lørdag den 19. april 2014

Ligeværd

Af Ulla Jensen.


Hvordan forklarer man fagpersonale, at de ikke har ret i alt de ved?

Hvordan gør man det uden at træde deres faglighed over tæerne?
Hvordan når man ind til dem, med den viden man har om sit barn?

Jeg ved det ikke, det er stadig en daglig kamp, for at mit barn får samme anderkendelse og forståelse i sin dagligdag, som alle andre børn.

Jeg forventer ikke særbehandling af hverken mig selv eller mit barn. Jeg forventer tværtimod samme behandling. Ligeværd. Jeg forventer, at man tager mig seriøst og lytter til det jeg har at fortælle, om mit barn nøjagtigt som, der bliver lyttet til andre forældre om deres børn.

Jeg forventer man ønsker at yde den samme støtte, som andre børn får, hverken mere eller mindre.

Alligevel betaler mit barn en meget høj pris i dagligdagen, fordi jeg ses som provokerende og inkompetent i forhold til mit eget barn. Hvordan kan det være at de man kender privat, syntes man gør det fantastisk som mor, mens fagpersonale ser det modsatte? Måske fordi de ikke kender barnet godt nok, eller mig godt nok, eller simpelthen læner sig op ad en uopdateret uddannelse.

Hvorfor ved man ikke nok om mit barn?

Der er ingen diagnose.

Hvordan får man forklaret hvad særlig sensitiv egentlig er?

Mange tror at det handler om ikke at turde, være genert, stille, asocial, at man bare skal presses lidt, så kommer det.

Det er ALT sammen forkert.

Særlig sensitivitet handler om, at man lever sit liv uden filter, eller i bedste fald i en stormasket et af slagsen. Det er ikke muligt at sortere i indtryk og sanser. Derfor overvældes man hurtigere end andre og man kan stresses hurtigere end andre.

Særligt sensitive er ikke skøre eller svage.

Særligt sensitive er meget ressourcestærke mennesker med en masse interesser og evner. Mange er yderst sociale, men bliver meget drænede af store forsamlinger. Derfor kan man vælge at melde fra, fordi man ikke ønsker at det skal tage 3 dage at komme ovenpå. Det kan også handle om, at man bare ønsker selv at udvælge de sociale arrangementer, man enten magter uden den store dræning eller at udvælde de ting der er mest interessante, nu man ikke kan det hele.

Særligt sensitive mennesker skal hele tiden afbalancere stimuli, da understimulering heller ikke er godt.

Og det kan være lidt af et arbejde, for ingen er ens. For nogle er det lugtesansen der er mest berørt, for andre lys. Kulde/varme, støj, tøj der generer, mange mennesker og andres sindstilstand. Det kan være utrolig mange ting og for nogle er det blandinger af de forskellige ting. En familie kan alle være særligt sensitive, men på forskellige sanser, hvilket kan give et puslespil, når der skal tages hensyn til alle i familien, for både oplevelser og restituering.

Når så omgivelserne begynder at skal have plads i kalenderen, kan det udløse direkte konflikter, ikke kun for den enkelte, men for hele familien, idet der skal justeres hele vejen rundt.

Når et skole arrangement varer et par timer og det forventes man deltager, så skal denne familie altså afsætte 2-3 dage for at 'nulstille' sanserne, og kunne klare nye stimuli uden at blive overstimuleret. Og det er hele familien. De voksne får så - samtidig med de selv bør have ro - ekstra med børnene, da de er overstimulerede. De fleste kender et træt barn, der skriger og hyler af træthed, er pyldrede og umulige. Sådan et barn skal bare sove så er det genoprettet. Med en særlig sensitiv skal dette hyleri, pyldrede, rasende og umulig ganges mange gange med et 'almindeligt' barn. De kan få madlede, så maden skal justeres ind igen. De kan have svært ved at sove pga overstimuleringen og det de allermest har brug for, er det aller sværeste at give dem. De kan være skrigende, ikke holde ud at være i deres krop, huden brænder eller gør ondt, de kan ikke have tøj på, håret kan gøre ondt, hovedpine, mavepine, feber, og vil ikke røres ved. De kan slet ikke finde ud af noget. De har det forfærdeligt.

