fredag den 26. februar 2016

Mit hoved summer og jeg er i kaos



Det er fredag og mit hoved det summer. Det er dejligt, at det nu endelig er weekend, det har jeg ventet på. Men et eller andet går altså galt om fredagen. Jeg er trist, trods det er en dag, jeg venter på og glæder mig til. Jeg kan ikke finde ud af, om det er fordi jeg er så brugt eller om det er fordi, at mine venner nu skal hygge sig med hinanden i weekenden og i byen. Jeg orker det ikke. Jeg ville gerne, men jeg har ikke overskud til, at være sammen med mange mennesker ovenpå ugen i skolen.

Jeg sidder og hænger, når jeg kommer hjem. Det hyler i ørene og mit hoved summer og føles meget mærkeligt. Jeg kan ikke samle mine tanker. Jeg er forvirret og jeg glemmer de tanker, som jeg sidder med. Jeg når ikke tænke sætningen til ende, så er det hele væk. Jeg begynder at tænke, om jeg ikke kun er særligt sensitiv, men måske også har ADHD. Mine skoledage bliver værre og værre og jeg er gennemgående trist. Jeg har en ven som har angst og han har det bedst med at lukke sig inde på sit værelse. Skolen er også svær for ham, men jeg føler ikke, at jeg er angst. Jeg er bare trist og forvirret. Bare og bare.... det fylder rigtigt meget indeni mig. Jeg kan ikke lide at tale med mine forældre om det, for så vil de også bare blive ked af det. Det vil jeg ikke have. 

Når jeg kommer hjem, sidder jeg og ser TV eller er på PC. Jeg ved godt, at mine forældre tror, at jeg sidder og slapper af og dovner den, men jeg føler mig vildt stresset indeni, og sidder faktisk ikke og følger med i det jeg ser, for mine tanker kan ikke følge med i det. 

Der er kun kaos og tristhed indeni mig. 

Bliver jeg nogensinde, mig selv igen?


________________________________________________________


SENSITIV RÅDGIVNING


Se flere blogs




onsdag den 24. februar 2016

A child is like a butterfly


A child is like a butterfly in the wind.
Some can fly higher than others.
But each one flies the best it can.
Why compare one against the other?
Each one is different.
Each one is special.
Each one is beautiful.

unknown.




tirsdag den 23. februar 2016

Av for den da.....




Når ord slår!!!

Man må ikke slå sine børn, - heldigvis. Men man må gerne skælde ud!?


Hvor går forskellen?

Ingen børn eller voksne for den sags skyld kan lide, at blive skældt ud, og særligt sensitive slet ikke. De er SÅ følsomme og ofte perfektionister. Så skæld ud rammer dem på flere plan end hos andre. At få skæld ud er også en kritik, af noget de har gjort forkert. De tager det heller ikke altid, som det måske menes, nemlig at deres handling var forkert. Nej, de tænker at DE selv er forkerte. 


Skæld ud skader barnet.

Er det nødvendigt med skæld ud?

Det vil der helt sikkert være delte meninger om.

Men langt hen ad vejen, kan det meste skæld ud fjernes. Det handler jo om en selv i de fleste tilfælde. Har man selv været en god pilot, tilrettelagt, og anvist og gjort det klart, hvad det er, og hvornår vi som forældre forventer noget? Eller har vi lagt det ud til børnene selv at finde ud af?

Det handler i langt de fleste tilfælde om voksen ansvar. Det er OS der skal sørge for, at skæld ud ikke er nødvendigt. Nu vil nogle komme med, "Johhh, men min hører aldrig efter, så jeg er nødt til det....", så kan man jo igen vende den indad. Hvorfor forstår dit barn det ikke? Er der noget med opfattelsen, der halter? Er det hørelsen der ikke er så godt? Er der intet fysisk galt med dit barn, men du fortalte det måske mens du stod med ryggen til og vandet løb mens du vaskede op, og du fortalte så lige dine forventninger imens?

Barnet kræver kontakt, øjenkontakt, evt fysisk kontakt, for at opfatte det sagte. 

Vi kan som forældre være optaget af alt for mange udenoms ting, så vi ikke opfatter, at det faktisk er os selv den er gal med, men når så resultaterne falder ned over os, falder der skæld ud til barnet som er udøveren.

Det er ikke fair!

