søndag den 28. juni 2020

Information

Orkidebørn har ligget stille over en længere periode.

Rådgivning blev lukket 01.01.2020

Nogle Facebook grupper er arkiveret, men hovedgruppen og siden består endnu.

Du finder de aktive her:
➡ https://Facebook.com/groups/orkidebornalle
➡ https://Facebook.com/orkidebornside
Du skal være velkommen begge steder.

Hjemmesider:
Info og hjemmesider finder du her:
➡ https://orkideborn.weebly.com
https://orkidebørn.dk


Blogs her er stadig online med de tekster der allerede ligger. Måske, måske ikke vil der komme flere senere.
➡ https://orkidebornene.blogspot.dk
➡ https://orkideboern.weebly.com


Jeg har nye projekter på beding :)



Der udover vil jeg ønske alle en rigtig fantastisk sommer.


28.06.2020
Ulla Jensen


mandag den 2. marts 2020

Mødre til taktil sky piger, bekymrer sig ofte for menstration, når tiden nærmer sig

ORKIDEBØRN.DK
© Ulla Jensen


Mødre til særligt sensitive piger, gør sig ofte tidligt bekymringer om, hvordan det vil gå, når deres døtre får menstration.

Vi ved selv, hvor ubehageligt det er, og hvis vores døtre samtidig har problemer med at tøjet kradser, sidder forkert, har forkert materiale eller sømme som driller, så er der en god årsag til bekymring omkring brugen af trusse indlæg og bind.

Det er spørgsmål jeg har set gennem alle 7 år med Orkidebørn.

Jeg har aldrig fået skrevet en blog om det, men i de 7 år er der sket en stor udvikling indenfor, bæredygtighed, genbrug osv. 'Køb og smid væk' kulturen hører fortiden til, og de unge nu er meget mere miljø bevidste end vi voksne var og måske stadig er.

De unge går op i materiale valg, giftstoffer, økologi og hvad der belaster kloden mindst.

Derfor vinder 'menstrautionskoppen' mere og mere indpas, især hos ungdommen.

Så nu kan bekymring omkring vores sensitive piger få en helt ny dimention.

Hvordan bruger man koppen?
Genere koppen, når den er sat op?
Er det utrygt at bruge koppen?
Kan de unge selv finde ud af at sætte den op?
Kan de selv holde den bakteriefri?
Er det for grænseoverskridende for den unge at spørge om?
(Kan se der ringes til Børnetelefonen om sådan)

Jeg googlede derfor mere information.

Der er selvfølgelig noget på YouTube, seriøse foklaringer, om hvad den er lavet af, hvordan den foldes ved opsætning, rengøring mm.

Så fandt jeg denne video :)

I videoen følger man en nybegynder den første uge.
Hun bruger et sprog de unge selv bruger. Og hun lægger ikke fingre imellem, at det ikke er bare lige, at starte, ej heller at få til at fingere optimalt.

Jeg tænker at den vil være god for de unge selv at se, for sensitive bryder sig ikke om at fejle, og de føler hurtigt det hele (og dem selv) er en fiasko.

Koppen findes i 3 størrelser Mini/A/B - Mini til de helt unge, A til de som ikke har født vaginalt, og B til de som har født vaginalt.




onsdag den 1. januar 2020

Nye tider hos Orkidebørn.dk i 2020 og fremover.

Velkommen 2020



onsdag den 4. september 2019

Signalstærke børns styrke 'trigger' noget i fagpersonale.

En stor del af de såkaldte signalstærke børn (SSB) også kaldet High Need Children (HNC), er fuldstændig misforstået, hvilket selvfølgelig giver barnet en hel del frustration. En frustration der rases af overfor forældrene, hvor de er trygge og møder forståelse og omsorg for dem de er.

Desværre er det yders svært, at få barnets netværk og fagpersoner til at samarbejde, idet de sjældent kender til denne type børn. Derfor opfattes børnene hos dem ofte, som uopdragne uden de fornødne rammer i hjemmet.