Hvad kan man gøre for at vores børn for samme anderkende tilgang som andre børn.

Hvordan får vores børn en selvopfattelse der er god og værdig?

Jeg slutter hvor jeg startede.


Jeg ved det ikke.



fredag den 18. april 2014

"Hudløs"




Af: Ulla Jensen
www.orkideborn.dk


Dette foto fik jeg af en ven idag.


Lige hvad jeg havde brug for. For jeg var igen blevet mødt med uvidenhed og bedrevidenhed. Lige netop det som jeg oplever til dagligt, og har gjort i årevis. Nok derfor ramte det så hårdt. Jeg ER ellers blevet bedre til at vende ryggen til det, der ikke gør mig godt, men ind imellem er jeg bare stadig for "hudløs".



Nogle gange må selv Guderne kæmpe forgæves, så hvordan kan jeg tro, at jeg kan trænge igennem?



Det hjælper heller ikke på situationen, at jeg i forvejen er presset. Sådan er det at være særlig sensitiv. Andre presses selvfølgelig også i perioder, men det fylder bare SÅ meget i en sensitiv. Helt ned på det dybeste plan.



Jeg tænker store tanker i øjeblikket. MEGET store tanker, og jeg SKAL komme frem til det rigtige valg. Men denne gang kan jeg ikke mærke min mavefornemmelse. Det er gerne den guide jeg skal holde mig til, men nu er den VÆK.



PIST VÆK!



Det kan blive katastrofalt, hvis jeg vælger forkert. Måske er der ingen fortrydelsesret på. Måske kommer det til at være lykke for vores familie, måske det modsatte. 



Jeg er totalt i vildrede.



Hele den sidste uge har været så presset, og det smitter af herhjemme. 



Nogle mennesker taler om energier, tunge energier, energier der står for forandringer. Jeg kan ikke mærke den slags energier eller kan jeg? 



Jeg har været trist hele dagen. Jeg har ønsket bare, at være i mit eget selskab. At være total introvert. At få ro til at tænke mine egne tanker.



Det har selvsagt ikke været muligt, og det resulterer i få timers søvn i døgnet, for kun om natten har jeg ro nok til at tænke store tanker, til at gennemtænke og finde de rigtige løsninger for vores fremtid.



Jeg flygter ind i min egen "osteklokke", som Orkidebørn.dk er blevet for mig. Mere viden, mere der skal gennemgås, mere der skal deles, hvilke nye tiltag kan jeg lave. Hjernen holder aldrig fri! - Følelserne holder aldrig fri!



Hvordan kan nogen tro, at fordi hverdagen er sat på standby for nogle dage, at så har man FRI?



Ja, fri for pligter, men ikke FRI for tanker og følelser.



Tak for omsorgen som var så tiltrængt idag.



Tak fra et voksent orkidebarn til et andet <3

onsdag den 16. april 2014

Når døgnet mangler timer.

Ulla Jensen - www.orkideborn.dk - www.orkidebornene.blogspot.dk


Der er så meget man gerne vil nå. Nøjagtigt som andre familier. Men for en særlig sensitiv familie kan døgnet simpelthen have for få timer. Nogle vil så mene, at sådan har alle det. Jeg kan regne ud, at hvis vores dag skulle indeholde de ting andre familier præsterer at få fyldt ind i et døgn, svarer det til vores skulle have 30 timer. Så ville vi stå lige.

Alt skal planlægges ned i mindste detalje, for alle familiens medlemmer, så jo flere særligt sensitive i en familie, jo større et puslespil, hvis alle skal have taget hensyn til lige deres meste udsatte udfordring i sanserne.

For nogle vil bare et måltid kunne afstedkomme mange udfordringer. Hvem spiser hvad? Og her handler det ikke om kræsenhed, men simpelthen det at konsistens, lugt og smag kan give så mange problemer, at det ender med opkastninger. Kan familien spise samlet? Måske, men det kan også være nødvendigt at spise hver for sig eller på forskudte tidspunkter.

