lørdag den 25. juni 2016

Hjælp til at vende børns bekymrings tanker










Sæt dine tanker på "Positiv"

Nogen mener, at man selv bestemmer ved tankens kraft. Tænk det du ønsker, og du vil få det (Loven om Tiltrækning). For andre med benene solidt plantet i mulden, er det for højt flyvende.

Men mindre kan måske også gøre det?

Vi kender godt den med, at positive mennesker møder andre positive, og sådan er det for det meste, men ikke altid.

De fleste af os lever med op og nedture i større eller mindre grad. Livet er ikke statisk, og det er helt normalt. Så hvad kan man gøre, når man er i de triste tanker, som kun tiltrækker mere af det samme?

Man forsøger at vende de triste tanker til positive, eller i det mindste giver det en lille tak opad.

Denne video er ikke baseret på særligt sensitivitet, men jeg tænker, at den stadig kan bruges i forhold til vores børn, som kan have en tendens til at blive fanget i bekymringstanker.

Her er det psykolog Mette Holm, som giver gode råd :)


__________________________________________

SENSITIVE SAMTALER









Sommerferie er forandring, og forandring bryder sensitive børn sig ikke om



SOMMERFERIE ER FORANDRING!


De fleste familier, også de ikke særligt sensitive, har brug for ferie nu. De særligt sensitive har måske bare endnu mere. De mangler mulighed for opladning nu.

Men....

Særligt sensitive, store som små, kan have det frygteligt svær ved forandringer. 

Ferie er forandring!

Uanset hvor meget man planlægger og forbereder fx rejse eller bare det at være hjemme samlet hele døgnet, så vil der komme reaktioner fra de fleste sensitive børn. Reaktionerne kan være meget voldsomme. De kan ikke finde fodfæste. De kan bliver bange og vrede. Forældrene kan føle sig ærgelige, over de endelig har tid til at være sammen, og så "ødelægges" den gode stemning af dette barn med gedigne nedbrud ud i en lang køre. De nedbrud kan komme af alle ting, små bagateller, der giver uro i et lille sansesart hovedet og dermed skaber frygt.

VREDE!!!

Vrede kan blive udløst. De kan slå, sparke, bide, rive og skrige som vanvittige!

Det er reaktioner, som de voksne må 'deale' med. Det er de voksne omkring barnet, der skal anerkende, rumme og vise vejen. Det er muligt det bliver at stå og holde fast for at barnet ikke skader sig selv. Det kan være trøst. Alt afhængig af, hvor voldsomme reaktionerne er, hvem det går ud over, og om man må rører barnet mens det har sine nedbrud. Mange børn vil ikke røres ved, mens de har et kollaps, men ofte vil de gerne have trøst bagefter. I situationen er det hårdt at stå i, men som voksne må man være den klippe, de frustrerede og vrede børn kan læne sig op ad, uden at de samtidig får skæld ud for deres opførsel.

Det kræver voksne der tør at tage ansvar, at gå ind i situationen, og give ro og tryghed.

Det kan være en god ting ikke at føje dem for meget, for det vil også give uro, at de føler, at de kan styre alt og alle, for dermed mister de grænserne. Den voksne sætter rammerne, og skaber dermed ro.

Et andet godt råd er. Flyt ikke rundt på noget imens barnet har et kollaps, det kan give angst og forværre situationen. Det er som om, man kan blive nødt til at "fastfryse" tiden og omgivelserne, for at skabe den største sikkerheds zone for det frustrerede barn.

Tredje råd, er I to voksne eller flere, så lad vær med at blande flere ind i situationen end den der tager sig af det. Kom ikke med kommentarer eller forsøg på at få det sidste ord. Det vil kun forværre det hele og frustrere barnet endnu mere. Lad den voksne der gik ind i det, tage styringen og være ene ansvarlig. Med andre ord - bland dig helt udenom.

Til dig der tager styring, snak ikke så meget, det er bare at fylde ekstra stimuli på, vær blot til stede, hold fokus på ro, rolig vejrtrækning og overblik, samt dit eget temperament.

Kan du få lidt væske i barnet  er det fint. Ellers bagefter, for de har brugt  meget energi.

For at komme de nedbrud i forkøbet, så tænk på at ferier også ødelægger så meget rytme, både i mad tider, der kræves mere væske i sommeren, og børnene får (for mange) is og andet godt. Forsøg at holde den stabile hverdags rytme med mad og drikke. Hold deres blodsukker så stabilt som muligt.

Det er en kortslutning!

Og husk så, at de ikke gør det med vilje, og ofte er bange for deres eget voldsomme temperament, og er kede og skamfulde bagefter. De ved dog ikke altid, hvordan de skal få sagt undskyld og komme videre..... 

Det er altid kun den voksnes ansvar.

Skab en positiv udvej for barnet, lad det ligge, og se fremad....





Her ses huset efter et barn har haft sådan et kollaps.





Billedet er fra artiklen, som du kan læse via linket herunder

This Mother's Reaction to Her Son's Fit of Anger Can Teach Us All a Lesson in Parenting




______________________________________


SENSITIVE SAMTALER








fredag den 24. juni 2016

Jamen så tør han jo godt!



Foto fra Facebook


Der er denne misopfattelse, at særligt sensitive børn er tilbage-holdende, hænger i mors skørter og ikke tør noget af sig selv.

