælde mere en fysiske slag. Fysiske slag er heldigvis forbudt, men hvorfor er psykiske så tilladt?

De er født til at ændre verdenen, og til at få os, af de ældre generationer til at se indad. De kommer flere og flere, nogle vil mene, at det er nye tiders børn i forhold til det spirituelle, andre at børn af denne generation er anderledes, mere frie og mere sig selv. For hver generation sker en udvikling. Jeg vælger bare at se dem, som dem de er. Uanset hvilken vinkel man ser dem fra.


I gruppen af krigerbørn kan du finde indigo børn, signalstærke børn, viljestærke børn og børn med særlige forudsætninger (høj IQ), nogle af dem er blandinger.

Når der har været tale om de særligt sensitive børn, så taler folk ofte om dem som en gruppe, og det er aldeles forkert. De er meget forskellige. Jeg har nok været hurtigt ude med at dele sensitiviteten op i medfødt mere følsomhed, og sanseintegrations forstyrrelser, som er 2 vidt forskellige måder at være sensitiv på, og nogle er jo begge dele.

Længe har jeg også skrevet om krigerbørnene, men som en gruppe. Nu er har jeg forfinet det, for de har hver deres energi, hver deres evner, og hver deres forcer, og det er dem man skal finde og bruge. Så selvom de fælles har kriger genet, så skal de i nogle tilfælde håndteres forskelligt, lige efter deres "gen".

De er på ingen måde stædig som nogle tror, men de er ofte kravsafvisende, ikke af eget valg, det ligger bare til dem. De er super dygtige til at vide, hvad der er godt for dem selv, og de vil behandles derefter og med respekt. Gør man det, så er de faktisk de mest velopdragne, kærlige og skønne børn.


Følg med på:

FACEBOOK

Ønsker du råd:

RÅDGIVNING





torsdag den 19. juli 2018

Særlig sensitivitet er meget forskellig - også årsagen

ORKIDEBØRN.DK
© Ulla Jensen






Forskellige former for særlig sensitivitet

Medfødt sensitivitet er et karaktertræk og går ofte under HSP. Det er arveligt og fylder ikke på samme måde som andre former for sensitivitet.

For tidlig fødsel har en sensitivitet pga ufuldendt sansesystem og bearbejdning. Det går ofte under SI, Sanseintegration problemer, og det er en sensitivitet der fylder meget. De kan oveni have den arvelige HSP.

Børn med diagnoser har ofte en særlig sensitivitet oveni, også her er det mest SI, men de kan sagtens også være HSP.

Signalstærke er medfødt og ikke en diagnose, men et karaktertræk og en mere intens udadreagerende og krævende type. De kan også have sanseintegration problemer oveni og så er de ofte kvikke børn.

Håber det gav lidt forklaring :)

lørdag den 14. juli 2018

Hvorfor er det så svært for fagpersoner, at forstå et viljestærkt barn?

ORKIDEBØRN.DK
© Ulla Jensen






Hvor svært kan det egentlig være?

Jeg sidder og ser et dyre program omkring hunde med dårlig adfærd. Hvordan deres ejer skal ændre nogle ting for, at få hunden i trivsel og ændre den dårlige adfærd.

Det er slet ikke så tosset. Jeg tænker tit på, hvorfor fagpersoner ikke inddrager dyre adfærd mere i børne adfærd. Forstå HVORFOR adfærden er som den er, og se på sig selv og sine egne handlinger ifht barnet. At man bør belønne positiv adfærd, og lade den dårlige mere i baggrunden, med måde selvfølgelig. Men med børn gør man det stik modsatte. Man skælder ud på den dårlige adfærd og har stort set kun syn for den. Den positive adfærd glemmes totalt. Hvordan skal det overhovedet give noget godt resultat.

Når jeg møder folk, der ikke kan forstå de signalstærke børn eller deres viljestyrke, så tænker jeg "Hvor svært kan det være?"

Men det er det åbenbart.

Det viljestærke barn opfattes ofte som uopdragen og stædig. Et barn der skal tæmmes og rettes af.

Hvor er det grimt!

Det handler udelukkende om, at forstå dem og deres indre styrke, og bruge den fornuftigt.

De viljestærke har en indre styrke og ballast i sig selv. Den skal ikke knækkes. Den skal bruges positivt.

Mange viljestærke børn lever med konstant skæld ud, også fra omgivelser, som mener, at de er berettiget til at opdrage dette barn, fordi de mener, at forældrene ikke sætter grænser.

