tirsdag den 14. oktober 2014

ORKIDEBØRN på Google+






Jeg deler også materiale på Google+, hvis du eller en du kender vil følge mig der.





tirsdag den 7. oktober 2014

Når skyggen tager over




Som jeg har skrevet før, så er særligt sensitive børn ikke kendt nok hos fagpersonale. Ja der er da nogle der ved noget, men flertallet gør ikke. Og hvad kommer det til at koste først og fremmest barnet? Men også hele familien.



Når fagpersoner ikke forstår, hvordan et særligt sensitivt barn er, føler og tænker, så vil de behandle det som alle andre børn, men det kan barnet ikke trives i. Vi har helt glemt, at børn bare er børn og at de er meget forskellige og at det skal de have lov at være. Næh nej, nu skal alt jo have en årsag. Normalbegrebet har aldrig været mere snævert, og vi slynger om os med diagnoser. Selvfølgelig for barnets skyld ytres der. Altså en diagnose giver fagfolk såsom pædagoger og lærere noget at forholde sig til, i stedet for at forholde sig til barnet, som ville være det mest naturlige. Alligevel mener fagpersoner at de er barnets ambassadørere for trivsel, både i de timer de selv har dem, men sørme også i hjemmets timer. Når så ikke barnet har en diagnose men "bare" er særligt sensitiv, så giver det problemer, for mange af de tegn de kommer med er nøjagtigt de samme, som børn der bliver omsorgssvigtet. Selvfølgelig hænger mange af tegnene generelt sammen med det særligt sensitive, men man kan ikke undgå at tænke på, om det i virkeligheden er reaktioner på mistrivsel og omsorgssvigt de udviser? Så på den måde ser fagpersonerne måske rigtigt, men årsagen ser de ikke. Omsorgssvigtet er udefor hjemmet, i institutionen, SFO'en, skolen, ja sågar på kommunen, (offentligt omsorgssvigt), når der er indgivet en underretning på forældrenes manglende evner. På kommunen fortsætter familien så sin kamp for forståelse, for sagsbehandlerne har med at hælde hovedet over mod fagpersonerne, de er jo de klogeste på børn mener de, nøjagtigt som fagpersonerne selv gjorde. Imens skal barnet som ikke blev forstået i institutionen, nu selv klare sig igennem dagligdagen udenfor hjemmet, og samarbejde mellem forældre og pædagoger/lærere er det intet af. Barnet er havnet i en gråzone til at klare sig selv i timerne udenfor hjemmet. Hvad sker så? Både barn og familie lever nu i en stresstilstand og dagene handler mere og mere om overlevelse. Her kommer så idéen med dette blogindlæg. For jeg fandt denne, og den beskriver netop hvordan en sådan familie ender før eller siden. Nu skal vi huske på, at forældere til særligt sensitive børn er ganske ressourcestærke familier, så de vil kunne kører i årevis før de knækker, men hvordan vil livet i hjemmet blive mens familien presses og stresses yderligere dag for dag? 


Familien ender før eller siden her:


"*Når skyggen tager over i forældreskabet har vi svært ved at acceptere og håndtere vores barns ’dårlige’ opførsel

*Når skyggen tager over i forældreskabet bliver vores lunte kort og vores tålmodighed lille

*Når skyggen tager over i forældreskabet siger vi ting, vi har forsvoret, vi aldrig ville sige til vores barn

*Når skyggen tager over i forældreskabet kalder vi vores barns vrede ’hysteri’ – og dets sorg ’tuderi’

*Når skyggen tager over i forældreskabet, giver vi vores barn skylden for, at vi bliver nødt til at skælde ud

*Når skyggen tager over i forældreskabet, kan det være svært at mærke kærligheden til vores barn

Det er helt normalt. "



Man kan nå helt derud, hvor følelserne for barnet er fraværende. Man kan nå til at man selvfølgelig med sin forstand kan sige, det ikke er barnets skyld, men følelserne indeni siger noget andet. Man kan begynde at lægge afstand til "problemet" (barnet), hvilket er katastrofalt. At blive ved at hive sig selv op ved hårrødderne kan virke umuligt og der er fare for, at forældrene selv ender i angst eller/og depression. Det hele kan virke håbløst. I alt dette står et lille følsomt barn, som har brug for hjælp. Den hjælp der fra start bare havde været forståelse fra fagpersoner.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...