søndag den 29. maj 2016

En fjer bliver hurtigt til 5 høns



Jeg bliver virkelig træt i håret, når jeg ser disse tåbelige kommentarer, "Man fjerner altså ikke børn herhjemme, uden at have undersøgt det grundigt først" 

Hvor ville jeg dog ønske det er rigtigt, men det er det lang fra.

Hvor skulle de mennesker skamme sig, og tænke på de mange børn, der lige nu sidder anbragt uretmæssigt, er bange, græder, forstår ingenting, har hul i maven af savn og bare ønsker at komme hjem til deres forældre, hvor de høre til og har det godt.

Hvor skulle de skamme sig, og tænke på de familier der lige nu kæmper deres livs kamp for at vinde deres følsomme børn tilbage til sikkerhed, inden de knækkes, får angst, selvskade eller i værste tilfælde tager livet af sig, fordi de ser det som eneste udvej ud af magtmisbruget resultater.

Ja, der har ofte været andre underretninger, men hvem pokker siger, at de er mere rigtige end noget andet?  Særligt sensitive opfattes ofte forkert, og mange familier lever med underretinger gennem hele barnets opvækst, lige fra Sundhedsplejesker, pædagoger, lærere osv.

FAGPERSONER!

Jubii!!!

De er jo så dygtige!

Man undersøger sagen "grundigt", men med materiale fra de mennesker, man betragter som fagpersoner, nemlig, de samme som underrettede, og ikke kender til disse børns adfærd.

SÅ grundigt!

En skole lærer eller -leder, kan snilt tilsidesætte lægeudskrifter, eller udredninger. De er jo af samme mening som kommunen. Kommunen kan sidde med en stor stabel af udredninger, som peger på støtte til barnet, alt imens sagsbehandler holder sig stædigt til de underretninger der foreligger. Sådan er deres fokus rettet ind, at det givet er dem som er rigtige. Det man fokusere på gror. Sådan er vi bare indrettet.

Når en familie er ramt af denne underretnings storm, og der holdes de hemmelige §49 møder bag deres ryg, så ruller snebolden altså. Den kan være helt umulig at standse.

Det gør det ikke mere rigtigt, at der ligger 10 underretninger end slet ingen - og det er et problem.

Så længe fagfolk ikke er bedre til, at se rigtigt, så er mange særligt sensitive familier i farezonen for at få fjernet deres børn, uanset om vi ønsker at se det eller ej.

Da jeg for mere end 3 år siden gik igang med oplysning omkring særligt sensitive børn, var der kun en håndfuld, som troede mig, troede på at det stod så elendigt til i sagsbehandlingerne af særligt sensitive børn, nemlig dem, som selv var fanget i system Danmark.

Siden er denne viden vokset stødt og roligt, sammen med de stadig flere der anmeldes som dårlige forældre.

Pædagoger og lærere bliver mere og mere krigeriske efter hvor meget de selv er presset i deres arbejde. Jo mere presset, jo mindre tid er der til de børn, som har et lidt større behov, des mere reagere de, og jo hurtigere bliver personalet irriteret og obs på dette barn.

Jeg finder det problematisk, at de fleste af sagerne med de særligt sensitive børn, omhandler mistrivsel UDENFOR hjemmet, - i daginstitutionen eller skolen -, men at netop de mener, at problemet ligger i hjemmene. Dermed er skabt en konflikt situation og endnu værre er så, at kommunerne udelukkende hælder til den ene part i konflikten, nemlig selvsamme daginstitiution eller skole, som ikke kan se deres egen andel. Dermed er viden og magt fordeling helt skæv, fordi der fra kommunens side ikke ses på en helhed, men udelukkende på fortolkninger af den ene parts udtalelser.

Rigtig mange sager er startet med et barn der bare er lidt anderledes end flertallet. Øjne der hviler på et sådan barn, (som udemærket godt kan mærke sig observeret og forkert gjort), får den negative effekt.


Den effekt der ender i stribevis af underretninger.

Så kan der lige komme en indberetning fra en facebook bruger, som heller ikke forstår familien, og så ruller sagen helt ud af propationer.

