søndag den 29. maj 2016

En fjer bliver hurtigt til 5 høns



Jeg bliver virkelig træt i håret, når jeg ser disse tåbelige kommentarer, "Man fjerner altså ikke børn herhjemme, uden at have undersøgt det grundigt først" 

Hvor ville jeg dog ønske det er rigtigt, men det er det lang fra.

Hvor skulle de mennesker skamme sig, og tænke på de mange børn, der lige nu sidder anbragt uretmæssigt, er bange, græder, forstår ingenting, har hul i maven af savn og bare ønsker at komme hjem til deres forældre, hvor de høre til og har det godt.

Hvor skulle de skamme sig, og tænke på de familier der lige nu kæmper deres livs kamp for at vinde deres følsomme børn tilbage til sikkerhed, inden de knækkes, får angst, selvskade eller i værste tilfælde tager livet af sig, fordi de ser det som eneste udvej ud af magtmisbruget resultater.

Ja, der har ofte været andre underretninger, men hvem pokker siger, at de er mere rigtige end noget andet?  Særligt sensitive opfattes ofte forkert, og mange familier lever med underretinger gennem hele barnets opvækst, lige fra Sundhedsplejesker, pædagoger, lærere osv.

FAGPERSONER!

Jubii!!!

De er jo så dygtige!

Man undersøger sagen "grundigt", men med materiale fra de mennesker, man betragter som fagpersoner, nemlig, de samme som underrettede, og ikke kender til disse børns adfærd.

SÅ grundigt!

En skole lærer eller -leder, kan snilt tilsidesætte lægeudskrifter, eller udredninger. De er jo af samme mening som kommunen. Kommunen kan sidde med en stor stabel af udredninger, som peger på støtte til barnet, alt imens sagsbehandler holder sig stædigt til de underretninger der foreligger. Sådan er deres fokus rettet ind, at det givet er dem som er rigtige. Det man fokusere på gror. Sådan er vi bare indrettet.

Når en familie er ramt af denne underretnings storm, og der holdes de hemmelige §49 møder bag deres ryg, så ruller snebolden altså. Den kan være helt umulig at standse.

Det gør det ikke mere rigtigt, at der ligger 10 underretninger end slet ingen - og det er et problem.

Så længe fagfolk ikke er bedre til, at se rigtigt, så er mange særligt sensitive familier i farezonen for at få fjernet deres børn, uanset om vi ønsker at se det eller ej.

Da jeg for mere end 3 år siden gik igang med oplysning omkring særligt sensitive børn, var der kun en håndfuld, som troede mig, troede på at det stod så elendigt til i sagsbehandlingerne af særligt sensitive børn, nemlig dem, som selv var fanget i system Danmark.

Siden er denne viden vokset stødt og roligt, sammen med de stadig flere der anmeldes som dårlige forældre.

Pædagoger og lærere bliver mere og mere krigeriske efter hvor meget de selv er presset i deres arbejde. Jo mere presset, jo mindre tid er der til de børn, som har et lidt større behov, des mere reagere de, og jo hurtigere bliver personalet irriteret og obs på dette barn.

Jeg finder det problematisk, at de fleste af sagerne med de særligt sensitive børn, omhandler mistrivsel UDENFOR hjemmet, - i daginstitutionen eller skolen -, men at netop de mener, at problemet ligger i hjemmene. Dermed er skabt en konflikt situation og endnu værre er så, at kommunerne udelukkende hælder til den ene part i konflikten, nemlig selvsamme daginstitiution eller skole, som ikke kan se deres egen andel. Dermed er viden og magt fordeling helt skæv, fordi der fra kommunens side ikke ses på en helhed, men udelukkende på fortolkninger af den ene parts udtalelser.

Rigtig mange sager er startet med et barn der bare er lidt anderledes end flertallet. Øjne der hviler på et sådan barn, (som udemærket godt kan mærke sig observeret og forkert gjort), får den negative effekt.


Den effekt der ender i stribevis af underretninger.

Så kan der lige komme en indberetning fra en facebook bruger, som heller ikke forstår familien, og så ruller sagen helt ud af propationer.

