mandag den 19. maj 2014

Mandags morgen besvær


Kilde: ?


Møgmorgen.dk var der en, som skrev på Facebook idag.  

Ja, dem er vi nok en del familier med særligt sensitive børn der har, og især om mandagen.

De fleste mennesker kender nok til mandage morgener og hvor svært det kan være. Men for vores særligt sensitive børn kan det nærmest være en umulighed.

Der skal ikke så meget til at forstyrre deres daglige rytmer, og weekenden er tiltrængt men også et afbræk.

Uanset om man skærmer gennem weekenden og laver stort set ingenting, vil mandag morgen være umulig for mange alligevel. Det er en ny uge der "truer", og de skal ligesom tage sig mod til, og ind i rytmen igen. Hver eneste uge.

Jeg har selv forsøgt forskellige tilgange.

Stille weekender uden noget udenfor hjemmet.

Weekender hvor man laver noget om lørdagen og holder søndagen i ro hjemme.

Har forsøgt at indhente den manglede søvn gennem ugen og derfor sover længere, men holder stadig sengetiden om aftenen.

Har forsøgt at stå tidligt op ca. kl 7.

Lige lidt hjælper det. Mandagen er nærmest umulig, og det er umuligt at vække det kære barn og komme igang med dagen.

Skal man fortsætte i det samme tummerum med for lidt søvn, som gennem ugen?

Skal man indhente søvnen?

Jeg syntes jo som mange andre, at lidt skal man da opleve, det kan ikke nytte at burer sig totalt inde, fordi man bliver drænet af energi. Livet skal være andet end tidligt op, mad, bad, tøj der driller, klør og kradser, transport, skole, fritidstilbud, transport, mad og i seng.  Trist, trist, trist tilværelse, især for et et barn.

Men uanset hvad og hvordan weekenden tilbringes giver det mandags morgen besvær. 

Jeg har faktisk overvejet at lade som om søndagen er en mandag, for så burde mandagen jo være en tirsdag og derfor være ok, ikk?

Men det vil bare heller ikke virke.

What to do?



___________________________________________________


SENSITIV RÅDGIVNING







onsdag den 14. maj 2014

Bør særligt sensitive få børn?

Ulla Jensen - www.orkideborn.dk - www.orkidebornene.blogspot.dk

"Hvordan har I det med at skulle få børn en dag, eller med det at have børn?......"

Sådan starter et opslag i vores gruppe, og fortsætter....

"Jeg er ikke særlig sensitiv, men lever med sensitive og må indrømme at jeg ikke syntes at sensitive burde få børn. Hvad tænker i når en,- ikke sensitiv udmelder dette? Jeg mener ganske enkelt ikke at sensitive har tid og overskud til børn og ikke mindst at det sensitive får negativ indvirkning på opvækst og opdragelse."

Tja, det er måske ikke den bedste udmelding, og slet ikke måden det bliver formidlet på. Men sådan er det, det skrevne ord er ikke altid at forstå meningen med, og slet ikke for særligt sensitive. 

Særligt sensitive er bare lidt mere følsomme, lidt lettere at såre, og så tolker de meget det uskrevne, det mellem linjerne osv.

I dette opslag lyder det til, at særligt sensitive helt burde udryddes, sådan lyder det i hvert tilfælde i en sensitivs øre.

Hvordan ville en ikke særlig sensitiv føle det, hvis 'vi' sagde, vi mener ikke, at ikke sensitive bør få børn, for I rummer ikke de samme dybder, har måske ikke helt så mange kreative sider, kan nok ikke aflæse mennesker som vi kan osv osv osv

Men er det ikke fordomme igen, nogle der virkelig vil noget?

I hvert tilfælde udløste disse få linjer en storm. En storm der blev stoppe meget brat, og uden yderligere varsler eller forsøg på at forstå.

Kender man mig, vil man vide, at den selvfølgelig ikke stoppede der.

Er det min intuition? Er det fordi jeg hader ufred? Er det fordi jeg er så vant til denne vinkel og syn på mig, at den ikke ramte mig på samme måde, som den ramte så mange andre?

Jeg hælder til min intuition.

Jeg tænker det må bunde i uvidenhed.

Jeg tager selvfølgelig kontakt, for at vide mere om årsagen til sådan en udmelding. Det kan simpelthen ikke kun være pga særligt sensitivitet (HSP), for godt nok kan det fylde meget i en hverdag, men der er også goder og dybder andre slet ikke kender til. Ved at leve med sine særligt sensitive sider, kan man faktisk have et mere rigt liv end ikke sensitive.
Vi får bare ikke altid lov af omgivelserne.

Særligt sensitive børn kan have mange udfordringer i deres dagligdag, men med forståelse og småjusteringer kan de trives ganske fint. Samtidig har de ofte særligt sensitive forældre, som forstår dem og rummer deres udfordringer.

Så hvorfor denne udmelding fra en skriver?

Jeg skriver privat til vedkommende, for jeg vil gerne hjælpe, hvis jeg kan. Vi har en dialog gennem nogle dage, og får redt nogle tråde ud. 