Det er kun få som;

  •  tror det åbenbart førend de selv sidder der i nettet
  •  tror på man herhjemme fjerner børn, uden sagerne er ordentligt behandlet
  •  fatter omfanget, når man ikke sættet sig ind i hvor høj fejlprocenten er i de  her sager
  •  tror på, at det kan ramme dem selv

Man skal følge de netværk, som gør et kæmpe arbejde for, at familier kommer fri, af sager der er kørt helt af sporet for at vide HVOR STORT dette problem i virkeligheden er.

Hvis ikke du følger sagsbehandlinger, Ankestyrelsen, Netværk, selv bisidder mm, så hold dig fra at diskutere, for så ved du ikke noget om emnet.

Efter jeg delte en 14 år gammel artikel i går, fik jeg besked fra 4 familier, at de havde været ude for det samme. 

4 familier på een dag! - Underlagt manipulation af en kommunalt ansat, som gerne skulle hjælpe,  - 4 familier med kunstigt skabte sager!

Måske det ikke rammer andre, som det gør i mig, men det er altså uhørt!

Sagsbehandlinger er i dag så fejlbehæftede, at man i nolge kommuner har fundet grove fejl i over 90% af sagerne, og ikke ualmindeligt er over 80% .

Så hvis du er forældre, håber jeg du ikke bliver en af de mange procent, som ender med en opdigtet sag, som bliver umulig at vende igen. Vi skal jo huske på, at der lægges mere vægt på de såkaldte fagpersoner, uanset om de ved noget eller ej. Det forventes jo, at de er de dygtigste. Det er bestemt ikke altid rigtigt.

Børn med særlige behov er i farezonon. Uanset om det er børn med diagnoser, særligt sensitive eller især signalstærke. Også de højt begavede børn bliver misforstået i høj grad, og når de fejlbehandles i fx skolerne, så går det for alvor galt.

Har det højt begavede barn samtidig nogle udfordringer med indlæring, om det så er ordblindhed eller diagnoser, så bliver de ekstra svære at se rigtigt. Jeg har faktisk kun hørt om EN fagperson som kendte til de 2e børn, og hvordan de reagere. Faktisk er det en skoleleder, som egentlig ville tage et kursus, for at have beviser mod forældrene, men hun blev klogere, og har siden arbejdet på at gøre det bedre for de kloge børn.

Jeg ved ikke, hvordan vi skal komme omkring alle disse fejl. Vi kunne selvfølgelig sende alle skoler og børnehaver en lille gave, i form at en bog omkring disse børn, men tvinge dem til, at læse den kan vi jo ikke.

Jeg kan kun her opfordre til, at især jer som sidder i jobs med skærpet underretnings pligt, sætter jer ordentligt ind i, hvordan jeres underretning kan være den første fjer, som ender i en uretmæssig anbringelse og et ødelagt barn og nedslidt familie. 

For at behandle vores særligt sensitive børn korrekt, bør der sættes tværfaglige teams på, det er ikke nok med 10 underretninger fra pædagoger og lærere. Disse børn har krav på øjne med rigtige briller.



Gode gamle H. C. Andersen havde ret, 1 fjer bliver hurtigt til 5 høns





Se siden om offentligt omsorgssvigt:

En mors kamp for at vinde sine fejlanbragte børn hjem. Det tog hende 3 år! Hun har mødt meget modstand, mens hun skrev gennem årene. Det var nok få som troede hende. De som ved hvordan de her børn er gjorde, men resten var nok af den opfattelse, at der måtte være noget galt ellers fjernede man ikke børnene. 2e børn er højt begavede med udfordringer/diagnose. Se hendes blog www.2eDansk.dk 


Følg bloggen skrevet af en socialrådgiver, og bliv klogere på dagens Danmark og sager.

Vi er desværre nødt til at vise dem nogle flere eksempler på den brutale virkelighed.
F.eks om
Børn og familier som skades for livet af fejlanbringelser og grotesk uprofessionel håndtering (eller mangel på håndtering) af deres behov for hjælp og støtte – Børn som bliver så skadet og forældre som knækker så meget, at børnene må forblive anbragte – unge voksne som flakker rodløse rundt efter en turbulent opvækst i anbringelsessystemet, forældre, børn og unge som er reelt retsløse i et ansvarsfrit system, som har magten til at vurdere, mene og skønne deres familie og deres liv, i atomer – i mange tilfælde, uden de kan gøre noget som helst ved det – før skaden er sket!
Fra bloggen: En socialrådgivers bekendelser 


_____________________________________________________

SENSITIV VEJLEDNING










onsdag den 11. maj 2016

Børn reagere forskelligt, om de har Hyper- eller Hypoadfærd

© Ulla Jensen
www.orkidebørn.dk
www.orkidebornene.blogspot.dk




Hyper eller Hypo?


