onsdag den 30. december 2015

Folketingets svar omkring HSP

Der er familier, der får fortalt, at de ikke kan få hjælp til deres børn uden, at barnet har en diagnose. Det passer ikke. Det handler udelukkende om barnet har et behov diagnose eller ej.

Skal du bruge dokumentation på det, er her et link til Folketingets svar på det spørgsmål.


mandag den 28. december 2015

Lad vores familier være i fred og giv dem ro

Af: Ulla Jensen
www.orkideborn.dk
www.orkidebornene.blogspot.dk


Som 2 skolepiger sidder vi og griner fjollet i natten. Vi taler i telefon, har aldrig mødt hinanden, men snakker om meget private ting. Vi fniser, fjoller og.... er dybt alvorlige... Der er absolut intet, at grine af, tværtimod er det lige til at græde over. Men vi er trætte, gennemtrætte, både i disse dage af den akutte situation, men også gennemtrætte af års kamp og løben "panden mod muren" for vores børn.

Vi er ikke de eneste der er smidt ud i denne vanvittige jul, hvor der hverken er plads til børnene,  sig selv eller julehygge. Huset flyder med papirer og sagsagter, lovbøger, og pc'en der konstant søger på Google, for at finde folk der kan hjælpe. Helst gratis selvfølgelig.  Skoler og institutioner sørger for at lave underretninger i ugen op til jul, og kommunen indkalder til samtale i første uge efter jul. Dvs. at familierne kun har juleferien til at gennemlæse alt og finde nogen der kan hjælpe, alt imens der er ferie lukket hele vejen rundt.

Det forbistrede i, at enlige mødre ingen midler har til at købe sig en hjælp, mod den instans, vi faktisk selv betaler til via skatten, netop for at få den fornødne hjælp, hvis og når vi skulle få brug for den. I stedet skal vi nu finde penge i en pung med hul i, for at købe os hjælp mod dem, som vi allerede betaler til for hjælp til vores børn med behov. Hvor sygt er det lige?

Der er mange som ikke forstå hvor langt ude dette samfund er i forhold til børns retssikkerhed, for den er total manglende. Familier tror sig sikret, men ingen er sikret. Hvis du har et handicappet barn, et barn med special behov, eller bare et barn der ikke passer i "perfekt kassen", så er familier i farezonen for at blive gjort til uduelige forældre, og få trusler om tvangsanbringelser. Hvornår har det nogensinde gavnet et samarbejde at true?

Det forfærdelige i de enlige mødres sager er, at de famler efter halmstrå og takker ja til enhver der tilbyder sig. De har ingen andre at dele det med eller læne sig op af. Vennerne er ofte faldet fra, da de slet ikke kan sætte sig ind i dette, men også familier med alt hvad der forventes for, at være det man forbinder med en traditionel og velfungerende familie rammes. De har dog hinanden at tale med og kæmpe sammen med. Forskellen på vores børn og børn i anden mistrivsel er, at det ikke handler om børn der mistrives hjemme, men ude. Dette handler ikke om ressourcesvage familier. Tvært imod, for sensitive mennesker er meget ressourcestærke. Men alle kan tromles flade, det handler blot om hvor lang tid der skal bruges og hvilke metoder der benyttes.

Jeg ved det er kedeligt, at skulle åbne øjnene for, men det nytter ikke at lukke dem. Med de tilbud de "fattige" forældre får risikere de, at havne i de forsamlinger der kæmper magt kampe mod systemet, hvor det måske mindre handler om børnene, men om kampen mod systemet i særdeleshed.

Børnene kommer i klemme, forældrenes tid bruges helt forkert, på sager som systemet ikke har tænkt sig at slippe alligevel, ikke har tænkt sig at yde bidrag til uanset hvordan forældrene gør. Det handler for dem om sagen for sagens skyld. Det er en kamp tabt på forhånd, en kamp der aldrig burde have været.

Det mærkelige er, at der er 2 lejre. Enten får familier den hjælp de behøver, og som faktisk er lovens hensigt og ord eller man er i den anden lejr. Den hvor der bruges vanvittig mange ressourcer fra det offentliges side, om at nedgøre forældrene og højne sig selv. Der bruges mange flere ressourcer, mandetimer, møder, konsulenter osv, end en hjælp til barnet ville have kostet.