Samarbejdet mellem institution/skole og forældre kan derfor blive yderst anstrengt, hvor fx skole/hjem samarbejdet stort set er fraværende og mest af alt ligner en krig om at få barnet i trivsel, - på hver deres måde. Barnet ender i en højkonflikt og de opfanger dette klart og tydeligt.

Forældrene kan selvfølgelig ikke nedlægge våbene, idet det er dem, som kender barnet og barnets behov. De vil kæmpe til de segner for at give deres barn det bedste. Dette vil desværre i alt for mange tilfælde opfattes som manglende samarbejdsvilje fra forældrenes side, selvom det er manglende samarbejde fra fagpersoners side.

Signalstærke børn har alle antennerne ude hele dagen, og de vil uværligt blive belastet af denne konflikt, som slet ikke bør være der.

Fagpersoner har ikke lært om denne type børn, og det er forældrene, som har den forståelse barnet har brug for. Både fordi de er forældrene med den indføling og forståelse der følger med, men også fordi den ene forældre i de fleste tilfælde selv er signalstærk og har en barndom med misforståelser med sig i 'rygsækken'.

Der følger ofte mange underretninger med de børn desværre. Selvom der kommer PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) på, så er det ikke ensbetydende med hjælp eller blot forståelse.

Signalstærke børn har ofte voldsomme reaktioner på, hvad andre vil se som småting og bagateller, men de er både meget retfærdighedssøgende og kvikke, og det er ikke sådan de oplever at blive mødt hos fagpersoner, der mere irriteres af dem og dermed mere forsøger at opdrage dem og rette dem ind. Hvilket kun gør alt værre. De signalstærke bliver små krigere i de situationer, og kæmper for at få lov at være dem, som de nu en gang er.

Se bag om krigeren, læg selv våbene, og du vil finde det mest ærlige og empatiske menneske. Når du vælger at tage de positive briller på, rumme, give plads til den styrke de besidder og inddrage barnet selv i beslutninger, der vedrøre dem selv, så vil du se mange flere gode egenskaber end i de fleste. Det kræver blot din vilje er til stede.

Børn skal ikke laves om, de skal SES, MØDES, RUMMES og FORSTÅS.

De er børn med stærke holdninger, det er det som 'trigger' fagpersoner, for de er vant til at børn retter ind på linje. Det gør et signalstærkt barn IKKE. Det vil altid stritte ud, og stå udenfor, indtil de selv vælger at følge flokken. Trick'et med de signalstærke børn er, at få dem til selv at vælge det til. Så er de til gengæld noget af det nemmeste. De vil nemlig gerne "være søde" og vellidte, og det vil de gøre rigtig meget for at blive set som. De er det nemlig i forvejen, så længe man ikke overskrider deres grænser eller forsøger at ændre dem.
Det er jo i virkeligheden en sund reaktion og selvstændighed, at kunne stå så fast i sit eget jeg, endda som barn i stormvejr.

Du kan aldrig vinde over et signalstærkt barn med mindre du tryner og nedgøre det, og så har man ikke vundet, så har man tabt.

Vil du ikke føle dig sat til vægs af et barn, så må du give det signalstærke barn plads, og mød dets styrke som en ressource. Dette gælder også fagpersoner. Barnet gør det ikke for at genere dig, selvom det formentlig er den følelse det udløser.

Folder til institutionen, skolen, kommunen eller andre der har brug for viden omkring SIGNALSTÆRKE / HIGH NEED børn

https://www.fokusfamilie.dk/folder-ssb-inst



Hvis du ønsker at vide mere om signalsærke vs. særligt sensitive, kan du læse med her:

tirsdag den 20. august 2019

Efter 7 år vækker det nu genkendelse med det underretnings hysteri, som vi byder børnefamilier med særligt sensitive børn og unge

ORKIDEBØRN.DK
V. ULLA JENSEN

Jeg ser at et af mine tidligere blog indlæg nu kommenteres med "Spot on" af flere læsere på Facebook. Det er rystende. Ikke nok med at det er rystende i sig selv, men faktisk var det dengang jeg skrev det, ikke det som gav genklang. Faktisk mødte jeg rigtig meget modstand på mine tekster i starten. Kommentarer som at jeg ikke vidste bedre og i det hele taget overdrev det med underretningerne.

