torsdag den 15. februar 2018

Det skyldes manglende opdragelse. Det er din skyld


Det er yderst sjældent, at jeg her på ORKIDEBØRNENES VERDEN, deler andres tekster. Tror aldrig det er sket. Denne blog er en samling af mine tekster. På mine andre blogs deler jeg lystigt andres tekster videre.

Men denne er så rammende. Og præcist det jeg selv skriver om. Jeg havde ikke kunne sige det bedre selv.

Artiklen er skrevet af Lone Hecht fra udfordret.dk. For at overholde citat lovgivningen, får du kun en smagsprøve her, og må læse resten via linket nederst. Kom gerne retur her til bloggen og kommenter i boksen herunder :)



Det vrimler efterhånden frem med forældre, der har særligt sensitive børn. Den slags havde man ikke i gamle dage, så det er nok et nymodens fænomen og noget, forældrene finder på…

Mange bebrejder forældrene: ”Det skyldes manglende opdragelse”. ”Det er din skyld, at dit barn opfører sig underligt, og at dit barn ikke kan rumme en skoledag fra 8-15”. ”Det hele er bare noget, du bilder dig ind og overfører til dit barn”. ”Der er ikke noget i vejen med barnet – kun med dig”.

I de sætninger er kun én ting rigtig: Der er ikke noget galt med barnet!

Læs hele artiklen HER: http://udfordret.dk/udfordret_article/naar-der-er-noget-galt-med-mor-og-far/




fredag den 9. februar 2018

Kan man screene for sensitivitet?

ORKIDEBØRN.DK

I en kommentar til denne blog post, spørges der indtil hvordan man kan få sine børn med den adfærd screenet. Mit svar kommer her:

PPR bør lavede en sensorisk profil. Desværre bliver mange forældre vappet af hos PPR. Og i mange tilfælde har de ikke den fagperson der skal til. I bedste fald har de en fysioterapeut tilknyttet. Derfor er det i de fleste tilfælde hos en ergoterapeut for egen regning. Når man hører Lise August omtale sensitivitet er det den arvelige. Den vil kunne ses på hjerne scanninger og der er lavet spæd forskning på gener. Håber det bliver mere udviklet snart.

Nogle psykologer med godt kendskab til sensitivitet, vil kunne genkende børnene i deres adfærd og reaktioner.

Dog er der jo ikke muligheden for at screene som sådan, og derfor ender børnene til udredning i psykiatrien, og ender indimellem med diagnoser efter ICD 10, systemet, som er det, som det etablerede system bruger i Danmark.

Sensitivitet er ikke en sygdom og derfor ikke med i ICD 10. Det er et mere følsomt træk indenfor det normale. Det accepteres bare ikke, og derfor kommer mange helt normale følsomme børn i klemme i systemet. De har altid været her, men det var tidligere mere almindeligt, at folk fik lov at være mangfoldige, og livet var ikke så stresset og krav fixeret, så de kunne bedre gemme sig og tage de pauser de har brug for.

Hvis børn i dag skal have hjælp. Vil det for det meste være indenfor det alternative, men det er blot fordi der mangler erfaring og tilbud i det etablerede system.

I USA har man SPD, som er det vi herhjemme kender under SI, sanseforstyrrelser, derovre en diagnose, herhjemme ikke. Det burde det være.

Men den biologiske er der  slet ikke taget hånd om herhjemme, til trods det har været kendt i USA i mere end 30 år, og derovre forsket i det.

Lise August i det omtale opslag er psykolog med speciale i sensitivitet og hun samarbejder med Elain Aron fra USA, som er en af pionererne indenfor forskning om HSP.

Lise August har nu i mere end 10 år forsøgt at sprede budskabet her i Danmark.

Spørger kommer derefter ind på...
At de samme reaktioner er at finde i ICD 10 (diagnose systemet), og at det da vil være godt, hvis man kunne finde anden behandling fx i det alternative, sådan at man kunne behandle sådan børn uden medicin, som man jo ikke kender følgevirkninger på.

I virkeligheden burde det ikke være nødvendigt, at behandle børn der er raske :) De er blot mere generte, tryghedssøgende og tager alle indtryk ind i for store mængder, da de også er meget detajle orienteret, kan det skabe ængstelse, hvor andre bare glider af.

