mandag den 18. april 2016

Vil du selv producere en kugle/kæde/kastanje dyne?



Nogle børn med indre uro og svært til at falde i søvn, eller sove igennem, kan have gavn af at få noget vægt på. Det kan man gøre ved at bruge en kugle dyne, eller en kæde dyne.

De er ret dyre, og der er stor forskel på, om man kan få eller leje en igennem kommunen. derfor vælger mange selv at fremstille en.

I facebook gruppen her, kan du få hjælp og guide

PRODUKTION AF KUGLE / KÆDE / KASTANJE DYNER


_________________________________________________________________

SENSITIV RÅDGIVNING





onsdag den 13. april 2016

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er de til hjælp, støtte og gavn?


Har du haft let ved at få hjælp fra PPR?

Sådan spurgte jeg på min facebookside igår.

Jeg stillede forskellige spørgsmål på siden, omkring vores børns trivsel i skolen og om hvor man kan søge hjælp eller støtte, hvis ens barn har brug for mere hjælp i skolen end en normale folkeskole lige magter.

Som forventet var svarene meget forskellige, og nærmest i hver sin grøft. Enten har det været meget let at får PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) på, og der laves hurtigt og effektivt brugbare løsninger, omvendt er der mange som slet ikke kan få hjælp via PPR, og det endda til trods for, at barnet kan have diagnoser også. De kæmper og kæmper for at få hjælp til deres barn, men hvis ikke børnehaven eller skolen ser det samme som forældrene er det umuligt.

Du har som forældre også ret til selv at kontakte PPR i din kommune, det er der mange som ikke ved, men de vil ofte henhold til det institutionen/skolen ser, og er de uenige, kan det være håbløst at få hjælp til sit barn.

Det er på ingen måde okay!

Vi betaler det samme i skat. Vi bor i samme land. der gælder de samme love. Vores børn har ret til samme støtte og behandling. I HELE landet, i ALLE kommuner.

Du er meget velkommen til at deltage på ORKIDEBØRN.DK - Sensitive og Signalstærke børns facebookside eller i kommentar feltet her på bloggen.

Har I oplevet, at det er let, svært eller umuligt, at få rette støtte via PPR? 


_____________________________________________________


SENSITIV RÅDGIVNING




tirsdag den 12. april 2016

lørdag den 9. april 2016

Forandring fryder - måske....



Så skete det.


www.orkideboern.com siden blev lukket ned. Et svært valg, da det var den største og den med mest materiale. Det er en af de første hjemmesider og den dyreste, som jeg oprettede hos Orkidebørn. Den første er info siden. Jeg har vaklet meget, og jeg er ikke engang sikker på , at det er det rigtige endnu, alt imens jeg sidder og ændre siden.

Jeg har dog brug for, at beskæftige mig med mere end Orkidebørn. 

Jeg føler mig lidt fastlåst i Orkidebørn universet, men det er også vemodigt, at lukke ned, så det bliver en delvis lukning.

Jeg vil fremover beskæftige mig med flere ting, formentlig samlet på en hjemmeside, også med rådgivning. Bloggen her vil dog fortsat stå og jeg kommer til at skrive blog indlæg fremover, er jeg ret sikker på.

Så du er velkommen til at følge denne blog fortsat, og også henvende dig omkring rådgivning, hvis du har brug for det. Orkidebørn har hele tiden udelukkende beskæftiget sig med særlig sensitivitet, signalstærke børn, og sanseintegrations problemer. Mine ting har været meget opdelt, og jeg føler nu, at det mere er mig, der skal skinne igennem det hele, og derfor bør mine emner være betydeligt bredere. Jeg ønsker at skrive mere om diagnoser, som de særligt sensitive børn ligner og forveksles med. Jeg ønsker at skrive om de højt begavede. Bars, Kraniosakraleterapi, meditation osv. vil jeg også gerne skrive mere om, og det passer ikke helt ind i hvad orkidebørn.dk står for.


_____________________________________________________







lørdag den 2. april 2016

Er vores børn mærkelige?




Min søn er mærkelig


... Eller er han nu også det?

Hvorfor har vi så mange bekymringer for vores børn, som i virkeligheden er nogle skønne skabninger, i en verden der er blevet for travl og for kold.

Vi har brug for børn som vores, hvis denne Verden skal overleve. Vi har børn der går op i solidaritet, velfærd, omsorg. Vi skal passe på vores dyr, mange sensitive børn er selvvalgte vegetarere eller veganere, De går op i, at vi ikke sviner eller forurener. De går op i økologi, vedvarende energi, økosystemer og bæredygtighed.

Lad os se dem, som de børn de er :-)

De er ikke sarte børn, men meget ressourcestærke børn med visioner.

De skal nok klare sig!


Og hvis nogen skulle synes, at de er mærkelige, bør de måske se denne lille film fra Byron Katie, om at se tingene lidt fra en anden vinkel.

Jeg kan så godt lide denne lille opsang :-)



____________________________________________________________


SENSITIV RÅDGIVNING






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...