Desværre overdriver jeg ikke, og hvorfor ved jeg det?

Jeg ved det fordi jeg selv har været forfulgt af underretninger og fordi jeg har modtaget utallige henvendelser fra frustrerede forældre som søgte råd og vejledning. I starten søgte mange udelukkende rådgivning i forbindelse med det at forstå deres barn bedre og få redskaber til en lettere dag, men med tiden åbnede de mere op. De havde også fået underretning(er).

De fleste føler sig flove og som en dårlig forældre når de modtager en underretning. Fagpersoner har det med at sige, at de "selvfølgelig" kun gør det for at hjælpe barnet og familien i det hele taget. Ved de overhovedet hvordan familier behandles på kommunen  efter en underretning fra skole eller børnehaven? Ved de at underretnings lavinen kun er deres start på en årelang sag, hvor forældre skal tage fri fra arbejde til alverdens møder de aldrig selv kan være medbestemmende på? Møder der alligevel aldrig giver noget brugbart, og at nogle ikke kan passe deres job og måske ender med fyring. At rigtig mange af de underretnings strømme ender i anbringelse uden den lovpligtige undersøgelses procedure. Uden test, undersøgelser eller forældre undersøgelse. Stik mod loven, anbringer man faktisk børn og unge i Danmark UDEN forebyggende indsats. Anbringelse SKAL være den sidste udvej, når alt andet er forsøg, men sådan er praksis slet ikke. Lov og praksis er to vidt forskellige ting.

De der arbejder indenfor systemet vil ryste benægtende på hovedet, for de tror det simpelthen ikke. De ville få et chok hvis de vidste hvordan deres underretning bliver vendt til anklage, og hvordan familier må kæmpe en ulige kamp på kommunen for at bevise at de er gode forældre.

De fleste tror vi lever i et retssamfund. Det gør vi IKKE, og titlen burde fjernes. Børne/familie sager er ikke indefor straffe loven.

Ved du hvordan det foregår? Tænker du at den advokat der stilles til rådighed i anbringelses sagerne arbejder på sagerne? Tror du at der er nævninge og bevisførelse som på film og at man er uskyldig til det modsatte er bevist? Tro om igen!
I straffesager er der bevisførelse, men i børne/familiesager er der kun skønsninger og formodninger. Du er dømt til du selv kan få dig fri for anklager. Den advokat staten skal stille til rådighed har aldrig møde med kommunen eller laver skrivelser. De er kun til rådighed de få timer, hvor sagen skal prøves i B&U ( Børne og unge udvalget), Ankestyrelsen og i Byretten. Fx i Byretten er der kun 3 dommere, og ens advokat og modparten (Ankestyrelsen). I virkeligheden er det et spil for galleriet, for systemet her i landet er systemvenligt, og de dømmer til fordel for systemet uanset hvad ens advokat kan bevise af lovbrud.

Så har børnehaver eller skoler underrettet for meget pga uvidenhed kan barnet ende som anbragt totalt uden grund.

Særligt sensitive børn har mange af de tegn, som fagpersoner holder øje med, og de mistrives ganske ofte udenfor hjemmet, men det ved og tror fagpersoner jo ikke på. Vores særligt sensitive børn reagere kraftigere end andre og på langt mindre ting. De er sensible på stort set alle punkter, men de sammenlignes altid udfra normalitetsbegrebet. Dermed falder de ved siden af konstant.


Når særligt sensitive børn har slidt tøj på behøver det bestemt ikke være pga svigt, men fordi det tøj er dejligt blødt eller det eneste de kan holde ud at have på.

Er "fødderne" klippet af strømpebukser behøver det ikke være fordi de er arvet og for korte. Det kunne sagtens være fordi de kun vil have strømper på på vrangen fordi syningen genere. Altså bruges almindelige sokker.

Er tøjet taget på på vrangen, handler det formentlig om at sømmene genere og man har vendte vrangen udaf ligesom man gør med "body'en" på babyer.