Er vi så super forældre der aldrig skælder ud? Nej, det tror jeg ikke på vi kan undgå, men vi kan blive meget bedre, hvis vi er opmærksomme på vores egen andel INDEN det ende med skæld ud til barnet.

Nogle gange må vi som forældre også bare erkende vores fejl og sige pænt undskyld. Ved at undskylde forkert adfærd, lærer vi vores børn, at tage ansvar for egne handlinger. Vi fjerner samtidig forkertheden fra barnet, som det gik ud over, og vi lærer vores børn, at sige undskyld selv.

For særligt sensitive børn, kan skæld ud føles værre end fysiske smæk, men i Danmark må vi gerne slå med ord :-(




__________________________________________________________







Hvem skriver jeg egentlig historier om?



Hvordan bliver teksterne til her på bloggen?

Det kan du læse mere om på ULLA JENSEN BLOG



mandag den 22. februar 2016

Forberedelse, forberedelse og atter forberedelse





Særligt sensitive børn behøver forberedelse, og gerne mere end de fleste udover forældrene forventer.  

Generelt er skift svært  for de særligt sensitive børn. Det være sig skift bare igennem dagen, fra hjemmefra om morgenen, til børnehave eller skole, men også hjem igen, selvom det er det mange har ventet på. Det kan være svært alligevel. Også tøj skift om det er fra sommer til vinter og vinter til sommer, eller ganske enkelt i forhold til det de havde på igår, og nu skal skifte til rent. De skift er også svære. Fra hverdag til ferie og omvendt især, fra ferie til hverdag. 


For at fungere bedst muligt i de skift, er forberedelse alt afgørende. Det kan kræve flere dage for børnene at omstille sig, og være helt klar til dagen. Her er det ofte nødvendigt, at forældrene tilrettelægger alt ned til mindste detalje. Flere ting skal gennem tænkes og gennem tales, for at utrygheden lægger sig hos barnet. Men hvordan skal forældrene forberede barnet, fx efter ferie, hvor det i forvejen er svært at komme ind i hverdagens rytme, men så har forældrene ikke engang modtaget informationer om, hvad den første dag tilbage i børnehaven eller skolen bringer. Skal børnehaven på tur? Eller er der projekt uge i skolen?

Alt er usikkert. Det er ikke nødvendigvis kun barnet der bliver nervøs i de situationer. Forældre med kendskab til deres børns mange nedsmeltninger, og måske netop pga. af manglende forberedelse, kan blive irritable og urolige, netop fordi de venter og venter på de informationer, som de skal bruge for, at sørge for deres barns trivsel. Når de udebliver, ved forældrene, at de kommer til, at være ekstra på de næste dage. 

Det kræver så lidt, af dem der arbejder med vores børn, men betyder så meget for sensitive børns familier, og især for det særligt sensitive barn, at der er en forståelse for netop, det store behov for forberedelse. Forberedelse gør, at særligt sensitive børn kan trives som andre børn, hvor imod mangelende forberedelse gør, at de særligt sensitive børn går rundt i en konstant nervøsitet, som senere kan udvikle sig til angst.

Hvorfor skal de særligt sensitive familier altid starte efter ferie med håbet, om korthuset ikke vælter? Hvorfor kan særligt sensitive familier ikke starte op efter ferier, trygge og velforberedte som alle andre?

Så hvorfor er det så svært, at give forældrene den fornødne information?


___________

SENSITIV RÅDGIVNING





søndag den 21. februar 2016

Det handler jo bare om balancen - hvad kan årsagen da ellers være?



Hvor jeg dog bliver træt i hovedet af andres holdninger til sensitive børn, hvordan de skal tackles og hvad vi som forældre bare skal indgå i for, at få dem til at trives. Sensitive børn kan sagtens have tegn der tolkes som mistrivsel, men som ikke er det. Vores sensitive børn bedømmes ofte udfra, hvordan ikke sensitive børn reagere, og skal behandles.