Det er kun få som;

  •  tror det åbenbart førend de selv sidder der i nettet
  •  tror på man herhjemme fjerner børn, uden sagerne er ordentligt behandlet
  •  fatter omfanget, når man ikke sættet sig ind i hvor høj fejlprocenten er i de  her sager
  •  tror på, at det kan ramme dem selv

Man skal følge de netværk, som gør et kæmpe arbejde for, at familier kommer fri, af sager der er kørt helt af sporet for at vide HVOR STORT dette problem i virkeligheden er.

Hvis ikke du følger sagsbehandlinger, Ankestyrelsen, Netværk, selv bisidder mm, så hold dig fra at diskutere, for så ved du ikke noget om emnet.

Efter jeg delte en 14 år gammel artikel i går, fik jeg besked fra 4 familier, at de havde været ude for det samme. 

4 familier på een dag! - Underlagt manipulation af en kommunalt ansat, som gerne skulle hjælpe,  - 4 familier med kunstigt skabte sager!

Måske det ikke rammer andre, som det gør i mig, men det er altså uhørt!

Sagsbehandlinger er i dag så fejlbehæftede, at man i nolge kommuner har fundet grove fejl i over 90% af sagerne, og ikke ualmindeligt er over 80% .

Så hvis du er forældre, håber jeg du ikke bliver en af de mange procent, som ender med en opdigtet sag, som bliver umulig at vende igen. Vi skal jo huske på, at der lægges mere vægt på de såkaldte fagpersoner, uanset om de ved noget eller ej. Det forventes jo, at de er de dygtigste. Det er bestemt ikke altid rigtigt.

Børn med særlige behov er i farezonon. Uanset om det er børn med diagnoser, særligt sensitive eller især signalstærke. Også de højt begavede børn bliver misforstået i høj grad, og når de fejlbehandles i fx skolerne, så går det for alvor galt.

Har det højt begavede barn samtidig nogle udfordringer med indlæring, om det så er ordblindhed eller diagnoser, så bliver de ekstra svære at se rigtigt. Jeg har faktisk kun hørt om EN fagperson som kendte til de 2e børn, og hvordan de reagere. Faktisk er det en skoleleder, som egentlig ville tage et kursus, for at have beviser mod forældrene, men hun blev klogere, og har siden arbejdet på at gøre det bedre for de kloge børn.

Jeg ved ikke, hvordan vi skal komme omkring alle disse fejl. Vi kunne selvfølgelig sende alle skoler og børnehaver en lille gave, i form at en bog omkring disse børn, men tvinge dem til, at læse den kan vi jo ikke.

Jeg kan kun her opfordre til, at især jer som sidder i jobs med skærpet underretnings pligt, sætter jer ordentligt ind i, hvordan jeres underretning kan være den første fjer, som ender i en uretmæssig anbringelse og et ødelagt barn og nedslidt familie. 

For at behandle vores særligt sensitive børn korrekt, bør der sættes tværfaglige teams på, det er ikke nok med 10 underretninger fra pædagoger og lærere. Disse børn har krav på øjne med rigtige briller.



Gode gamle H. C. Andersen havde ret, 1 fjer bliver hurtigt til 5 høns





Se siden om offentligt omsorgssvigt:

En mors kamp for at vinde sine fejlanbragte børn hjem. Det tog hende 3 år! Hun har mødt meget modstand, mens hun skrev gennem årene. Det var nok få som troede hende. De som ved hvordan de her børn er gjorde, men resten var nok af den opfattelse, at der måtte være noget galt ellers fjernede man ikke børnene. 2e børn er højt begavede med udfordringer/diagnose. Se hendes blog www.2eDansk.dk 


Følg bloggen skrevet af en socialrådgiver, og bliv klogere på dagens Danmark og sager.

Vi er desværre nødt til at vise dem nogle flere eksempler på den brutale virkelighed.
F.eks om
Børn og familier som skades for livet af fejlanbringelser og grotesk uprofessionel håndtering (eller mangel på håndtering) af deres behov for hjælp og støtte – Børn som bliver så skadet og forældre som knækker så meget, at børnene må forblive anbragte – unge voksne som flakker rodløse rundt efter en turbulent opvækst i anbringelsessystemet, forældre, børn og unge som er reelt retsløse i et ansvarsfrit system, som har magten til at vurdere, mene og skønne deres familie og deres liv, i atomer – i mange tilfælde, uden de kan gøre noget som helst ved det – før skaden er sket!
Fra bloggen: En socialrådgivers bekendelser 


_____________________________________________________

SENSITIV VEJLEDNING










Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...