Består deres madpakke konstant af 4 ens madder med pålægschokolade, so be it! Det handler om at barnet kan have svært ved smag og konsistens. Derfor er målet at blive mæt. De spiser ganske sikkert noget andet derhjemme, som vejer det op.

Reagere barnet ved at klæbe til sin mor, så er det fordi barnet ikke er tryg i de omgivelser mor eller far skal slippe dem i. De kan være ganske frie under helt andre og mere trygge rammer.

Hvis barnet har en selvvilje, og derfor opfattes stædig og uopdragen, så handler det for sensitive børn at de ved præcist hvad der er godt for dem selv og de ønsker at blive behandlet ordentligt, som de individer de nu en gang er. Gør dem venligst ikke forkerte!

Hvis barnet er meget renlig, så behøver man altså ikke begynde at tale om bakterie forskrækkelse eller andet. Mange sensitive børn bryder sig ikke om at få sand på eller klistrede fingre.

Uglet hår betyder ikke nøvendigvis sjuskede forældre i dette tilfælde, men simpelthen at barnet ikke kan holde til af få redt håret for smerter i en periode.

Er barnet ikke så løssluppen og "modig" som ønskes kunne det være at barnet lure omgivelserne af og først gør det når de har en fornemmelse af at kunne. Sensitive børn bryder sig ikke om at fejle.


Det handler udelukkende om at forstå børnene og måske justere nogle småting. Det er virkelig grumt at se, at dette underretnings vanvid kun er blevet værre gennem de 7 år jeg har skrevet om det.

Lige nu har jeg kendskabt til flere sager, som er endt i voldsomme anbringelser. Sensitive børn der systematisk ødelægges for livet, af inkompetente fagpersoner.

Nogle tror at systemet anbringer for at hjælpe børnene. Nogle tror ikke man fjerner børn fra ressourcestærke familier. Nogle tror kun man fjerner børn fra dysfunktionelle familier med misbrug og vold. Nogle tror at børnene kommer over en fejlanbringelse.

Tro om igen ....

Når man har været anbragt er man skadet for livet. Faktisk har WHO en diagnose kode for den skade der kommer til at følge det anbragte barn resten af deres liv.

Er du fagperson med skærpet underretningspligt, så gør venligst barnet du vil hjælpe den kæmpe tjeneste, at tænke dig gevaldigt om inden du sætter dig til tasterne, kun for at ødelægge deres liv. Der findes ingen undskyldning at dække sig ind under.

1. Er du 100% sikker i din sag?
2. Er din bekymring værd at få et barn anbragt på?
3. Er din bekymring et langt og ødelagt liv værd?
4. Ønsker du at barnet senere hen skal udvikle psykisk sygdom? (13 gange så mange anbragte udvikler det)
5. Ønsker du at barnet skal have eksamen? (mange anbragte børn får ingen)
6. Er det mistrivsel (alle har det i perioder) eller misrøgt du vil anmelde?
7. Kan du leve med, at du for altid kan være årsagen til en ødelagt familie uden anden årsag end dig?
8. Har du selv forsøgt at forstå/afhjælpe eller henvise til relevant støtte/behandling?
9. Har du givet barnet og forældrene en fair behandling? Vil du selv behandles sådan?
10. Hvis du stadig mener at det er rigtigt, så gør det ordentligt!

Husk det er under straffeansvar at afgive forkerte oplysninger.

PS. Gør det aldrig i forhåbning om at barnet kan få støtte. Det koster for meget og alt handler om økonomi.

Barnets tarv er ikke relevant.












fredag den 28. juni 2019

Bloggen holder pause

ORKIDEBØRN.DK
© Ulla Jensen






Kære læser



Sommerferien står for døren. For nogle en glæde, for andre en bekymring om, hvordan familien kommer igennem ugerne uden alt for mange nedbrud. Desværre.

Du kan læse indlægget om sommer ferie her: sommerferie er forandring og forandring bryder sensitive og ikke om

Jeg holder pause på bloggen og der deles kun lidt på facebook siden. Rådgivning er også sat standby.

Du er dog stadig velkommen i grupperne, hvor medlemmerne selv står for at være aktive, og ikke behøver mig i så stor en udstrækning.