Når folk, måske endda fagfolk, ser børn være i fuld gang, kan det opfattes som om, at de da umuligt kan være syge. De er da glade og igang, og dermed i trivsel.....

Hmm... Nej, sådan fungere det altså ikke med de sensorisk udfordrede børn. Børn kan være særligt sensitive af forskellige årsager, og der er en kæmpe forskel på, hvordan de er særligt sensitive og hvordan de reagere på overstimuli. Også sygdom kan vise sig på forskel vis. Vi ved allesammen, hvordan det er at være syg, nogle bliver så drænede, at de intet kan andet end ligge i sengen, mens andre bliver mere irritable osv. Det samme sker med det barn, som har sanseintegrations problemer. Nogle vil have så svært ved at kroppen reagere anderledes, ofte fordi de i forvejen har svært ved at mærke stimuli rigtigt. De vil i sygeperioder, skulle indstille sig på en anden reaktion end de ellers kender, hvilket igen giver et overarbejde. Det kan tænkes at være en af årsagerne til, at særligt sensitive børn ofte reagere voldsommere på sygdom end andre børn. Alene en stoppet næse, som andre børn render rimeligt upåvirket rundt med, vil genere det sensitive barn voldsomt. Dette kan også være utrygt. for nogle bliver dette ubehag, om det bare er en forkølelse,  så voldsomt, at de kører i meget højt gear (Hyper), for at kunne rumme det,  at være i deres egen krop, for andre vil de nærmest gå i stå, gå i dvale (Hypo). Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, det er ganske enkelt bare forskellige reaktioner.

Når så barnet er i skole fx, og bliver syg, og beder om at blive ringet hjem,  så nytter det ikke, at en lærer begynder at spille læge, og komme med kommentarer som "Jeg har lige set dig klatre rundt, du fejler ingenting", og dermed nægter at sende barnet hjem, - hvorimod, det barn der bliver Hypo, vil blive sendt hjem med det samme. Det er så tydelig en forskels behandling for det barn, der reagere med hyperadfærd, at det føler sig mindre værdig og at ingen kan lide dem. Det er ikke tilladt for dem, at komme hjem til mor og få omsorg. Det er kun de stille, der har den tilladelse.

Det vil være dejligt, hvis fagpersoner, som arbejder med børn, ville lærer mere om hypo- eller hyperarousal. Det kunne være en begyndelse til, at forstå børnene rigtigt. For som det er nu, tages der mere hensyn til Hypo adfærd end Hyper adfærden, også når det gælder andet end sygdom.

Det virker jo meget mærkeligt, med tanke på, at vi i dette land, mener alle er lige, og skal passe ind i den samme kasse, så er der i det tilfælde en kæmpe forskel på, hvordan man behandler børnene, fordi de ganske enkelt har det "problem", at reagere forskelligt på samme ting.

Forestil dig en elev, holde sig for ørerne og trække sig fra klassen. Dette barn vil få forståelse fra læreren, mens det barn der bliver hyper aktivt af samme overstimulig, vil blive skældt ud for at forstyrre, være højt råbende/talende, blande sig, afbryde, ikke kunne tie stille/ sidde stille, dimse med ting, sidde og lave lyde med ting, eller snurre rundt på stolen.

Der er SÅ mange situationer, hvor en Hypo for den rette opmærksomhed og forståelse, hvor imod det barn med Hyper for nøjagtigt det modsatte, enten ingen omsorg og forståelse eller direkte skæld ud. Det er så uhørt en forskels behandling af børnene, og den er meget tydelig for Hyper børnene, som ofte ender med at lide at voldsomt mindreværd følelser.... Ikke så underligt!

HVORFOR FÅR DE IKKE SAMME OMSORG?