Et barn med sanseintegrations problemer, kan jo sagens have problemer med mange ting. Hvis de fx. har problemer med at cykle, kan det jo hænge sammen med meget andet en motorik og balance! Men bedøm dem og beslut dog endelig udfra, hvorfor andre børn ikke kan! For et barn med sanseintegration problemer, kan det være pga. de sanser, der er forstyrrede, eller en sammenblanding. Hvordan skulle det kunne hjælpe dem, at lære at cykle, ved at gå til ride-terapi fx.? At lære at kordinere balancen, når det nu er alle de input der vælter ind samtidig, sanse input der skal bearbejdes rigtigt i meget hurtigt tempo. I trafikken er det også regler, støj, trafik aflæsning osv. der skal kordineres oveni alt det andet med kroppens integrations opfattelse. Så et barn der ikke kan cykle, kan altså sagtens have en god balance og kunne cykle andre steder UDEN trafik, men i trafikken går det galt. Der skal integreres alt for mange informationer på een gang, og det er her det går galt. Det forsvinder altså IKKE ved at gå til balance terapi. Det er at nedgøre børnene, at ingen forstår, hvorfor der er ting de ikke kan.

Jeg bliver simpelthen SÅ træt i mit hoved af dagligt, at møde disse "meget kloge" mennesker, som meget bedre end os forældre, åbenbart mener, at netop de ved lige nøjagtigt, hvad der er godt for vores børn, som de åbenlyst ikke kender hverken dybden  af eller udfordringerne hos.

Hvad er fungere det ene sted, eller i nogle sammenhænge, behøver slet ikke være standarden. Det handler om så mange andre ting. Både skift, overskud, tryghed og meget meget mere. Det hele er komplekse kombinationer.

Sådan er der så meget med de sensorisk udfordrede børn. 


____________________________________________________________






lørdag den 20. februar 2016

Februar tilbud på rådgivning

I forbindelse med jeg starter rådgivning op igen, sætter jeg tilbud på tiderne her i februar.
Mandag 22.02.16 (fra 10 - 20)
PRIS: 300,00 kr / 60 min samtale
Onsdag 24.02.16 (fra 10 - 20)
PRIS 300,00 kr / 60 min samtale
Fredag 26.02.16 (10 - 13)
PRIS 300,00 kr / 60 min samtale
Dobbelt op tider:
PRIS: 600,00 kr
Screening:
PRIS: 500,00 kr
Facebook 1:1 i en måned
PRIS: 700,00
Klub O 50%
PRIS: 200,00 kr

torsdag den 18. februar 2016

Reklamer


Ønsker du at reklamere på denne blog, så kontakt mig gerne. Du vil ude i højre side, kunne få dit eget billed af det, som du reklamere for, samt en tekst du selv forfatter. 

Reklamerne skal være indenfor området, særlig sensitivitet, spiritualitet eller børn generelt, det kunne være webshops for børnetøj, legetøj, baby udstyr og lignende.

Pris for en måned 225,00 kr

Benyt kontakt formularen

tirsdag den 16. februar 2016

Rådgivning er åben igen :-)

© Ulla Jensen
www.orkideborn.dk
www.orkidebornene.blogspot.dk





Så er rådgivningen åben igen. Der vil i den kommende periode kun være få tider. Taksterne er de samme som i 2015. Hvis du er interesseret, så kontakt mig skriftligt, enten via kontaktformularen her på bloggen, eller i BESKED på min Facebook side.


LÆS MERE OM RÅDGIVNING -  KLIK HER


Glæder mig til, at høre fra dig :-)

Bedste hilsner Ulla Jensen


***


ØNSKER DU AT LÆSE FLERE BLOGS? SÅ KIG HER







mandag den 15. februar 2016

Trætte signalstærke børn og lektierne hjemme





SIGNALSTÆRK!!!


Signalstærk og lektierne.


Pyhh... Det foregår ofte med div. voldsomme nedsmeltninger, både med at kradse bøgerne i stykker, viske voldsomt i arrigskab, så det giver huller, frustration over ikke at forstå det første gang, og det er helt sikker ikke dem der ikke kan, det er forældrene, som ganske enkelt er for dumme og ikke fatter en hyldende skid....

Ja right!


Signalstærke børn kan have frygteligt svært ved, at indrømme sine fejl / manglende evner / eller noget de er blevet opdaget i at gøre, som de ikke må. Det er ALDRIG deres skyld!!! Fralæggelse af egen skyld. Lektier ingen undtagelse!

Udover det har de ofte en indre uro og de kan også have svært ved at koncentrere sig, både pga. uroen men også fordi deres hjerne kører på højtryk og tænker tanker hele tiden. Hurtige tanker.