I snart 7 år har jeg kørt flere grupper og hjulpet mange familier videre med råd og vejledning, men nu er tiden til egen omsorg og pause for mit vedkommende. 

Bloggen er stadig online, så du kan læse de artikler der ligger.


Jeg vil hermed gerne ønske dig og din familie den dejligste sommer.

Kærligste Ulla

mandag den 4. februar 2019

Google+ kontoen lukker. Du kan følge med på Bloglovin' fremover

ORKIDEBØRN.DK
© Ulla Jensen



Jeg har i weekende modtaget mail om, at Google+ lukker i april og alt der ligger på den konto slettes.

Jeg har brugt den meget til at komme udenfor facebooks lukkede fælleskab, hvor en del ikke ønsker at deltage. Det bliver derfor svært at nå det samme publikum som hidtil.

Hvis du vil have opdateringer, så tjek Bloglivin' ud, som bloggen også er tilmeldt. Tilmelder du dig der, modtager du en mail, når der er nyt på bloggen.

Tak til alle jer der fulgte ORKIDEBØRN på Google+

Hilsen Ulla

Pssst ... Du finder Bloglovin' ude i højre side i PC version eller via Bloglovin.com





torsdag den 31. januar 2019

Glem alt om almindelig bordskik og smag på maden med et sensitivt barn

ORKIDEBØRN.DK
© Ulla Jensen

MAD OG SENSITIVE/SENSORISK UDFORDREDE BØRN, KAN VIRKELIG VÆRE SVÆRT, AT FORENE PÅ EN GOD MÅDE!




Spisning som gerne skulle være en hyggestund i familiens skød efter en lang dag væk fra hinanden, bliver i sensitive familier ofte til en belastning. Nogle forældre starter allerede med at føle uro og være irretabel mens de laver maden. Det er ikke engang sikkert, at de er bevidst om det, før det italesættes.

Spisning er gået mere og mere i hårdknude. Barnet VIL simpelthen ikke spise. Det NÆGTER det, og mange af børnene får faktisk alt for lidt mad og alt for ensformigt også.

Det er vigtigt at forstå, at barnet ikke KAN. Det er ikke stædigt eller på anden måde opsætsig. Der kan være flere årsager, og flere end dem jeg kommer ind på her.

Sensitive børn har alle antenner ude på alle planer. Lyde, lugt, syn, hørelse, smag x meget mere end andre. Er barnet sensorisk udfordret er det voldsommere og måske forkert opfattet, så smage kan både være voldsomme, beske og ulækre. Det kan give brækfornemmelser og nogle børn kaster faktisk op.

Konsistens
Konsistensen kan være det afgørende element eller blot en del af problematikken.

Blød mad der kan synkes eller moses i ganen er for nogle det bedste. Grynet og kornet mad kan måske være svært, da det grynede overtager oplevelsen. Lidt ligesom at spise mad med sand på.

Farven
Farven kan gøre en forskel. Du har sikkert hørt om børn der ikke røre grøn mad eller kun spiser grønne ting.

Smag
Smag såsom surt, sødt, bedsk, stærkt, blidt,  kan måske tages hver for sig, men ikke sammen. Eller den ene smag overdøver de andre.

Hele spisesituationen kan være meget svær for barnet, da alle sanser er i spil.

Udover sanserne omkring selve maden er der belysningen i rummet/over bordet. Det at sidde på en stol uden at falde ned (mange bruger energi og ubevidst koncentration på at sidde på en stol), det kan være tallerken og bestik, der ikke er rart at føle på. Der kan være motiv på børne tallerkenen, som forstyrre billedet af maden. Der kan være en af de andre der smasker, og dermed laver lyde der skær ind i hovedet og er det eneste der er plads til. Der kan være madlede pga overstimulleringen gennem dagen. Måske er barnet for sulten og blodsukkeret i ubalance. Er der den ro og gode stemning ved bordet, som der er brug for? Er der mados i hele huset, så det allerede er for voldsomt en sansning?

