lørdag den 2. januar 2016

Rigtigt Godt Nytår 2016

Ulla Jensen - www.orkideborn.dk - www.orkidebornene.blogspot.dk





Så blev det 2016. Jule ferien er ved at være slut og hverdagen banker på lige om lidt.


Hvordan gik det så vores børn?


I år har jeg kunne fornemme på de forskellige beretninger, at børnene har reageret kraftigt i år. De har haft mange nedsmeltninger her i ferien og de har været voldsomme. Flere forældre beretter, at de aldrig tidligere har oplevet deres børn sådan.


Hvad kan have gjort forskellen?


Jeg ved det ikke, måske er det den skolereform, der nu har været der så længe, at børnene er slidt op, og en pause ikke  helt virker som den skal. Vores børn er ofte et barometer på hvordan det går rundt omkring, og det går ikke godt. Alle er gennemstressede, lærere som elever, småbørn som pædagoger. Det gør at skiftet fra stresset hverdag til dejlig og tiltrængt ferie er kæmpe stor. De sensitive børn har det i forvejen svært ved skift. Omgivelserne kan tro, at det er fordi barnet ikke vil det der skal ske, men det handler om skiftet i sig selv. Det at de nu skal noget andet, end det de er i gang med. Senstive børn er i nuet, de fordyber sig i de ting, som de er i gang med, de fordyber sig meget mere end andre, når  de skal skifte går de fra tryghed til utryghed. De rives ud af det velkendte.

Nytåret er er en milepæl


Hver dag er en ny dag. Mange familier oplever at det kan være svært for deres barn at falde til ro om aften og overgive sig til søvnen. Det kan der være mange årsager til, de fleste er pga. dagens overstimulering, at dagens indtryk sidder dybt og er ikke bearbejdet færdigt, men også mangel på hormonet Melatonin kan være årsagen. Det kan være en fordel, at være bevidst om, at netop her sker et skift. Når de vågner er det til en ukendt dag. Her kan det hjælpe, at tale om dagen der gik, få bearbejdet de episoder og ting der måtte være spørgsmål til, evt give råd til hvordan de kan løses en anden gang, når barnet står i det alene. Tale om dagen i morgen, hvad skal ske, hvordan kan det løses. På den måde kan man hjælpe barnet i skiftet mellem dagene. Skabe en bro barnet kan gå trygt over. Det kan være en fast rutine om aftenen, at bygge bro til næste dag. Det var lidt en afstikker fra nytåret. Men nytåret er en milepæl af de større.

På mandag melder hverdagen sig igen. Fra trygt til utrygt. For rigtig mange sensitive børn er skiftet fra hverdag til ferie og ferie til hverdag svært i forvejen, men nu kan det være godt at være bevidst om at det er en ukendt hverdag der venter. Nye cifre, nyt navn gør det meget synligt, at vi står på dørtærsklen til det ukendte. Folk taler om det de ønsker sig i det nye år og hvad de lover sig selv i det nye år osv osv.... Derfor kan det også være en hjælp at tale om året der gik og bygge en bro til det nye. 

Samtidig har mange sensitive det svært ved noget der slutter. Det kan være svært at slippe og sige farvel, derfor er det også vemodigt og den følelse kan børnene også have, trods de ikke er beviste om det eller kan sætte ord på.

Der venter en uge, der nok kræver lidt mere. af os end normalt, at være forberedt kan måske hjælpe os voksne lidt på vej.



GODT NYTÅR 2016
Ønskes du af



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...