Som forældre kan det være yderst trættende, at lave lektier med sit signalstærke barn. For ikke nok med denne irritable adfærd, så er der noget med signalstærke børn og ståen på hovedet. De står på hovedet til alt muligt. Jeg tænker om de simpelthen er nødt til, at få ekstra blod til hjernen hele tiden, jeg har ingen belæg herfor, men det er da mærkeligt, at forældre til signalstærke børn stort set uden undtagelse oplever, at deres børn skal ligge i sofaen med hovedet ud over kanten og se TV på hovedet. De står på hovedet i sofaen, jo mere træt jo værre, så hvorfor ikke også lave lektier på denne måde??? Hvis andre forældre synes det er trivielt at lave lektier med trætte børn, så prøv med en signalstærk!!! De er bare lige gange 100. Så må de lige ud på gulvet og hoppe, hænge på stolen og med hovedet nedad, kører rundt på stolen eller sofaen, piller og dimser med alt, ikke kun med fingerene med også med fødderne, der nu er øverst, og måske lige kan få vippet det maleri ned der hænger over sofaen, mens de ligger og kikker bøger på hovedet....

Som forældre sidder man på nåle og tænker konstant, hvad man får mest ud af. At kræve de sætter sig ordentligt på stolen og lytter, vel vidende, at det formentlig udløser de vildeste nedsmeltninger og smækken med døre i mindst  20 minutters tid før vi bare er tilbage, hvor vi var, nemlig køreren rundt på stolen igen. Eller skal man lade som om, man overhovedet ikke er ved at springes af irritation selv, eller skal man bare opgive?

Det er forældres hverdag med signalstærke skolebørn, udover selvfølgelig alt det andet, der også er at nedsmelte over ovenpå dagen i skolen.  

At have et overtræt signalstærkt barn er som, at have et barn med ADHD, men en signalstærk har ingen diagnose nødvendigvis.





TRYK HER







lørdag den 13. februar 2016

Ferie skal da være ferie, ikk?

Ulla Jensen - www.orkideborn.dk - www.orkidebornene.blogspot.dk

Snevejr!!!


Vinter ferie, hvor er det skønt. Jeg har ventet på det længe. Jeg er så træt af at gå i skole, så jeg glæder mig altid til ferierne.

I dag vågnede jeg op til, at det havde sneet i nat og alting var så flot og fredfyldt. 

Smukt! Jeg elsker smukke ting og naturen.


Jeg vidste det egentlig godt. Jeg kunne fornemme det i går, at der var sne på vej. Normalt ville jeg ud og nyde sneen, men jeg orker det ikke. Jeg er træt og har brug for bare, at være hjemme og sidde i et sofa hjørne med fjern betjeningen i hånden. Bare sidde og der ikke er nogen der forventer noget af mig eller stiller spørgsmål og krav. Selv de mindste små krav om der fx er noget bestemt mad jeg kunne tænke mig. Hvad jeg kunne tænke mig at lave i ferien osv. Jeg GIDER altså ingenting, så fat det dog!!! Jeg er afsted hver eneste dag og nu gider jeg ingenting. Altså jeg har vildt meget lyst til at opleve nogle ting, og der er mange steder jeg gerne ville hen, men jeg gider altså ikke!

Jeg har også mange lektier for i ferien, så jeg føler ikke det er rigtig ferie. Hvor er det tarveligt af skolen. Ferie skal da være ferie. Jeg HADER skolen, fordi der er ingen der forstår hvordan jeg har det. 
Nogen dage synes jeg at ALT er svært i skolen, men andre dage er det kun noget af det. Jeg kan bedst lide de dage hvor det hele kører efter skemaet, men jeg hader projekt uger. Hvorfor skal vi lave alt muligt mærkelig, som vi alligevel ikke forstår, det er bare meget rodet alt sammen. 

Jeg ville så gerne gå i skole og lære noget, for jeg kan godt lide at lære. Jeg kan bare ikke rigtigt finde ud af det for så får vi ofte nye pladser og nye side kammerater, og så skal jeg først vænne mig til det, før jeg kan fortsætte, som jeg gjorde før. Det er så irriterende alt det bytteri. Det giver rod indeni mig.

Nu nu vil sidde og se en film i tv, rigtig god læse ferie....


_______________________________________________________________



fredag den 12. februar 2016

Hvad er dissociation?

© Ulla Jensen
www.orkideborn.dk
www.orkidebornene.blogspot.dk


Foto: B. Ellermand


Hvad er dissociation? 