Og ikke mindst den 6. sans.
Følsomme børn mærker med det samme stemninger. Er du stresset? Allerede irreteret/nervøs over spisning inden I sætter jer til bords? Ja, så er det jo dømt til undergang fra start.

Mange sensitive ønsker at spise for sig selv.

Der er simpelthen for mange sanseoplevelser der skal integreres på een gang. Alene det kan give overstimulering og madlede.  Du ville næppe bede dit barn smage på en lort, bare for at vide, hvordan den smager, vel?

Det du selv kan lide betyder ikke at barnet kan og omvendt.

Mit bedste råd er, at tage situationerne afslappet. Skab ro og god stemning. Vær ikke så insisterende, men stil maden indefor barnets rækkevidde. Lav evt små skåle barnet selv kan tage af. Er dit barn småtspisende, så sørg for vitaminer og protein drik og evt beriget kost.

Jo mindre negativ fokus, jo bedre.

For mange krav (ala gammeldaws opdragelse) vil kun give en negativ oplevelse om alt hvad, der handler om mad og vil kunne følge gennem livet. Anerkendelse er vejen udaf fastlåste mønstre.

Sæt nogle mål og kriterier for, hvad du finder vigtigt, og vær mere fleksibel på andre. Vælg fx 5 ting ud. Er det at blive siddende til alle er færdige? Er det hygge? Er det ro ved bordet? ...

PS: Mange sensitive børn og unge vælger selv ret tidligt i livet, at blive vegetar, også selvom resten af familien ikke er. Sørg for de får nok protein.

Velbekomme.

fredag den 14. december 2018

Glædelig Jul 2018 & Godt Nytår 2019

ORKIDEBØRN.DK
Ulla Jensen






Kære læser 


Jeg vil ønske dig og dine kære en fantastisk jul.

Et tilbageblik på året 2018 viser, at jeg ikke har haft den samme tid til bloggen og arbejdet med Orkidebørn, som de tidligere år. Rådgivning har jeg desværre måtte indstille på ubestemt tid.

I 2018 har jeg delt min tid mellem Orkidebørn og nogle af mine nye tiltag. Bl.a et online forløb i en gruppe på Facebook HOS ULLA. I gruppen arbejder vi på at vende bekymrings tanker til positiv tillid.
Hvad du ønsker skal du få ... 

Vi laver øvelser, både omkring taknemmelighed, ønsker om ændring, grænsesætning, selvomsorg, finder tilbage til det indre barn, oprydning i det ydre og indre. Vi deler *good vibes*. Lær at stå stærkt i dig selv og din moderrolle (alle er selvfølgelig velkommen, hvis lysten er til forandring). Lær at sætte grænserne for dig, mærk din mavefornemmelse og stå ved den. Gruppen er stadig en lille gruppe, hvilke er rart da det giver en fornemmelse af hyggegruppe. Hver enkelt vælger selv tempo og øvelser. Det er hjælp til selvhjælp, for kun een kan ændret dit liv og det er dig selv. Så "pluk" løs af det der giver mening på din vej. Deltagelse og aktivitet dagligt giver selvfølgelig mest. Hvis man vil indøve nye rutiner og grænser, skal det holdes ved lige en tid, inden det sidder som en naturlighed. Gruppen er ret ny.

Også i denne gruppe kan du købe guide og vejledning pr. telefon.

Gruppen holder næsten fri mellem jul og nytår, men tager så fat igen i januar 2019, så vi ikke falder tilbage til gamle rutiner og væremåder. Vi skal gerne være lige så omsorgsfulde overfor os selv, som vi er overfor andre og det kan sensitive vist godt blive bedre til :)


Tak til nye og gamle følgere og læsere.

torsdag den 27. september 2018

27. September 2018 - 6 år med Orkidebørn

ORKIDEBØRN.DK
© Ulla Jensen




27. September 2012 lancerede jeg Orkidebørn på Facebook. Jeg var træt af at samarbejde med pædagoger og lærere var som at slå i en dyne. Jeg forstod simpelthen ikke, hvorfor det var så svært for dem, at se det samme som mig. Jeg forstod ikke, hvorfor min datter skulle presses ud over kanten på daglig basis, og når hun blev syg af det eller reagerede på overstimulering, så faldt underretninger i lind strøm. Andre børn blev behandlet helt anderledes respektfuldt, når deres forældre påtalte ting omkring deres børns udfordringer. Ingen gad at lytte det mindste til mig. For mig var det underligt. Jeg har en velopdragen pige, hun gjorde som hun skulle, passede sine ting og gjorde som der blev forventet, også selvom energien manglede, hun kørte træt.