Så man kan sige, den bedste behandling er, at man behandler dem med forståelse, empati og respekt for den de er. :)

Herunder et det Elaine Aron, der forklare om de fMRI (Functional magnetic resonance imaging) hjerneskanninger, de har lavet.




PS. Hvis en teenager stadig har denne adfærd er det dog værd at søge hjælp, for så er der nok en diagnose alligevel. Så taler vi ikke almindelig sensitivitet mere. Godt nok kan de være lidt længere om at løsrive sig mors skørter, men ikke så lang tid. Alt for mange sensitive børn får angst i teen-årene. Der kan de også have brug for deres mor som backup i baggrunden, men de voldsomme nedsmeltninger hænger ofte sammen med diagnoser, når de er nået puberteten.








Radarbørn kunne man kalde de særligt sensitive børn

ORKIDEBØRN.DK
En dag så jeg en tekst, som jeg ønskede at dele. Derfor spurgte jeg vedkommende om hvor den var fra og om den var offentlig. Det gør jeg ofte.

Da jeg fik Link og kiggede, var det en af mine mange tidligste hjemmesider, og teksten var min egen :) Det sker, for jeg skrev rigtigt meget i starten, og havde 40+ hjemmesider, for at komme bredt ud med oplysning. De er med tiden nedlagt, en del tekster er flyttet herover på bloggen for at få lidt samling på det. Selvom denne ligger på anden blog, synes jeg den fortjener, at komme med herover til samlingen :)

Så tag godt imod en af mine tidligste tekster. Hvor målet var oplysning omkring særligt sensitive børn og unge, og forskellen mellem særlig sensitiv og signalstærk.




 Særligt sensitive børn også kaldet HSC (High Sensitive Children)  og orkidebørn,  er ikke én slags børn, som mange fejlagtigt tror. De er ikke nødvendigvis stille og generte, faktisk er mange ‘krudtugler’ der kaster sig ud i mange nye ting, er glade,  støjende, har gå-på mod, og kan være ganske udfordrende.
Det handler ikke om type, for særligt sensitive er ligeså forskellige som ikke sensitive. Det er ikke en personlighed, men et arveligt biologisk sanseapperat, der gør at sensitive opfanger mere end flertallet, og at det som tages ind bearbejdes dybere. Man kan for at lette forståelsen sige, man lever uden filter, eller at det kan virke som om sanserne er overfølsomme.
Hvordan kan vi genkende dem?
Nogle af de ting der er gennemgående er; empati, ærlighed, pligtopfyldende, perfektionister, såres let, de stille trækker sig, de mindre stille kører hurtigere og hurtigere. De ønsker at stille andre tilpas og hader intriger. De kan fornemme alle stemninger når de træder ind i et lokale, men fælles for dem alle er at de bliver overstimulerede uden pauser.
Radarbørn kunne man også kalde dem.
Orkidebørn er en betegnelse, som forskere har knyttet til disse børn. Det er for at beskrive, at det er omgivelserne der skal være gunstige, så omgivelserne rummer barnet, og ikke omvendt. Der skal ikke meget andet end uvidenhed til, at særligt sensitive børn ikke trives, til gengæld er omgivelserne optimale, så trives de ofte bedre end flertallet.
Særligt sensitive har fået en gave, men meget ofte bliver det til en opgave i stedet.
De signalstærke børn er til gengæld en helt anden sag og omgivelserne kan have deres kamp med børnene og forældrene med omgivelserne. De ses ofte som uopdragne og utøjlede børn. I virkeligheden er de meget givende, men også svære at få i trivsel. De er enten-eller-børn, sort/hvid, – overstadige lykkelige/dybt sårede. Deres temperament er iltert, og de skifter imellem enten-eller med et fingerknips. Deres tolerance tærskel er lav, nærmest fraværende. De forhandler om alt, og tager ikke et nej for et nej, før det hele har været endevendt. De glemmer aldrig uretfærdigheder. De har så mange store følelser, at de dårligt rummer dem. De er mere af det hele, intense, højtråbende, insisterende og totalt behovs styret. De kan være meget dominerende og kvikke. Man kan sige med et ord de er krævende. De er også nogle af de mest kærlige børn der findes. Igen enten-eller.
Jeg vil her forsøge at skildre både de særligt sensitive og de signalstærke. For trods de signalstærke er meget støjende og har et utrolig gå-på-mod, så findes der oftest en særlig sensitiv nedenunder med samme behov, som de mere stille sensitive. Ofte er de endnu mere sensitive end de mere kendte typer. De kræver ofte voksen styring for at geare ned. At blive bremset og gearet ned, finder de ikke særligt attraktivt.
Desværre ses de ikke som særlig sensitive og derfor tackles de forkert i børnehave og skole, til stor mistrivsel og frustration for børnene.
Hvornår er vi så langt i viden omkring særligt sensitive børn, at også sensitive børn får lov at blomstre og være stolte af sig selv?