Dissociation beskriver et split mellem bevidstheden og hele eller dele af kroppen, eventuelt i form af hukommelsestab, og det opstår formentlig som et neurologisk forsvar mod sansningen og integrationen af uudholdelige, ekstremt ubehagelige oplevelser.
Dissociation er derfor som udgangspunkt en god ting, der forhindrer, at vi bliver overvældet i situationen; det er først, når fænomenet ikke går væk igen, at det skaber problemer.


Dette er et bestillings arbejde, for jeg kunne ikke finde nogle foto der beskrev dette, hvor man pga. overbelastning eller stress, kan være udenfor sin egen krop. Der skal rigtigt meget stress og overstimulering over lang tid, for at man får det sådan her. Skræmmende er det at høre vores særligt sensitive børn, måske især de børn med sanseintegrations problemer, nikke genkendende til dette, og forklare, at det er lige nøjagtigt sådan de har det, og spørger så undrende.....

"Har alle det ikke sådan?"


Pas på vores sensitive børn, så de ikke ender med at være syge som voksne. De har så fantastisk mange ressourcer, når de er ovenpå, men de kan desværre hurtigt ende på overførsels indkomst, ødelagte inden de egentlig får begyndt deres voksenliv.


___________________________








Hvis bamser kunne tale.....

Ulla Jensen - www.orkidebørn.dk - www.orkidebornene.blogspot.dk

Foto: B. Ellermand

Hvis bamser kunne tale, ville de fortælle hvordan jeg har det. For dem fortæller jeg nemlig alt. Jeg sidder hver dag og gemmer mit hoved i deres bløde pels og hvisker dem hemmeligheder om, hvordan det er at være mig. Der er ikke rigtig nogen som forstår mig. Jo altså min mor og far gør og også noget af min familie. Men dengang jeg gik i børnehave var der ingen, som forstod mig, heller ikke de andre børn. 

I børnehaven dengang blev jeg meget hurtigt ked af det. Jeg kunne godt være nervøs for, om jeg gjorde det rigtige og mange gange kunne jeg ikke finde ud af det. Jeg var også ked af det indeni, fordi jeg savnede min mor og far og ville gerne hentes og være hjemme hos dem. Men de var meget længe væk, synes jeg. Nogle dage sad jeg bare stille for mig selv og ventede på at blive hentet andre gange kunne jeg godt lege med de andre børn, men jeg holdt altid øje med døren, om de snart kom. Jeg havde ligesom et hul inden i mig, der var helt tomt fordi der bor min mor og far, og når de ikke er sammen med mig, er der et hul, og det gør ondt. Hver morgen når jeg skulle sige farvel blev jeg bange og jeg klamrede mig til dem. Jeg ville ikke være i børnehaven, jeg ville hjem. Pædagogerne prøvede altid at få mig på andre tanker, men det gjorde mig bare endnu mere ked af det, forstod de da slet ikke jeg var i sorg? Nej det gjorde de åbenbart ikke....

Det blev slet ikke bedre da jeg begyndte i skole. Alle troede at nu var jeg stor. Stor nok til at være væk fra min mor og far en hel lang dag. Men jeg kan ikke finde ud af det hele i skolen og det gør mig meget nervøs. Jeg vil så gerne gøre alt det rigtige, skrive pænt, lytte, lave min ting, men jeg kan ikke og så bliver jeg rigtig ked af det. Det er der ingen der ser, for jeg holder det indeni mig selv, hele dagen. Det er rigtigt svært, for jeg har lyst til at skrige højt og smide med bøgerne og smække med døren. Men hvis jeg gør det får min mor og far ballade og det vil jeg ikke have. Så føler jeg at det er min skyld. Det kan jeg ikke lide, og det er heller ikke retfærdigt, at det går ud over min mor og far, derfor holder jeg det indeni mig selv, så jeg koger og bobler. Jeg må nogengange sidde på mine hænder, for ikke at komme til at slå ham der sidder ved siden af mig. Han kan jo heller ikke gør for, at ingen forstår mig.