Systemets magt, forældrenes afmagt. Der er noget helt galt i dette myndigheds apparat.

Forældre bør ikke skubbes ud i følelsen af trussel og afmagt. De burde kunne mærke sin forældre myndighed.

I alvorens stuer griner vi fjollet videre til kl 2 om natten. Vi kan ikke andet......





søndag den 27. december 2015

Julens senfølger

ORKIDEBØRN.DK 

Julen 2015 er ovre.

Foto: Pixabay.com


For mange børn har denne jule tid vært hård, både med de stressede forældre gennem en måneds tid, de store forventninger, alle de forandringer med drille nisser og julemand, udsmykning, smukke ting, glæden og forventningen, der næsten gør syg, pakkerne der blev åbnet, trætheden  og BUM, så er det hele slut med et brag! - Hvordan kom de igennem de sensitive børn?

Det har været lidt sjovt, at læse status om børnenes reaktioner og måder at komme igennem julen på.

Jeg har læst om en der valgte at deltage i familie hyggen ved at tage ophold i en flyttekasse med mellemrum, det var da en god løsning, være med og alligevel være sig selv. Nogle har kun magtet at få EEN gave, nogle har kun pakket op, men slet ikke rørt dem siden, andre er triste over at ikke alt blev nået i forhold til tidligere juleaftener, triste over det hele er slut for denne gang, mens nogle er bare hviler i, at dagene nu er mere rolige, og man kan igen tage de pauser der er brug for, se tv eller være på Ipad. 

Nogle får nu sen nedsmeltninger og vredesudbrud. Sådan er det, og det kan være en god ide at forsøge, at få kørt hverdagens rutiner ind igen. Faste senge- og mad tider. Alt så normalt som muligt.

Store byttedag i dag er ikke for sensitive mennesker, og slet ikke for vores børn, om de er sensitive eller ej. 

Glædelig "bag"jul.

onsdag den 23. december 2015

23. December og lillejuleaften

Dagen før juleaften, børnene kan nu være nået skyhøje forventninger, og for nogle begynder det at være en ulidelig venten. Man kan som særligt sensitivt barn faktisk blive syg af forventning.

I de tilfælde kan man begynde at tænke i andre baner, for er det egentlig det, som er meningen med julens glæder?

For nogle vil nødløsninger nu være bedst for alle parter. Det kan fx være, at få lov at smug kikke i pakkerne, eller på anden vis få lettet lidt af tog rykket. For spændingen kan være så uholdbar at det ødelægger det for både børn og voksne.

Jeg vil her ønske bloggens følgere en rigtig Glædelig Jul, med håbet om, at det bliver en fred- og frydefuld lillejule- , og jule aften i jeres familier. At den må blive lige nøjagtig som I ønsker jer, med eller uden justeringer fra tidligere års erfaringer. Traditioner er hvad de er og hvad man gør dem til. Find jeres måde at holde jul med trivsel for hele familien.

GLÆDELIG JUL




søndag den 20. december 2015

3 sager ud af mange

Af: Ulla Jensen
www.orkideborn.dk

Da jeg startede Orkidebørn var det for 1. at oplyse omkring HSP og særlig sensitivitet for at vores børn kunne få det bedre. 2. at gøre opmærksom på de uhyrligheder der sker, når vores børn og fagpersoner kommer forkert ind på hinanden. 3. at hjælpe andre med særligt sensitive børn.

Når jeg skriver om det deler vandene sig. Dem som kender systemet og dem som ikke gør.

Da jeg gik over til at rådgive udover det på facebook, lagde jeg meget af dette bag mig. For det spænder også ben at blive set så negativt på. Men jeg kan ikke tie med det som er så forfærdeligt og som var hele ideen med Orkidebørn. Jeg må nok bare erkende, at jeg er anderledes indenfor dette felt end andre rådgivere.

Jeg kommer ofte i modvind og får nogle drøje kommentarer i debatter, når jeg gør opmærksom på dette. Det var svært at stå frem dengang, for det er flovt at blive underrettet. Det handler jo i bund og grund om, at andre mener, at man er en dårlig forældre. Nu er jeg nået til, at jeg mere ser det flovt for dem som gør det. Dem som ikke vil yde den hjælp de bør. Dem som føler sig hævet over forældrene. Dem der føler sig magtfulde. Dem som lukker øjnene. Dem som handler så forkert og i nogle tilfælde også ulovligt, at det går ud over uskyldige børn. Det punkt er andre måske ikke nået til endnu.