Tøj situationer er nok det rigtig mange familier med særligt sensitive børn kan nikke genkendende til. Især strømper kan volde problemer. Det kan være alt fra bare brok over sømmen genere til det kan tage timer bare at få strømperne på. Husk på det samtidig kræver et overskud at hjælpe og støtte, og at man bevarer roen og ikke udviser stress, der kun vil forværre det hele. At sætte hår, børste tænder,klippe negle, bade og andre personlige hygiejne ting, kan ligeledes være meget frustrerende. Bare det at blive tørt efter et toilet besøg kan være meget belastende, fordi særligt sensitive børn er ekstrem renlige, og derfor kan føle der hele tiden sidder lidt tilbage og ikke at være tørt nok, tørt rigtigt, tørt/vasket med nok vand osv. Da de også kan have svært ved varme/kulde forståelse, kan det også give en konflikt, hvis ikke temperaturen på vandet er HELT PRÆCIS det den plejer at være.

Særligt sensitive børn kan også være ret ængstelige, og ser farer alle steder. Tilhører de denne gruppe, så kan det være nødvendigt at følge og hente selv ret store børn, her taler vi op til teenageralderen. Det vil give dem den tryghed de har brug for, for selv at rykke fremad. Presser man dem, hvor de ikke føler tryghed vil de ofte gå tilbage i udvikling, til der de var tryg sidst, og så tage den forfra der. At have et særligt sensitive barn er ofte 1 skridt frem og 3 tilbage. Pludselig i rolige perioder rykker de selv helt vildt, og i det øjeblik man igen forventer noget selvstændighed, gå de tilbage og samler tryghed op. Så har man muligheden er små fremskridt bedst med trygheden i behold.

Når dagen ude i samfundet har fyldt for meget, hvad det meget ofte gør, kan man roligt sætte en til et par timer af ved hjemkomsten, det kan være situationer der skal tales igennem. Det kan være der skal kæles og krammes, for at fylde tryghed på igen, og det kan endelig handle om masser af frustrations udbrud med voldsomt raseri og nedsmeltninger. Dette kan tage timer. 

Der skal forberedes til næste dag, og her handler det ikke kun om at lægge tøj frem og pakke taske. Det handler om hvad de fx skal lave i skolen, er der tur ud af huset eller emne uger, kan det være, at disse skal gennemgås ned i mindste detalje.

Næste dag er det slet ikke sikkert det valgte tøj alligevel kan bruges. Det kan være materialet der driller mere den dag end dagen før. Det kan være barnet er mere nervøs end normalt og det kan smitte af på tøjsituationen, der nu bliver sværere end normalt osv osv. Det hele er en konstant balancegang mellem over- og understimulering, tryghed og rummelighed, ro og balance i situationerne.

Selve aftenen kan være svær at komme igennem "på den rigtige måde", fordi barnet er for træt. Flere af børnene kan ikke falde i søvn selv, og behøver fysisk kontakt, enten ved at en voksen ligger sig ved siden af, eller sidder og holder i hånden. Flere af børnene har også at de vågner igen, så snart de mærker kropskontakten slippe. Nogle af børnene mangler simpelthen Melatonin som er et naturligt søvnhormon. Dvs de kan være trætte, men ikke søvnige. Disse børn kan stå på hovedet bogstavlig talt i timer i deres seng, jo mere træt jo mere "fest". De kan føle "små dyr" kravle rundt inden i sig og bliver nærmest paniske. 

At give ro til disse børn kan kræve, at de bliver "børstet" (en teknik der kræver instruktion), får led tryk eller massage. Dette er også nogle tidskrævende aftener. Måske falder barnet først i søvn ved 23.30 tiden. Selvsagt giver det en dårlig nattesøvn og dagen derpå.

Nattesøvnen kan også være afbrudt MANGE gange. Nogle af børnene vågner op til 30 gange på en nat. De kan også lide af natteterror, hvilket er at de sætter sig op og skriger. Ser vågne ud, men er udenfor kontakt. Der er for meget der skal sorteres og hjernen kan ikke følge med. Det er meget hårdt at være tilskuer til, og som forældre kan man føle sig meget magtesløs. Men bevar roen, vær blot tilstede. Tal kun sagte eller helst slet ikke, da det igen er mere påfyldning på sanserne. Når sanserne er nulstillet, lægger barnet sig roligt ned og sover videre. Man kan huske sig selv på, at de faktisk sover, og ingen erindring har om det dagen efter. De kan have haft flere ture af timers varighed gennem natten, men vågne op og ytre at de har sovet FINT. 