___________________________

SENSITIV RÅDGIVNING







tirsdag den 3. maj 2016

De 3 R'er fra gamle dage, Ro, Renlighed og Regelmæssighed




Foto: Pixabay.com


De er ikke så tossede endda - de 3 R'er


Renlighed har mange af de særligt sensitive helt af sig selv, nogle grænser til det sarte, uanset hvad der kommer på hænderne, tøjet, eller hvad de skal røre ved. For manges vedkommende er den der bare uden det helt store arbejde, omvendt kan der være nogle der skal arbejdes ned i deres voldsomme renlighed, før det kammer over til noget der ligner/er OCD.

Men de andre 2 R'er Ro og Regelmæssighed er Alfa og Omega, for at særligt sensitive børn trives. De kan godt fungere uden, (nogle af dem), men de har det ikke godt. Ro og pauser er en vigtig del af deres liv, for at kunne rumme en hel dag, og kunne mærke sine egne grænser, og det skal de jo lære. 

Regelmæssighed og struktur, giver dem den ro, som de har brug for, så de kan have et overskud til andre ting, nogle er allerede opbrugt ved middagstid, og har simpelthen ikke mere at trække på. Det er jo meningen, at også særligt sensitive børn skal lære, at mærke dem selv og deres egne grænser, så de kan sige til og fra uden at blive kørt helt ud på et sidespor hver eneste dag. Hvis der sidder nogle som ikke er særligt sensitive og ikke kan forestille sig hvordan det er, kan de tænke på det værste de kunne forestille sig at overkomme, og så gøre det hver eneste dag. Tænk hvis det er, at løbe et marathon, eller en Ionman. Hvad som helst du ikke kan forestille dig at gøre. Det gør særligt sensitive hver eneste dag. I hvert tilfælde dem som er sensorisk intolerante. Sensitive vil også gerne gå til noget som opbygger dem og giver dem glæde i deres liv, men for rigtig mange er der intet overskud til det sidst på dagen. De kan komme til at virke dovne og ikke særlig sociale, men det handler om, at de er opbrugt.

Hvis særligt sensitive børn, som ikke kan mærke deres egne grænser, skal være i balance og trivsel så godt som muligt, så er det afgørende, at voksne tager over og styre deres energi. Det vil også sige faste stå op tider og sengetider, uanset om det er hverdag eller ferier. De har det bedste med skema lagte dage, og selvom vi som forældre kan føle, at de da skal have lov til, at være længere oppe i weekender, så er det ofte en bjørnetjeneste, for børnene har det bedste i deres faste rytmer.

Fast rytme er noget der især for de signalstærke, kan være yderst svært at holde. Hver eneste dag kan være en kamp, år ud og år ind. Nærmest ligemeget hvor meget man forsøger at holde rytmen, har de en evne til at forskubbe det hele, om ikke andet kan deres nedsmeltninger konstant vælte aftaler, og hele dage. Alt kan være gjort klart til natten, og en eneste nedsmeltning vælter sengetiden med timer, og dermed morgenstunden, og på den måde kan det trække tråde ind i næste dag også, hvor deres i forvejen lille overskud er ekstra udfordret, og sengetiden allerede der igen en udfordring. Signalstærke har med at køre hurtigere og hurtigere jo mere trætte de bliver, og det handler derfor om, at få dem i seng og til at sove INDEN de når deres træthedspunkt, og det kan være svært, men er det helt klart værd, hvis man kan finde den rette tid.

Signalstærke har brug for meget faste rammer og grænser. Man skal ikke begynde at forhandle med dem, for de er snu, og de er fantastiske forhandlere, så gode, at mange forældre kommer til kort. Hvis du ikke vil have en 8 årig signalstærk til at styre hjemmet, så sæt ind tidligt, og sørg for at det er Dig der har styrringen. Helt fra start, og der skal ikke være nogen vaklen i de grænser, for så har de bare et nyt udgangspunkt næste gange de vil forhandle. Man skal ikke være vred eller råbe og skælde ud, men man skal være fast og stå ved de ting man siger og lover, det giver dem den tryghed de har brug for. Det er ikke trygt at prøve grænser af, og så flytter de sig. 

Forestil dig, at læne dig op af en mur og den så vælter.... Det fungere altså ikke for dem, som i den grad søger grænser HELE tiden, mange mange år frem i tiden.


___________________________________

SENSITIV RÅDGIVNING





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...