Skriver kan selvfølgelig godt se, at tilgangen ikke var så heldig, men stadig syntes vedkommende, at det var svært. For svært.

Ved nærmere snak frem og tilbage, viser det sig nemlig, det jeg tænkte. Det handler ikke kun om HSP, der må ligge mere bag, og det gjorde der. Det handlede om højere begavelse og udfordringer i forhold til det. Der har lige været en tv udsendelse om de kloge børn, og den hed "Forbandet klog" og med rette. For disse børn har så mange udfordringer, fordi de ikke spottes som kloge, de får ikke brugt hjernen, så bliver ikke forstået, de får etiketter som "problembørn" og de får det rigtigt svært i skolen. De får et forbandet svært liv. Samtidig er det her barn meget særligt sensitiv og såres let.

Disse forældre er ikke selv særligt sensitive og søgte hjælp og råd til, at forstå og støtte deres barn, og de blev tromlet ned pga en uheldig tilgang. Hvem er det nu der er fyldt med fordomme? De har ikke den samme indgangsvinkel til at forstå barnet, som vi der selv er det.

Samtidig er det forfærdeligt, at hovedpersonen i hele dette var medlæser, og nu føler at det, at få børn ikke er for os særligt sensitive.

Det særligt sensitive barn er meget velkommen til at skrive til mig, og få en snak om, at selvfølgelig skal vi have børn. Verden kan ikke undvære særligt sensitive mennekser.

<3 VI ER SUPER FORÆLDRE TIL VORES SÆRLIGT SENSITIVE BØRN <3




Citat fra gruppen delt med tilladelse

     SENSITIV RÅDGIVNING    


Se flere blogs



fredag den 2. maj 2014

Skammeligt

Ulla Jensen
www.orkideborn.dk
www.orkidebornene.blogspot.dk



Den dag i dag får jeg stadig ondt i maven, når jeg hører om sundhedsplejesker der ikke ved noget om HSP eller det at være særlig sensitiv. Virkelig ondt.


Vi stod selv i det for ca 10 år siden, dengang var der desværre ikke særligt meget materiale om det, og slet ikke på dansk. Men man må formode at det burde være en del af uddannelsen til sundhedsplejerske?

Siden dengang er der kommet meget materiale og viden til Danmark. Forældre genkender pludselig de børn, som ingen forstår, og som de ofte får skyld for at være årsagen til.

Men hvorfor pokker er de mennesker der skal yde råd og vejledning til nybagte forældre så lidt vidende og rummmende? De er nærmest anklagende. Anklager forældre fordi de selv ved for lidt! Det er jo skammeligt. Men værst af alt er, de stakkels små der bliver behandlet forkert. Forkert fordi forældre så gerne vil gøre alt det bedste, og derfor gør som SP råder til. 

Det er som om sundheds personale kun ved at for tidlig fødte børn kan være særligt sensitive og at det kan afhjælpes med terapi.

Ja for tidlig fødte kan også være det, men de behøver ikke at have arvet genet. De er det fordi de ikke er færdigudviklet. De kan have sanseintegrations problemer. De kan være ekstra sensible.

Men de som har arvet genet fra deres forældre vil ikke kunne få fjernet deres sensitiv side, lige så lidt som hvis de var hvidhåret og det var galt, og man hellere så dem mørkhåret. Uanset hvor meget man vil børste det hår, vil det stadig forblive hvidt.

Er der virkelig ikke nogle opdateringer i vente hos sundheds personale? Og især dem som er de mest rådgivende i babyers start på livet?

Selv hvis man kontakter børne ergoterapeuter kan man få tilsvarende svar. Det handler ifølge dem om, at forældre ikke har været gode nok til at stimulere barnets motorik. De kan også mene at det handler om manglende tilknytning mellem forældre og barn. De kan mene det har været misbrug af en art under graviditeten. De kan mene en helt masse om forældres skyld, så det er ikke lige der forældre så søger hjælp - heller.

Hvor henter man hjælpe til et barn der er særligt sensitivt uanset om det er pga for tidlig fødsel eller medfødt arveligt gen?

Der er stort set ingen hjælp i det etablerede system. Man regner med at ca 15-20% er særligt sensitive, men der er ingen tiltag hverken til at hjælpe eller råde indfor det. Det er da skræmmende. Er vi ved at udvikle hold A og hold B, hvem der må være her, hvem der må trives?

Faktisk er tilværelsen efterhånden skruet sådan sammen at vi alle skal være åhhh så sociale, helst med alle og enhver, og helst med nogen vi bliver påduttet og ikke selv vælger. Tilværelsen kræver også nu den mere ekstroverte livsstil, som 'har i set mig - har i hørt mig alle sammen' - Dette er ikke den bedste vinkel for at sensitive kan trives.

Jeg ønsker at uddannelser bliver opdateret til nutiden NU, det gælder både indenfor sundhedsvæsenet, sagsbehandlere, lærere og pædagoger. Alle de som har en myndighed til at underrette familier for værende dysfunktionelle. Alle de som fralægger sig ethvert ansvar for deres egen andel i fejlbehandling af VORES børn. 

Alle de som BURDE VIDE BEDRE.




     SENSITIV RÅDGIVNING     

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...