tirsdag den 3. maj 2016

De 3 R'er fra gamle dage, Ro, Renlighed og Regelmæssighed




Foto: Pixabay.com


De er ikke så tossede endda - de 3 R'er


Renlighed har mange af de særligt sensitive helt af sig selv, nogle grænser til det sarte, uanset hvad der kommer på hænderne, tøjet, eller hvad de skal røre ved. For manges vedkommende er den der bare uden det helt store arbejde, omvendt kan der være nogle der skal arbejdes ned i deres voldsomme renlighed, før det kammer over til noget der ligner/er OCD.

Men de andre 2 R'er Ro og Regelmæssighed er Alfa og Omega, for at særligt sensitive børn trives. De kan godt fungere uden, (nogle af dem), men de har det ikke godt. Ro og pauser er en vigtig del af deres liv, for at kunne rumme en hel dag, og kunne mærke sine egne grænser, og det skal de jo lære. 

Regelmæssighed og struktur, giver dem den ro, som de har brug for, så de kan have et overskud til andre ting, nogle er allerede opbrugt ved middagstid, og har simpelthen ikke mere at trække på. Det er jo meningen, at også særligt sensitive børn skal lære, at mærke dem selv og deres egne grænser, så de kan sige til og fra uden at blive kørt helt ud på et sidespor hver eneste dag. Hvis der sidder nogle som ikke er særligt sensitive og ikke kan forestille sig hvordan det er, kan de tænke på det værste de kunne forestille sig at overkomme, og så gøre det hver eneste dag. Tænk hvis det er, at løbe et marathon, eller en Ionman. Hvad som helst du ikke kan forestille dig at gøre. Det gør særligt sensitive hver eneste dag. I hvert tilfælde dem som er sensorisk intolerante. Sensitive vil også gerne gå til noget som opbygger dem og giver dem glæde i deres liv, men for rigtig mange er der intet overskud til det sidst på dagen. De kan komme til at virke dovne og ikke særlig sociale, men det handler om, at de er opbrugt.

Hvis særligt sensitive børn, som ikke kan mærke deres egne grænser, skal være i balance og trivsel så godt som muligt, så er det afgørende, at voksne tager over og styre deres energi. Det vil også sige faste stå op tider og sengetider, uanset om det er hverdag eller ferier. De har det bedste med skema lagte dage, og selvom vi som forældre kan føle, at de da skal have lov til, at være længere oppe i weekender, så er det ofte en bjørnetjeneste, for børnene har det bedste i deres faste rytmer.

Fast rytme er noget der især for de signalstærke, kan være yderst svært at holde. Hver eneste dag kan være en kamp, år ud og år ind. Nærmest ligemeget hvor meget man forsøger at holde rytmen, har de en evne til at forskubbe det hele, om ikke andet kan deres nedsmeltninger konstant vælte aftaler, og hele dage. Alt kan være gjort klart til natten, og en eneste nedsmeltning vælter sengetiden med timer, og dermed morgenstunden, og på den måde kan det trække tråde ind i næste dag også, hvor deres i forvejen lille overskud er ekstra udfordret, og sengetiden allerede der igen en udfordring. Signalstærke har med at køre hurtigere og hurtigere jo mere trætte de bliver, og det handler derfor om, at få dem i seng og til at sove INDEN de når deres træthedspunkt, og det kan være svært, men er det helt klart værd, hvis man kan finde den rette tid.

Signalstærke har brug for meget faste rammer og grænser. Man skal ikke begynde at forhandle med dem, for de er snu, og de er fantastiske forhandlere, så gode, at mange forældre kommer til kort. Hvis du ikke vil have en 8 årig signalstærk til at styre hjemmet, så sæt ind tidligt, og sørg for at det er Dig der har styrringen. Helt fra start, og der skal ikke være nogen vaklen i de grænser, for så har de bare et nyt udgangspunkt næste gange de vil forhandle. Man skal ikke være vred eller råbe og skælde ud, men man skal være fast og stå ved de ting man siger og lover, det giver dem den tryghed de har brug for. Det er ikke trygt at prøve grænser af, og så flytter de sig. 

Forestil dig, at læne dig op af en mur og den så vælter.... Det fungere altså ikke for dem, som i den grad søger grænser HELE tiden, mange mange år frem i tiden.


___________________________________

SENSITIV RÅDGIVNING





Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...