Har du brug for råd og vejledning?









torsdag den 8. februar 2018

Er særlig sensitivitet bare en undskyldning?

ORKIDEBØRN.DK




Du har med garanti hørt den, som mor til et særligt sensitive barn.

DU ER EN PYLDRE MOR, DER NURCER OG CURLER DIT BARN!

Har jeg ret?

Mødre til særligt sensitive børn får skyld for meget. At barnets følsomhed skyldes mor, som ikke er i stand til at klippe navlestrengen, og lade barnet udvikle sig sammen med de jævnaldrende.

I skørterne står så det følsomme (og utrygge) barn, og sætter neglene i for ikke at slippe mor. Mor der er trygheden, støtten, og tro det eller lade vær, hende der skubber på for at få barnet inkluderet i de andres leg, arrangementer, fødselsdage, sleep-over, børnehave, skole, fritidsordning, fritidsinteresser mm. Det kræver sin kvinde, for hun skal udvise en tryghed, at alt nok skal gå godt, til trods for hun ved, at det sikkert ikke kommer til at gå alligevel.

Der vil komme efter reaktioner, og de kan være store!

Men dem tager man med, det er prisen for, at deltage på lige fod med de andre børn.

Når barnet så "skaber sig" (kollapser), så kommer de der "mor øjne", - " Kan hun dog ikke tage og styre det barn og sætte nogle grænser?"

Så er det man som mor må tage nogle DYBE vejrtrækninger, smile og se at få det kære sprællende og "hysteriske" barn under armen.

Vi vidste det jo godt!
Sådan ender det ofte!
Vi forsøger alligevel!

Skulle det undgås kræver det pauser og tilbage trækning. Så får man at høre "Er det ikke bare en dårlig undskyldning?", - "Tror du ikke du skal gøre som andre og være mindre pyldret. De andre kan jo godt. De bliver ikke holdt tilbage".

Men er det nu også en dårlig undskyldning, - en sovepude....?

Hør psykolog Lise August her forklare, om hvorfor sensitive trækker sig, og er det egentlig for at sove?

Kommenter gerne her på bloggen ⤵





fredag den 2. februar 2018

Aj er det min egen tekst?

ORKIDEBØRN.DK




Jeg har nu blogget i mere end 5 år omkring de følsomme børn. Jeg har gjort det fordi der manglede viden omkring dem, deres reaktioner, årsager og hvad og hvordan de kunne støttes.

I begyndelsen delte jeg udelukkende andres materiale. Senere kom mine egne tekster på som opslag, og senest blev det samlet på en blog.

Ikke alle de tidlige tekster er lagt over på bloggen, og jeg ser indimellem en tekst, som jeg føler rammer præcist det jeg gerne vil ud med. Når jeg spørger, om det er noget jeg må dele offentlig, så viser det sig, at nogle af teksterne er mine egne :)

Min egen viden er vokset, fokus har ændret sig, såvel som min skrivestil. Åbenbart så meget, at jeg kan forbavses over, hvad og hvordan jeg skrev i starten

Finder du noget af mit materiale, der bør lægges på bloggen, så kontakt mig gerne.


torsdag den 1. februar 2018

Februar nyheder

ORKIDEBØRN.DK




Månedens tilbud 📞



Velkommen til februar 2018, hvor jeg har disse tilbud på samtaler.

30min/200 kr
45min/300 kr
60min/400 kr

Kontakt via formular, Facebook eller på 71874065 

👍


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...