Vi har i loven "Barnets reform" for at sikre børns trivsel, den hjælper ikke og i nogle tilfælde er den årsagen til børnenes mistrivsel, når fokus bliver forkert.

Når debatterne i gruppen kører højt og der køres på mig som person, så rammer man samtidig andre gruppe medlemmer, dem som ikke har modet eller overskuddet til at stå frem.

De medlemmer har jeg ofte i private beskeder imens. De fortæller mig, at jeg har ret og beder mig blive ved at sætte fokus på dette problem.

Gennem årene har jeg fulgt mange familier, nogle meget tæt. Hørt deres historier og glædes med dem når der en sjældent gang var fremgang, og grædt når det gik galt.

Flere af familierne er kommet igennem stormen. Med et stor hul i økonomien og et totalt manglende overskud. De slæber sig tilbage til en normal tilværelse efter mødet med kommunen.

Nogle kom ikke helskindet igennem deres storm og det er nogle af dem jeg gerne vil berette om i dette indlæg. Det er kun en lille del af dem, som jeg har kontakt med, men det er vigtig for mig at have deres tillid og accept til at dele deres historier.

Op til sommerferien og juleferien er det som alle indstandser gerne vil gå på ferie med god samvittighed, de skal lige have ryddet bordet og få ro i deres indre. Men hvad gør det ved de familier som modtager denne underretning i ugen op til jul?

Jeg har de seneste uger haft kontakt med en mor, som nu er så stresset både over den kamp hun længe har haft for hjælp til sit barn, der nu er for dårlig til at passe sin skole, og som nu yderligere stresses med en underretning. Hendes ferie går med paragraf læsning, sagslæsninger osv.... Jeg kan ikke dele hele hendes historie endnu, da jeg ikke kan få svar om jeg må. Men jeg kan indtil da kun være et lyttende øre.....


**********


Forleden fik jeg en opdatering fra en anden familie. Jeg skrev med dem for nok et års tid siden. De har forsøgt at råbe systemet op i over 7 år. De har andre børn der trives, men dette ene sensitive barn har gevaldige udfordringer, som blev voldsomme efter skolestart. De er en hel almindelig familie; far, mor og flere velfungerende børn, faste jobs og hvad der ellers forventes for at være en velfungerende familie. Alligevel har man ikke lyttet eller taget forældrene alvorligt, når de så deres barn mistrivedes. De har virkelig kæmpet, så de var kørt helt ned. Jeg lyttede til dem, og det lød som om deres barn havde sensoriske udfordringer. Jeg fortalte, at de nok burde henvende sig til en god børneergoterapeut. Emma blev testet og ganske rigtigt. Nu kunne man vel støtte op, ikk? Nej der skete stadig ikke noget i forhold til hjælp til denne familie. De seneste måneder har Emma ikke kunne spise, hun har ikke kunne passe sin skole, og har nu tabt sig flere kg. For nyligt kom hun akut på børnepsykiatisk afd. Emmas mor skrev til mig i denne uge.... SØNDERKNUST. Hun ville gerne takke mig for, at jeg trods alt havde fået dem i rigtig retning, men det var alt for sent. Emma er nu så skadet af den manglende hjælp gennem alle de år, at hun skal på behandlingshjem. Væk fra den familie hun behøver så voldsomt for at føle sig tryg. Både ergoterapeuten og børne psykiatisk afd. indgiver klage over systemet, men hvad hjælper det Emma og hendes familie? Jeg kan ikke komme med detaljer, da der nu kører en klagesag, men håber jeg kan, når engang der forligger en afgørelse. Jeg ønsker det bedste for Emma og hendes familie, beder til hun hurtig bliver rask og kan komme hjem og få det liv og den barndom hun fortjener.