Om morgenen er barnet selvsagt mere træt end godt er, og forældrene er helt bestemt trætte ovenpå sådan en nat. Og her er det så det kræver at forældrene udviser lang tålmodighed, rummelighed og ro, så barnet kommer glat gennem morgenen.


Andre særligt sensitive børn sover dog fint og kan sove alene, men for de familier hvor børnene kræver meget hjælp og støtte, kan de første ca 10 år være hårde. Det svarer lidt til, at man til andre familier godt forstår, at baby stadiet med vågne nætter og andet fylder meget, og at de første par år er hårde. Men for disse familier er det mange mange år uden søvn, og hvor de begynder også at skulle få deres børn til at fungere i en travl dag i børnehave og skole. Hvor hverken barnet eller forældrene får den fornødne søvn og overskud.





      SENSITIV RÅDGIVNING?     

VIL DU LÆSE FLERE? KLIK HER





Forkortelser



Af: Ulla Jensen



I Danmark vælger nogle at over sætte HSP direkte til Høj Sensitiv Person, andre har oversat det til Hyper Sensitiv Person. For nogle er det samme opfattelse, for andre en gradbøjning. Der er mange forkortelser og det er som alle har ville sætte sit eget præg på betegnelserne.

HSS = High Seeking = Sensationssøgende/Nyhedssøgende/ Udadvendt



Forskerne har valgt begrebet Orkidebørn.



Udover de mere almindelige særligt sensitive børn, kommer der nu mere opmærksomhed på de mere krævende af slagsen. De signalstærke, som er den danske betegnelse, hvor det i USA er et mere kendt begreb under navnet HNC ( High Need Children) og HNB (High Need Babyes). De er ganske krævende og kan umiddelbart være svære at se som følsomme. De er meget intense, har et højt aktivitets niveau og er ofte meget kvikke. Inden for denne gruppe finder man også mange begavede børn. HBB (Højt Begavet Barn).



Ingen af delene er diagnoser, trods det kan se ud som om de både kan have ADHD og autisme. Derfor kan der også sagtens være en del fejldiagnoer imellem de 2 grupper, da de som udreder, ikke altid har den fornødne viden om de forskellige typer af særligt sensitive.



Især de signalstærke er ikke særlig kendt.




Hvorfor kaldes de orkidebørn?

Ulla Jensen - www.orkideborn.dk - www.orkidebornene.blogspot.dk

Orkidebørn betegnelsen er et begreb forsker har knyttet til særlige sensitive. Forklaringen er at særligt sensitive er mere følsomme overfor ydre påvirkninger, stimuli og miljø end andre. Ligesom orkidéer skal have speciel jord og næring for at trives og blomstre flot, skal særligt sensitive have specielle forhold omkring sig for at trives.

Særligt sensitive har brug for ro, opladning, retræde, forståelse og accept, for at de kan fungere optimalt og deres mange ressourcer komme til sin ret. Mange særligt sensitive er yderst ressourcestærke mennesker, der fagner bredt både hvad interesser, kreativitet og vedholdenhed angår. Men kun når de har de optimale betingelser i deres liv.

Begrebet er det modsatte af Mælkebøtte børn, som er et mere kendt begreb. Mælkebøttebørn har nemlig evnen til at udvikle sig fint uanset modstand og livsbetingelser. Tænk bare på en flot og rank mælkebøtte der bryder igennem asfalten og man undres hvordan den bar sig ad.

Så det handler ikke om hvilken blomst man opfatter som smukkest, men simpelthen om deres livsbetingelser for trivsel og muligheden for at stå i fuldt flor.

Så lad os oplyse så også Orkidéer kan blomstre lige så smukt som Mælkebøtter. 



SENSITIV RÅDGIVNING






tirsdag den 15. april 2014

ORKIDÉ BØRN v. Ulla Jensen

Fordomme



Noget af det forældre til særligt sensitive børn beretter om er fordomme og der er mange.