Nu har jeg flere gange hørt den med, "Jamen han tør jo godt, det og det", med stor undren i stemmen!

Hvorfor skal vores følsomme børn testes i idioti? Jeg kan godt forstå, at de bliver trætte af den opfattelse der er omkring dem. Som om de er en gang "vatnisser". 

Det er de altså ikke!

"Hold da op, tør hun godt selv give pengene i kassen, det havde jeg ikke regner med"....

"Nårhh, han tør godt selv prøve forlystelserne i BonBonLand!?"

"Hvorfor kan hun ikke cykle endnu?"

"Hvorfor kan han ikke selv.... endnu?"

"Nej, hvor er hun en stærk person, sagde du ikke, at hun er særligt sensitiv?"

Fordomme er der mange af, og de er irriterende også for vores børn, at høre på og blive bedømt på....


__________________________________________________







Se udvalgte blogs herunder



onsdag den 15. juni 2016

Man kan jo undres...




Et af de første indlæg jeg skrev var Fordomme. Det er også det indlæg der til dato er læst mest. Vi med vores dejlige børn, ligger simpelthen under for fordomme.




Det er uroligt, hvad vi må lægge øre til som forældre til særligt sensitive børn. Ting man aldrig ville begynde på overfor andre familier. Det er som om, at andre mener sig værdig nok, til konstant at bemærke og kommentere på vores børn, hvor der ville være en helt naturlig grænse over for andre familier.

Vi må høre for hvor normale vores børn er, nu skal vi jo ikke sygelig gøre dem eller pakke dem ind i vat... Trods de kommentarer får vi så samtidig at vide, at de reagere mærkeligt, kraftigt, anderledes.... 
Jeg lader lige den stå for sig selv!

Så er der det punkt, at skolerne ikke mener, at der skal gøres noget væsen af de særligt sensitive børn, men samtidig mener, at de er så besværlige eller belastede/belastende, at de er behandlingskrævende.
Jeg lader lige den stå for sig selv!

Så er der det "problem,", at de har et andet forhold til deres forældre, end de såkaldte "normale" børn. Forældrene kender ganske enkelt ikke deres egne børn godt nok - mener andre, men samtidig mener de, at vores børn klæber for meget, og er for tætte med deres forældre. Symbiosen du sikkert har hørt om lidt for ofte.
Jeg lader lige den stå for sig selv!

Særligt sensitive børn er ofte meget varme og hader at have tøj på. I nogle tilfælde kommer den med, at barnet ikke har tøj nok på i forhold til årstiden, men er våd af sved. Det handler altså mere om det rette tøj end velbefindende.
Jeg lader den lige stå for sig selv!

De signalstærke børn, kan have meget svært ved at finde ro om aftenen, men det handler udelukkende om, at lægge dem i seng til tiden. Vise, at vi som forældre magter at sætte grænser.
Jeg lader den stå for sig selv!


_____________________________________

SENSITIV RÅDGIVNING









søndag den 12. juni 2016

Sensitive børn - fra sårbarhed til styrke








Der skal arbejdes på trivsel, hele vejen rundt - altid



Præmature og sensorisk intolerante børn kræver noget mere end andre særligt sensitive.

De børn som har en forstyrrelse i sanserne er mere udfordret, end de som har det medfødte træk HSP.

Forældre har ofte lagt et stort arbejde i de børn, både med børstning, skema lægning af dagen, rutiner for at give tryghed, så de selv tør ting, som de er usikre på. Når der kommer andre aktøre ind over barnet kan det ende galt. Flere års arbejde vil gå tabt, og barnet sættes tilbage i udvikling. De børn med sanseintegrations problemer, er ofte ret lette at slå ud af kurs. Det kan være bagateller for andre, men det kan tage måneder at komme tilbage til deres udviklingstrin, som blev sat i stå eller tilbage. Det kan virke endeløst for familien med et sansefortyrret barn, og det giver sorg, at se sit barn lide, når det lige var så glad for den udvikling, som det have opnået. At have et barn med sanseintegrations forstyrrelser er et evig arbejde, og det ville fungere bedst, hvis alle omkring barnet løftede i flok. Desværre er virkeligheden ofte, at barnet modarbejdes, gives unødig mistrivsel og ekstra arbejde for forældrene. 

Når barnet mærker den negative udvikling kan det blive bekymret eller direkte angst. Det kan være tydeligt at se, at et barn klamre sig til sine forældre i utrygge situationer. Det kan også ses, at barnet fx på en tur, kan klamre sig til forældrene på steder, der tidsmæssigt er forbundet med modstand på barnet, men hvor en usynlig steg i jorden til et sted i en tryg periode, slipper forældrene som med et knips mellem fingrene.

Denne adfærd skal erkendes. Udenforstående kan tolke det til, at barnet sagtens kan, men at det er forældrene der holder barnet tilbage.

Der er simpelthen så meget disse børn misforstås i, og det giver problemer.

De fleste ting er der en helt naturlig forklaring på. Spøg og du vil få svar. De fleste sensitive familier vil gerne forklare, hvorfor deres barn reagere, som det gør, men vær lydhør og ikke bedrevidende og fordømmende. Det har familierne oplevet længe nok.


__________________________________________

SENSITIV RÅDGIVNING







Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...