**********

Mine tanker har siden i sommers gået til en familie, der har kæmpet en kamp udover det sædvanlige. I denne juletid er mine tanker ekstra meget hos dem. Andreas er kun 10 måneder da familiens kamp starter for hjælp til ham. Da Andreas er omkring 14 år får han først en arbejds diagnose, og de næste måneder vælter det nærmest ind med diagnoser, udover at have en autisme diagnose, var der også flere funktionelle diagnoser. Hospitalet er lydhør og klager over, at familien ikke har fået den fornødne hjælp. Det gør de stadig ikke, kun til noget af det. Ikke til alle diagnoserne. Den anklage der havde været mod familien kan nu afvises og især mor kan ånde lettet op. Der har nemlig været beskyldninger om, at hun var årsagen til Andreas udfordringer og man mistænkte, at hun led af Münchhausen by proxy  (Mødre der fx. kan skade deres børn for at få opmærksomhed, se*). Familien ville nu arbejde på en klagesag. De er glade for at mistanken og beskyldninger endelig kan lægges væk, trods de stadig ikke får den hjælp, som de behøver og som loven foreskriver. I sommerferien skrev jeg en hel nat med moderen, og trods hun var bekymret, var hun også optimistisk. 29 dage før sommerferien søger Andreas selv hjælp. Nu skulle de på en hårdt tiltrængt ferie, og så måtte de se, hvad og hvordan de skulle få hjælp til Andreas, når de kom hjem.

Ferien blev den værst tænkelige. Andreas valgte at forlade denne verden, som han ikke kunne leve i. Få dage efter sin 15 års fødselsdag og et halvt års tid efter en masse diagnoser, der hver især burde udløse hjælp, valgte han den ultimative vej ud af problemerne. Politi, obduktion, og at få Andreas med hjem til Danmark og få sagt farvel på en ordentlig og værdig måde, gør at familien stadig ikke er fri af systemet og de kampe det giver. Midt i den største sorg kæmper de stadig Andreas kamp. Heller ikke her kan jeg gå yderligere i detaljer, da der nu kører en klagesag. Hvorfor er det så svært at afslutte den? Dette er deres første jul uden Andreas. De lider. Forhåbentlig er Andreas omgivet af juleengle og har det bedre, hvor han er nu <3

Ære være Hans minde.


**********


Vi er mange familier med manglende støtte til vores børn. Børn der får det værre og værre alt imens systemet fejler stort. Familier der er kørt ned for både at yde ekstra for vores børn, men samtidig må bruge vores energi helt forkert på systemet og deres manglende vilje. Det er en sorg, når man ikke kan hjælpe sit barn, men stå på sidelinjen og "brandslukke" konstant, og se dem mistrives mere og mere for hver dag der går.

Forvaltningerne kan sende en børne sag til tvangsanbringelse uden et eneste bevis på misrøgt i hjemmet, men med beviser på det modsatte.

Münchhausen by proxy er en diagnose, som forvaltninger ynder at "sætte" på moderen, det er dog heldigvis en yderst sjælden diagnose, vi taler promiller, og det matcher slet ikke den overvægt, som forvaltningerne ser. Desuden må forvaltninger slet ikke strø om sig med formodede diagnoser uden de er givet af en dertil egnet læge/psykiater efter grundig udredning. Desværre bliver de til virkelige diagnoser, jo flere gange de skrives i sagen.


**********


Mine tanker til familierne her, og alle jer andre der kæmper. Tak for tilliden til at dele jeres historier.

Historierne delt med tilladelser og børnenes navne er ændret.


lørdag den 19. december 2015

Tilbud om rådgivning

Bloggen blev i sin tid startet med henblik på oplysning omkring det særligt sensitive træk. Den udviklede sig til også at omhandle den måde, som særligt sensitive familier bliver mødt på og den behandling de til tider bliver underlagt.

Der har været lidt stille her på bloggen det seneste halve år eller mere, det skyldes at Orkidebørn.dk nu også tilbyder rådgivning og har fået en medlemsklub. Det tager tiden fra skriverierne.

Medlems klubben, - Klub O. Har tilbud og rabatter til medlemmerne, altid indenfor det sensitive eller wellnes. som medlem får du også rådgivnings samtaler til halv pris, du kan se flere produkter på hovedsiden.

Du er selvfølgelig meget velkommen til, at læse mere på de to hjemmesider, hvor der også står priser og kontakt oplysninger.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...