Måske ved forældrene ikke hvordan, at de skal styre deres viljestærke barn eller måske gør de det allerede, men for udenforstående, ser barnet ud til at have for vide rammer.

Viljestærke børn ved udemærket selv, hvad der er godt for dem, og de skal medindrages i deres eget liv, for at komme i trivsel. Men ofte sker det modsatte. De får sat hårdere og hårdere grænser, fordi de voksne omkring dem, tror at det handler om manglende opdragelse og grænser, stædighed og magtkamp.

Stop op, og forstå hvordan de viljestærke børn er, måske er det blot en helt naturlig og sund adfærd, på en forkert håndtering af dem som individer.

Som jeg plejer at sige med de viljestærke, enten har du en modspiller eller en medspiller, det er i virkeligheden helt op til dig selv.

Det gør rigtigt ondt, at se når viljestærke børn knægtes af systemet pga manglende viden. Det kan også gå hen og blive direkte livstruende.

I ved jeg bliver præsenteret for mange sager, og mange af de familier der følger mig, sender opdateringer.

Jeg har hørt om flere vanvittige tiltag, men en af de værre er denne, at der lige nu sidder et barn anbragt på injurier og uvidenhed.

Alt det fagersoner ikke har kunne finde ud af omkring dette barn er lagt over på familien. Dvs hver gang fagpersoner fejler, sendes underretninger på familien, sagsakter omskrives, så de får familien til at fremstå som inkompetente forældre, så de ikke selv fremstår inkompetente.

Anbringelsen er kommet i værk på urigtige sagsakter, den er direkte skadelig, så skadelig, at barnet nu har fået belastnings diagnoser pga anbringelse. Forvaltningen fastholder og deres forlængede arme, i form af både Ankestyrelsen og Byretten, som blot blåstempler de mange sagsfejl og ulovligheder i sagen, viser at der ikke findes retssikkerhed i børne- / ungesager, for lovbrud på lovbrud er påvist af advokaterne.

Barnet har ikke været i bad eller fået rent tøj på i 5 måneder. Men værst er, at det ikke kan lykkedes personalet på bostedet, at få mad til barnet, - som sulter. Barnet er nu så angst og belastet af anbringelsen, at det ikke tør forlade værelset. Personalet kan kun løse, at give mad max en gang i døgnet, kun toast, chips kiks og lidt frugt, men helt almindeligt, går der både 1-5 døgn imellem barnet får mad. For det er åbenbart vigtigere for personalet, at det gøres på deres måde, for det er en måde, at sulte barnet ud af værelset. - Tror de!

Med viden om de viljestærke børn, ved man at det ikke handler om deres fri vilje. De er ikke stædige, de skal ikke opdrages, de skal forstås og respekteres, så glider det hele af sig selv. Men det virker mere som om personalet tænker, at de kan sulte/opdrage dette barn til mad. Imens sidder et barn tilbageholdt imod sin vilje, og kan ikke finde ud af sit liv, som er frataget. Ingen kontakt med de trygge mennesker i sit liv, ingen skoletilbud, mad på sultegrænsen, og kan ikke engang forlade stedet og selv handle lidt mad. Totalt afhængig af personale og sagsbehandler, der på ingen som helst måde forstår adfærden, som er helt naturlig på en fuldstændig vanvillig behandling.

Når de så til sidst bliver bekymrede ringer de efter lægen. Lægen ved heller ikke noget om viljestærke børn og tager tegn som kraftfuld stemme og modstand som tegn på, at der ikke er fare på færde. Når man kender til signalstærke børn ved man, at når de har det dårligt, så er de helt oppe i det røde felt, og har masser af kraft i sig. Dvs lægen tolker signalerne helt forkert.

Jamen så kan de da bare kontakte psykiatrien og tvangsindlægge....

Tja, når så heller ikke psykiater kan aflæse eller kender til et signalstærkt barn, så går "behandlingen" i hårdknude, og igen er det jo ikke dem selv, vel? De er trods alt dem, vi alle skal sætte op på en piedestal og se op til. Når de kommer til kort overfor et signalstærkt barn, så falder underretninger på familien igen. UTROLIGT! Familien behøver slet ikke at have været sammen med barnet.

Jeg ser så meget frem til, at der kommer mere viden ud i samfundet om de signalstærke og viljestærke børn!!!

Så de ikke skal leve i fare, ej heller nedlades og pines af personale, som ikke kender til årsagen bag denne helt normale adfærd.

Lad dem dog få lov at beholde deres egen styrke, vi voksne behøver ikke bruge magt, for at guide de viljestærke børn til at blive gode voksne. De er allerede gode børn, og skal nok blive gode voksne, hvis bare de får lov at forblive dem, som de er født til at være.