  • Børnene er bare sarte og skal rustes bedre (presses)
  • Børnene mangler bare faste grænser (dårlig opdragelse)
  • Forældrene, især mor er pyldrede
  • Forældrene kender ikke deres egne børn, da fagpersoner ser noget andet, og er uddannet
  • Forældre er overbeskyttende
  • Særligt sensitive børn er generte, stille og tilbageholdende, tør ikke ret meget
  • Særligt sensitive børn er asociale
  • De vokser fra det ved skolealderen
  • De har en diagnose af en art
  • Særlig sensitiv (HSP) er en diagnose
  • Adfærdsterapi hjælper eller måske medicin.
  • At børnene er styrende og bestemmer i hjemmet og over forældrene
  • Forældre magter ikke deres børn
  • Forældre har smittet deres børn


Der er mange. Men lad mig starte med disse og få aflivet nogle af dem her og nu.


  • Børnene er bare sarte og skal rustes bedre (presses)

Børnene er IKKE sarte, de føler bare mere end andre. Om det er lugte-, høre-, syns-, føle-, smagssansen. Faktisk er det som om mange særligt sensitive samtidig har en sans ekstra. En 6.sans. De kan ofte mærke andres følelser, tanker eller stemninger i et rum de træder ind i.

Det fylder selvsagt meget i dem, og de kan reagere kraftigt. Ligesom alle andre ville reagere ved overstimulering, støj og larm, ekstrem varme- eller kulde. Men hvor ikke sensitive skal udsættes for ekstremer for at føle det samme, som særligt sensitive bare skal udsættes for i mindre grad end en normal hverdag tillader.


  • Særligt sensitive børn er asociale

Særligt sensitive børn har brug for ro og mulighed for at trække sig. Det kan ses som asocial adfærd, men i virkeligheden er det bare en beskyttelse af dem selv, og burde derfor respekteres. Det kan være en fordel for et særligt sensitive barn, at lære sine egne grænser at kende, lærer at sætte grænser og lærer at stå ved dem. Særligt sensitive vil ofte gerne tilfredsstille deres omgivelser, og træder derfor ofte ud over egne grænser. Det er de nødt til, hvis de skal følge en normal hverdag med de mange stimuli og den mere ekstroverte livstil omgivelserne forventer for at se en normal adfærd.


  • Forældrene, især mor er pyldrede

Børnene har bestemt ikke brug for at blive "rustet" altså presset ud over egne grænser, det kan både give stress og angst, hvilket også er tegn særligt sensivtive børn kan udvise. Særligt sensitive børn opfattes også som ængstelige, og det kan hænge sammen med at de tænker meget over ting, andre børn ikke gør. De tænker store tanker om liv og død, og andre emner deres jævnaldrende ikke gør. Hvor de ofte af forældrene i de tilfælde vil blive "skærmet" rummet og forstået, vil de af omgivelserne, om det er venner, familie eller fagpersoner blive presset eller som det menes, rustes, vokse, udvikle normal adfærd. Men det vil kun forværre børnenes stress, angst eller ængstelighed. Det er en stålfast fordom de fleste har mødt, at det er forældrene der er overbeskyttende og pyldrede. DET ER DE IKKE! - Forældrene kender deres børn og deres behov, de gør det børnene har brug for. Skærmning i overstimulerede situationer.


  • Børnene mangler bare faste grænser (dårlig opdragelse)

Børnene mangler bare faste grænser. NEJ, det gør de ikke, de mangler forståelse. De reagerer på forkert behandling eller overstimulering. De har meget ofte ret faste grænser. Flere bruger pictogrammer (små billeder) der viser hvordan dagen skal gå, skridt for skridt. Nogle har brug for mange foto for hver en lille detalje, mens andre kun behøver hoved punkterne. Det giver dem tryghed gennem dagen, ligesom de faste rammer/grænser/regler de har, giver dem tryghed. Så ofte har de mange flere grænser end andre børn, og de trives med dem. Når det ser ud som om de ikke har grænser, er det fordi de ikke kan styre deres overbelastede sanser i øjeblikket. Det tager tid for overbelastede sanser at falde til ro igen, og jo mindre man gør mens det står på, jo hurtigere vil de falde til ro.
For uvidende kan det se ud som om forældrene ikke "tager kampen op" og sætter barnet på plads. Det kan tage alt fra 15 min til flere timer med skrigeri.
Det vil ofte tage den samme tid hver gang hos samme barn.