Der er meget larm i klassen, og jeg kan ikke holde det ud. Det skriger i mine øre, og jeg får ondt i hovedet og i maven. Nogle gange beder jeg om at gå på toilettet, bare for at få en pause for larmen. Når jeg kommer tilbage, så kan jeg ikke følge med. Det er heller ikke altid jeg tør række hånden op og spørge om noget, så lader jeg hellere som ingenting. Jeg kan heller ikke lide at læse højt, mens de andre høre på mig. Jeg synes, at jeg er dårlig til at læse, selvom jeg faktisk kan nogle lange og svære ord. Mit hjerte hamre og dunker som om det er ved at ryge ud af min krop. Jeg hader det! I spise pausen ved jeg ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Der lugter af alle de forskellige madpakker, så jeg bliver helt dårlig. De andre børn smasker også, og det får jeg også kvalme af, så jeg har slet ikke lyst til at spise min egen madpakke. Jeg ville ønske, at jeg måtte sidde ude på gangen eller et andet sted for mig selv. Det er rigtigt ulækkert med den frokost pause. Bagefter skal vi vaske borde af og feje gulv. AD! Hvor er det ulækkert at skulle gøre rent efter de andre, der har spildt det mad jeg ikke kan lide. I frikvarterne bestemmer læreren hvad vi skal lege og hvem vi skal være i gruppe med. Jeg vil bare gerne sidde for mig selv og slappe af eller være sammen med min bedste ven. Jeg har ikke så mange venner som de andre, men det gør ikke noget, bare jeg har en god ven jeg kan stole på. Det er det bedste for mig. Jeg kan ikke det der med, at være mest ven med en den ene dag og så den næste dag er jeg ikke god nok. Så hellere en rigtig god ven. Det er der mange der ikke forstår. De synes man skal have mange venner for at være glad og de kalder det social. Jeg er da social, jeg vil bare gerne selv bestemme, hvem jeg vil være det med. Jeg tror ikke at lærerene nogen sinde kommer til at forstå mig. Jeg føler mig meget anderledes. De andre børn forstår de godt, men ikke mig. Det er ligesom i børnehaven, hvor pædagogerne ikke forstod noget heller. Jeg ville ønske, at de forstod hvorfor jeg let bliver såret og ked af det, eller vred men ikke kan vise det, men de tror bare at jeg er helt ok. Det er jeg ikke! Men jeg vil ikke lave ballade, for det er synd for min mor og far.

Når jeg kommer hjem flipper jeg helt ud, det er også synd for min mor og far, men jeg kan ikke lade være. Jeg når kun ind i entreen, så smider jeg med min taske, nogen gange kan jeg slet ikke finde ud af at få den af, og så bliver jeg hysterisk over det, sparker og råber og skriger. Bagefter er jeg rigtig ked af det. Jeg ved godt min mor og far er bange for hvad naboerne siger til hinanden og hvad de tænker, og hvad de kan finde på at gøre, men jeg ved ikke hvad det er de kan finde på? Når jeg er faldet ned, som min mor kalder det, går jeg ind på mit eget værelse og jeg vil ikke forstyrres. Her sidder jeg og krammer mine bamser og snakker med dem om dagen og alle de dumme ting, der har gjort mig ked af det og vred. Jeg ved de ikke sladre, derfor kan jeg fortælle dem alt. De er til at stole på. Jeg putter mit hoved ind til dem og græder. Jeg har også lektier for og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal få dem lavet, for jeg er så træt af dagen i skolen. Det er ikke altid jeg får dem lavet,  selvom min far prøver at lave dem med mig. Mit hoved kan ikke have mere derinde og jeg hænger med hovedet i hænderne og halv sover. Hvis ikke jeg får lavet mine lektier er jeg nervøs næste dag og kan godt få dårlig mave. Jeg kan også godt få feber af at være nervøs. Selvom jeg er så træt kan jeg ikke sove, når jeg kommer i seng. Jeg har uro i hele kroppen, som små dyr der kribler rundt inden i mig. Vi skal prøve noget nyt, med en hvid dims. Min mor kalder det at børste, men det er ikke i håret, men hele kroppen. Det skal give ro siger hun og få dyrene til at forsvinde. Hvis ikke det virker skal jeg til at prøve nogle piller for at falde i søvn, men jeg kan ikke lide medicin. Jeg får slet ikke sovet nok siger min far, for jeg sover først halv tolv og så får jeg ikke sovet nok timer inden i morgen. 

Alt det sidder jeg hver dag at snakker med mine bamser om, de forstår mig ligesom mor og far gør, det er dejligt, dem er jeg helt tryg ved. Hvis bamser kunne tale, ville jeg ikke gøre det.

Snip snap snude... Sov uden at tude. :-)


_________________________________________________________


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...