Respekt og anerkendelse kommer man længst med!







onsdag den 4. juli 2018

Ammehjerne - har du hørt det udtryk?

ORKIDEBØRN.DK
© Ulla Jensen

Når du er mor til en baby, ammer, sover dårligt og er PÅ hele tiden, så bliver man glemsom og ligner... nå ja, du ved det selv.


Foto Facebook 

"Ammehjerne" er jo ikke fordi hjernen og hukommelsen ryger ud med mælken, så for nogle mødre vare denne "ammehjerne" længere tid end ammeperioden. For nogle mange år ud over ammeperioden.

For nogle sensitive børn, især de signalstærke børn, kan have søvn problemer. De power-napper ofte, måske kun 20 min af gangen, og så er der fuld fart på dem igen i flere timer.

For nogle pædagoger kan det være svært at aflæse, at det barn, som har allermest energi, nok også er det mest trætte. De små børn der stille falder i søvn hen over bordet, bliver lagt først, for de er jo så trætte. Imens kører Speedy Gonzales rundt på stuen, hurtig, glad og støjende. Pædagogen opfatter ham måske endda lidt irriterende fordi det forstyrre de trætte børn. Måske tror pædagogen blot, at Speedy har det fint i sit høje tempo?

Virkeligheden er dog en anden.

Speedy er for længst overtræt, og kan egentlig ikke mærke sig selv mere. Det høje tempo er for at holde trætheden for døren. Speedy bliver aflæst helt forkert og får det værre og værre. Når endelig Speedy skal sove, bliver det bare til 10-20 min, hvor andre børn måske lige vender sig lidt og sover videre, Ja, der vågner Speedy helt op, stadig møgtræt, og kan derfor fortsætte i det opskruede unaturlige tempo. Skal man sikre et "hurtigt kørende" barn er udsovet, vil det ses på en mere rolig og afslappet adfærd. Men nu er Speedy jo kendt for at være hurtig og nok også lidt støjende, så det er jo bare sådan han er, ikk?

Forkert!

Det er rigtigt synd for de her hurtig kørende børn, for de får slet ikke dækket deres behov i institutionen. Det sker først, når de kommer hjem. Der er de til gengæld så overstimuleret og segnefærdig af træthed, så de karter rundt i møblerne og hænger med hovedet nedad. De kan være højtråbende og kortluntet, voldsomme eller hysteriske af træthed, larm og manglende omsorg gennem dagen. De kan også afreagere på deres forældre for det er der, at de er mest trygge.

Hvis en mor nu skulle våge, at sige noget i børnehaven, om at luren skal være længere eller de bør lægge Speedy før den tid de plejer, så vil det være meget svært at få forståelse for. For pædagogerne ser jo bare et glad friskt barn. Ingen ser ud til helt at forstå, at de faktisk modtager et veludhvilet barn om morgenen, og forældrene henter et totalt overgearet og træt barn, der ikke har fået dækket deres behov for søvn, hvile eller pauser gennem dagen.

Natteterror.

Mange af de signalstærke børn lider også af natteterror, eller måske skulle jeg hellere sige, at forældrene lider. For barnet kan intet huske den næste dag, og faktisk sover barnet mens det sidder i op til en time og skriger og ikke vil røres.

Det er voldsomt for forældrene, de kan bare være til stede og sikre sig, at barnet ikke kommer til skade indtil det stopper lige så pludseligt, som det startede.

Natteterror kommer ofte i perioder, hvor der sker for meget eller i perioder med skift fx fra vuggestue til børnehave osv.

Nogle af de børn sover først igennem ved 8-10 års alderen. Også natteterror kan følge med i så mange år, trods det nok er mest voldsomt i førskole alderen.

Så når du møder en træt mor med "ammehjerne", så stop med kommentaren, at det altså er helt almindeligt at være træt i de første år med små børn.

Det her kan slet ikke sammenlignes!!!

Det er i døgndrift og det er i mange flere år end ved andre børn.

Så rum den trætte mor, lyt til hende og tro hende, når hun kommer og fortæller om det vanvittige søvn mønster. Det handler ikke om bare, at lægge barnet til at sove, hverken med rutiner eller grænser.

De KAN ikke sove!

Hermed fik du forklaring på hvorfor en mor til en 9 årig, stadig kan lide af "ammehjerne" og kronisk søvnmangel.


Tak fordi du læste med og smid gerne en kommentar her⤵
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...