  • Forældrene kender ikke deres egne børn, da fagpersoner ser noget andet, og er uddannet

Fagpersoner der er uddannet indenfor børneområdet, kan være meget store modstandere. For det første mener de at være uddannet til netop børn, hvilket forældrene jo ikke nødvendigvis er, men tag ikke fejl. Forældre til særligt sensitive børn har en ganske særlig tilknytning til deres børn, det vil også være almindeligt, at et særligt sensitive barn har mindst en forældre, der også er særlig sensitiv. Lyt til forældrene, de kender barnet bedst. Særligt sensitive børn ved godt hvordan de skal opfører sig, og gør det så godt de kan, også mens de faktisk er overstimulerede. De holder så meget sammen på sig selv for at være de perfekte børn, at de kan være de meste velopdragene og søde børn i børnehaven eller i skolen, og i det øjeblik de træder indenfor i hjemmet, som er de trygge rammer, og forældre der elsker dem uanset hvad, så eksplodere de! Det er reaktioner på uretfærdigheder gennem dagen, for meget støj, for meget de ikke er blevet forstået i, for mange følelser og skænderier mellem andre osv. det hele er taget ind, og nu skal det ud. DET ER IKKE PROBLEMER I HJEMMET!!! Lyt til forældrene og støt barnet gennem HELE dagen, så familien også kan have en hyggelig tid hjemme. At hjemmet ikke kun er en losseplads for frustrationer. Forældrene kender deres børn bedst.


  • Særligt sensitive børn er generte, stille og tilbageholdende, tør ikke ret meget

Særligt sensitive børn er generte, stille og usikre. NEJ NEJ NEJ!!! Særligt sensitive børn er lige så forskellige som alle andre børn. Det er ikke en type børn, trods ca 70 % er denne type. Ca 30 % er ekstroverte, nyhedssøgende og signalstærke. De er ganske ivrige, udfordrende, modige, støjende og har et fantastisk gåpåmod. De ses sjældent som særligt sensitive, og er nok de allermest misforståede. De vil desværre ofte blive opfattet som urolige børn måske endda med diagnoser som ADHD, autisme eller andre "forstyrrelser". Dette er ikke tilfældet!!! Det går under HSP, (High Sensitive Person) og er heller ikke en diagnose. Det er et arveligt medfødt mere følsomt nervesystem og altså heller ikke noget man vokser sig fra ved skolealderen. De fleste lærer at leve med det på en rimelig måde, men ved forståelse og accept vil mange flere levet GODT med det. Det har vist sig ved forsøg, at særligt sensitive er meget påvirket af deres omgivelser og opvækst. Bliver de modarbejdet fungerer de dårligere end gennemsnittet, men bliver de anderkendt som de personer de er, så har de faktisk den benefit at de fungerer betydeligt bedre end gennemsnittet.


  • Adfærdsterapi hjælper eller måske medicin.

Terapi og medicin vil derfor heller ikke komme på tale. Den bedste medicin er forståelse og rummelighed. En utrolig forandring vil helt automatisk indfinde sig i børnene med de rette omgivelser.
Flyt fokus fra fejl og mangler til de mange ressourcer de besidder.


  • Forældre har smittet deres børn

Forældre har "smittet" deres børn. NEJ!!! Man kan ikke smittes med det, ej heller opførslen, som nogle ser som tillært.

Børnene er særligt sensitive fordi de har arvet det gen fra mindst en forældre. De kan også være det fordi de er præmature, men hvor om alting er:

LYT TIL FORÆLDRENE, TAG DEM SERIØST, DE KENDER DERES BØRN BEDST.


ORKIDEBØRN.DK
Ulla Jensen





     SENSITIV RÅDGIVNING     


Vil du læse flere? Klik HER

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...