Hvis jeg kom og sagde, at der var en tur der var for meget for hende, var det lige så sikkert som Amen i kirken, at hun blev tvunget med. De tænkte, at hvis de holdt i hånden så turde hun godt. Hun hadede, når de behandlede hende som et pattebarn. Hun turde ikke fordi, hun fik det dårligt pga hendes sanser, der kom på overarbejde, og ingen af de voksne anede, hvor dårlig hun havde det. Hun endte med at sige til mig i 2. Kl. om jeg ikke godt ville lade være, at fortælle læreren, hvordan hun havde det, for så udsatte de hende netop for de ting, der drænede hende så voldsomtat,  hun fik smerter og feber.

Det var hårdt at se min dejlige datter kæmpe sig igennem skoledage med lærere, der kun gjorde det værre. Til sidst begyndte hun at udvikle angst for, hvad skoledagen ville bringe af uforudsigelige udfordringer, som hun ikke magtede, men gjorde alligevel.

Jeg vendte ryggen til det manglende samarbejde, det udelukkende frustrerede, så jeg kastede mig i stedet i gang med Orkidebørn i håb om, at sprede viden omkring sensitive børn.

I de 6 år har jeg hjulpet mange tusinde familier og børn til en bedre hverdag. Men min egen datter kanøfles stadig af systemet, grovere og mere ondskabsfuld end nogen sinde før. Indimellem tænker jeg på, om Orkidebørn endte med at blive en hemsko i stedet. Er det pga. Orkidebørn at de er ekstra efter hende? Er jeg en torn i øjet på dem, som burde vide, men ikke gør det?

Jeg har hørt meget møg og nedladenhed fra både pædagoger, lærere og sagsbehandlere. Ingen af dem, har lyttet det mindste til min viden. Tværtimod, det er som om de gør alt i deres magt for at modbevise!

Det gør ondt, at de ikke er mere voksne end at lade det gå ud over et barn, som burde have haft støtte i skolen. I stedet for bare i det mindste at lade hende være, og være på overarbejde, så har man "sparket" til hende gennem hele hendes skoletid. Hun direkte straffes for at være "anderledes".

Jeg skriver faktisk aldrig om hende. Jeg synes hun skal have lov, at have sit privatliv i fred. Når jeg skriver blogs er det altid generelt om sensitive familier.

Men i dag på dagen, skal hun have æren. Jeg sender hende så mange kærlige tanker. Hun har uden at vide det, været årsagen til, at så mange andre har fået hjælp. Og hvad kan hun bruge det til? Ingenting!

Jeg ønsker så meget, at systemet lader os være i fred, få tid til at slikke vores sår af de overgreb, som vi har været og er udsat for.

Pga de seneste 3 års mareridt med kommunen, har Orkidebørn været ved at lukke ned flere gange, men har i stedet kørt på vågeblus. Jeg har måtte prioritere anderledes.

I 2017 blev ca 2/3 af grupperne nedlagt. De få der stadig eksistere må medlemmer selv holde aktive. Jeg er udelukkende på siden, hvor jeg deler artikler mm, og i stor gruppen for alle interesserede, og så forsøger jeg, at nå en blogpost i ny og næ.

Tak til alle jer, der trofast er der for os. I er faktisk ret mange <3 Tusinde tak for jeres hilsener med I tænker på os. Det er stort, at være i så manges hjerter og tanker.



Billedet er det første coverfoto, sat op af Jasmin, som måtte hjælpe mig igang, som administrator.


Status i år:

Siden: 3630
Hovedgruppe: 3372
Småbørn gruppe: 93
Skolebørn gruppe: 169
Bloggen er besøgt: 106723



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...